Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2967Visninger
AA

7. A kind of love (Naja's synsvinkel)

Jeg tog en håndfuld af de fettede chips. Hvor længe kunne han sidde derinde? Kom han ikke snart ud og sagde et eller andet? Jeg tog en tår af Colaen. Jeg zappede lidt gennem kanalerne. Ren kedsomhed. ''Hey,'' Harry's hæse stemme, ''hvad ser du?'' Det kunne han da ikke mene? ''Det mener du ikke?'' sukkede jeg, ''for et par timer siden råbte og skreg du af mig, og så er det eneste du kan sige 'hey, hvad ser du?' Oh my god! Gå bare igen!'' Han sukkede og satte sig ved siden af mig. ''Gir' du ikke nogle?'' han holdt hånden frem. ''Næ,'' jeg rystede på hovedet, ''jeg deler da ikke ud af mine chips! Er du syg? Det smager de for godt til!'' Jeg kunne se at han var ved at grine. ''Så giv mig noget andet?'' han smilede skævt. ''Tsk,'' jeg rystede på hovedet, han lagde den ene arm om mig, ''så du tror måske at du kan komme her, ligge armen om mig, og så er alt okay, eller hvad?'' , ''Ja,'' jeg skubbede ham væk, ''nej, afgjordt nej!'' Han rakte hænderne i vejret. Jeg stønnede irriteret. ''Ih du godeste,'' sukkede jeg, ''hvor har du lagt din hjerne?'' Han smilede skævt. ''Det ved jeg ikke,'' sagde han med et smil, ''der hvor du har lagt dine føelser måske?'' Jeg kunne ikke lade være med at smile. ''Du kan da heller ikke andet end at irritere mig?'' sagde jeg. ''Nope,'' han smilede flabet, ''det  er mit liv!''  Jeg nikkede. ''Hvilket liv?'' spurgte jeg. ''Dig.'' hviskede han, jeg rystede på hovedet. ''Jeg tager hjem til William.'' Jeg skubbede hans arm væk og rejste mig. ''Vent,'' han fuglte efter mig. Jeg stoppede. ''Hvad nu?!'' spurgte jeg irriteret. Han lagde sine arme om mig og pressede sine læber mod mine. Jeg forsøgte at skubbe ham væk, men opgav hurtigt, eftersom mit hjerte savnede ham så meget at det til sidst styrrede min krop. Han trak sig væk. ''Jeg elsker dig,'' sukkede han, ''undskyld, jeg skulle ikke havde råbt af dig.'' Jeg smilede indeni men udenpå var jeg kold. ''Det er fint,'' sukkede jeg, smilet poppede frem i mit ansigt, ''jeg elsker også dig!'' Han smilede og pressede igen sine læber mod mine. Jeg smilede under hans bløde læber. Han skubbede mig op ad væggen og trak sig så væk. ''Skulle du ikke hjem til William?'' Jeg nikkede. ''Jo,'' sagde jeg, ''vi ses.'' Jeg åbnede døren og gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...