Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2923Visninger
AA

13. Bekymring (Harry's synsvinkel)

Jeg vendte mig i sengen, jeg kunne slet ikke få ro. Det var bare så sindssygt hårdt for os allesammen og da især for Laura, hun viste det ikke, men hun var ked af det, hun ville bare ikke vise det. Naja lå sammenkrøbet i mine arme, hun sov vidst. Jeg sukkede og kiggede på min mobil, ingen beskeder. Jeg havde lyst til at vække Naja, jeg havde lyst til at snakke med hende. Jeg følte mig så alene, mest fordi at en af mine bedste venner lå på hospitalet, efter et møde med en lidt for stærk drink. Helt ærligt, det var da også for dumt at drikke den efter at have set en eller anden proppe noget i fra en flaske med et dødningehoved udenpå! Hvor dum kan man være? Men han var vel fuld i forvejen. Han druknede nok bare sine sorger i lidt alkohol. Naja vendte sig om mod mig og åbnede øjnene. ''Sover du ikke?'' hviskede hun. ''Nej,'' jeg rystede på hovedet og satte mig op. Hun satte sig på mit skød. ''Er det Zayn der bekymre dig?'' Jeg nikkede, ''han dør jo ikke! De er jo igang med udsugningen af det der stads... han er jo ikke i livsfare længere...'' Jeg rystede på hovedet. ''Jeg ved det godt,'' hviskede jeg, ''kan vi gå en lille tur? Bare lige få lidt luft til hovedet?'' Hun nikkede og trak en uldtrøje over hovedet og førte mig med ud.

Vi gik ned på stranden. Området var helt anderledes om natten, der var stille og ingen biler kørte på vejene. Jeg kiggede ud over vandet og så på hende. Hun smilede og lagde hænder på min brystkasse, jeg lagde armene om hende og pressede mine læber mod hendes. Hendes læber mod mine var som at få et hukommelses svigt. Jeg glemte alt omkring mig og fokusserede kun på hende. Hendes læber trøstede mig virkelig. Jeg trak hende med ned i sandet. Hun fuglte mig som var det en dans. Jeg nussede hendes ryg og kyssede hende lidt ivrigere. Hun kyssede ivrigt med. Hun lod sine hænder glide op ad min mave. Jeg væltede hende om på ryggen og kravlede efter. Hun lod et suk undslippe sine læber og kyssede mig nu endnu ivrigere.

''Hmrhmr!'' Liam, ''hvad har i lige gang i?'' Vi trak os, gispende efter vejret, væk fra hinanden, jeg forsøgte at få min vejrtrækning til at blive normal igen, men det var komplet umuligt. Når først den var ude af tagt på den her måde så kunne den ikke blive normal igen, ikke før en halvtimes tid i hvert fald. ''Liam,'' gispede jeg, ''hvad laver du her?'' Han rystede på hovedet. ''Jeg tænkte det nok,'' sagde han bebrejdende, ''jeg fuglte efter jer da i rejste jer.'' Naja gispede lidt. ''Og hvorfor så det?'' spurgte hun irriteret, ''gider du lige, Liam?'' Han rystede på hovedet. ''Nej,'' sagde han, ''i skal ikke begå den samme fejl som du gjorde med Niall!'' Hun rystede på hovedet. ''Hvad snakker du om?'' Spurgte hun koldt. ''Ja hvad tror du selv?'' Liam så vred ud. Jeg tog Naja's hånd og trak hende med tilbage. Liam kiggede lidt efter os og gik så i vrede videre ned langs vandet.

Vi sagde ikke noget. Ikke engang da vi lagde os for at sove igen. Vi var vidst begge en smule flove. Det varede ikke længe før vi begge sov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...