Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2918Visninger
AA

16. Afskeds dagen (Naja's synsvinkel)

Laura grinede, jeg grinede. Harry var faldet lige på røven. Vinteren var på vej og natten havde været kold og regnfuld så regnpytterne var frosset til is. Jeg hjalp ham op grinenden op. Han kiggede lidt irriteret på mig. ''Det gjorde ondt!'' sagde han med en lille stemme, jeg grinede lidt og pressede mine læber mod hans. Han smilede og tog min hånd. Vi gik videre. Laura og Louis gik og mundhukkedes en smule som sædvanelig, Zayn gik stille som han skulle være lidt bag os, Liam og Niall stak nogle jokes til ham for at få ham i bedere humør, men uden held. Jeg smilede og kiggede op i de gule og røde trækroner. Jeg var så optaget af det smukke syn at jeg ikke opfangede Harry, der skød ned og tog en stor mængde vidsne blade, jeg bemærkede det først da han kastede dem udover mig. Jeg grinede og skubbede til ham, han grinede og krammede mig. Dyrehaven var et dejligt sted at gå tur. Drengene hyggede sig vidst også. Og så var det en god sidstedag ting. Drengene skulle afsted imorgen. Zayn måtte ikke synge til de først to koncerter, til gengæld ville han holde skilte med det han skulle synge hvor det så var meningen at publikum skulle synge det.

''ET TRÆ!'' udbrød Laura glad og løb over til det store træ, hun kravlede op, ''kom nu! Lige som i starten, nu bare i Danmark!'' Vi grinede alle og kravlede efter hende. Jeg kravlede så højt op jeg kunne. Hver en gren var en udfordring jeg ville gennemføre. Harry smilede. Efteråret klædte ham virkelig. Hans baice jakke, det røde tørklæde, den lysegrå hue, de slidte røde converse sko, de mørkeblå hængerøvsbukser og den sorte t-shirt. Altsammen en fuldent look som kun Harry kunne bære. Jeg satte mig på en gren og kiggede ud over skoven. Selv havde jeg mine sorte stramme jeans, min hvide og store uldtrøje, mit grå tørklæde og mine røde converse på. Jeg havde sat mit lyse hår op i en skæv hestehale med den sædvanelige sorte sløjfe.

Laura satte sig ved siden af mig. ''Hey,'' sagde hun, ''vi skal sgu nok klare os uden drengene i den måned... vi laver en masse filmaftner, du ved det vi plejer og din ven William virker sgu meget sej alligevel, han kan sgu være med!'' Jeg grinede og nikkede. ''Han er helt okay!'' sagde jeg, ''jeg vil savne dem, men det er fint, de har jo lovet at ringe!'' Laura nikkede. Vi kiggede lidt udover skoven. Det her var hvordan vi var når vi var sammen. Filmaftner nogle dag, lange gåture andre dage, men i hvert fald altid noget at snakke om! 

''Hey,'' Harry's hæse stemme, ''kommer i ned?'' Vi nikkede og kravlede ned til drengene. Jeg kiggede kort på Zayn. ''Hey,'' sagde jeg, ''det skal nok gå, du får din stemme igen!'' Han nikkede og kiggede længselsfuldt på Laura. Hun grinede af et eller andet Louis havde sagt. Jeg smilede til Zayn og gik over til dem. Jeg lagde blidt armene om Harry's hals. Han smilede glad til mig og pressede sine læber mod mine.

Efter et langt kys og en masse snakken, gik vi hjemad.

Harry satte sig i sofaen, jeg lagde mig med hovedet i hans skød. Han agede mig roligt på panden. Jeg smilede op til ham. ''Jeg elsker dig,'' hviskede jeg. ''Jeg elsker også dig!'' hviskede han, ''sulten?'' Jeg nikkede. De andre var inde i køkkenet. Vi gik ud til dem for at lave mad. Niall lavede ikke andet end at i smug spise de kocktails pølser der skulle på pizzaen, Laura stod og tænkte over om det var den sære hullede gryde eller den store stegepande der var et dørslag, Zayn sad bare og betragtede hende med et fjernt udtryk i øjnene, Liam fosøgte at rulle pizzadejen ud, Louis stod bare og gloede, jeg blandede tomatsovsen og Harry snittede grønsager.

''Jeg er sulten!'' brokkede Louis sig, ''det kan da ikke tage så lang tid at lave de skide pizzaer!?'' Jeg grinede lidt af ham. Da maden var færdig spiste vi ivrigt de syv pizzaer op. Der var ikke en krumme tilbage da vi var færdige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...