En sommer jeg aldrig glemmer (One Direction)

July har lige fået sommerferie, og hendes forældre tager 4 uger i sommerhus. July er enebarn, hun ved ikke hvordan hun skal overleve 4 uger uden venner og søde kusiner. Men hvordan går det hende da hun redder en dreng, med krøllet hår fra, at drukne ved stranden. Lige pludselig finder July ting, at lave.

16Likes
15Kommentarer
1890Visninger
AA

4. Reddet

Der stod drengen og kiggede i øjnene på mig. Hvad lavede Jasper her!?. Hans blå øjne borede sig ned i mine. Hans smil voksede sig lige så langsomt, på hans læber. Min kæbe havde frit fald ned til gulvet. ''Hvad laver du her?'' spurgte jeg forvirret, ''Jeg skal være 3 uger i telt med min ven Anders'' mumlede han, og kiggede op. Typisk, lige når, at jeg hygger mig dukker eks'en op. Jasper var fortid, og jeg vidste, at det aldrig blev ham og mig igen. ''Okay'' sagde jeg og humpede ind på mit værelse, mens min mor gloede underligt på mig. Jeg var ligeglad. hun skulle ikke blande sig i mine kærligheds problemer. Jeg havde en blandet følelse inden i mig selv. på en måde syntes jeg, at det var sødt, at han kom. Men jeg syntes også, at det var forfærdeligt, at han var kommet, nu når, at jeg hyggede mig med drengene, Han skulle ihvertfald ikke komme i vejen. 

''Hvad sker der?'' lød en stemme gennem min øregang, jeg kiggede op. ''Mor?, vi er ikke kærester mere, det ved du da'' sagde jeg til hende og lagde armene over kors. ''Det havde du ikke sagt'' sagde hun og kiggede trist ned i gulvet, ''Jov!, men du lytter bare aldrig!'' snerrede jeg til hende. Mine øjne fyldte sig med vand. Mor kiggede på mig, som om, at hun var blevet slået, hun havde åben mund og kiggede bare på mig langtid, og gik fornærmet ud uden, at sige noget. Tårene faldt ned fra min kind. Jeg hulkede. Uden at tænke over det, humpede jeg gennem min dør ud til haven og ned til stranden.

Jeg var ked af det. Jeg smed mit tøj, til der kun var undertøj tilbage og hoppede ud i vandet, mens jeg græd. 

Mor havde altid været sådan en person der hadede, at høre på andre. Men selv elskede hun, at fortælle, til folk tænker 'klap dog i!'. Det hadede jeg ved hende.

Jeg dykkede længe, bare for, at få mine tanker på plads. Jeg mærkede boblerne fra den lette strøm i vandet. Til sidst havde jeg, det som om, at jeg skulle dø, på grund af ilt mangel. Jeg lagde på bunden af vandet, jeg kørte langsomt mine fingre gennem det bløde sand. 

Jeg mærkede en hånd omkring min mave, som trak mig op. Jeg hostede og kiggede langsomt på drengen som havde trukket mig op. Men jeg var svimmel og mine øjne var fugtige. ''Er du okay!?'' spurgte drengen og bar mig op. Jeg prøvede, at se hans ansigt, jeg fornemmede noget 'okay' stort brunt hår. ''hallo?....'' mumlede han. ''mmm'' pep jeg. Jeg faldt i søvn i hans arme.

Jeg gned mine øjne, de sved. Jeg kiggede rundt, jeg var i drengenes sommerhus, jeg lagde på deres lille sofa. Harry sad over for mig. ''Er du okay'' spurgte han og smilede, ''jaa...'' mumlede jeg træt. Jeg kløede mig i håret. ''Var det dig der hev mig op?'' spurgte jeg. ''Ja, Du græd helt vildt, da du kom ud fra jeres have, og du tog bare dit tøj af og hoppede i vandet, da du dykkede og ikke kom op efter et minut eller sådan noget blev jeg bekymret og sprang ud efter dig'' sagde han. Han smilede charmerende til mig, jeg rødmede en smule.Der var stille lidt. ''Vil du fortælle hvad der gjorde, at du ville tage livet af dig selv?'' spurgte han, wtf!, han havde jo totalt misforstået det hele man!. Jeg kiggede skørt på ham. ''Det var på ingen måde selvmord!'' råbte jeg lidt, han gav mig det underlige blik, ''Det var bare mine tanker der trængte til, at komme ud.  Men jeg græd fordi, for det første var jeg op og skændes med min mor og så fordi, at min xkæreste, har sat et telt op i vores baghave. Min mor og far vidste 'åbenbart' ikke, at vi ikke var kæreste længere, det har vi ikke været i fem måneder'' sagde jeg håbløst, Han stirrede på mig, det var umuligt, at tyde hans ansigt. Han rejste sig og kom hen for, at kramme mig. ''Du kan altid bo hos os'' smilede han. Det var sq da egentlig en skide god ide, så slap jeg for min familie OG eks', ''Så tror jeg, at jeg flytter nu'' mumlede jeg stille, ''så kom over og få pakket!'' smilede han glad.

Jeg tog den hurtige strand vej. Mor tænkte self, at hun fik en undskyldning, hvilket ikke kom ud af min mund og det ville det heller ikke. Jeg gik direkte ind på mit værelse og pakkede min kuffert. Da jeg kom ud, kiggede Jasper på mig som om, at jeg havde slugt en flodhest. Jeg sendte ham mit kolde blik. ''Og hvor tror du så, at du skal hen'' spurgte min far, og kiggede strengt på mig. ''Ud til mine venner'' sagde jeg og gik ud af døren og smækkede den hårdt i. 

Jeg ville flippe, hvis han kom ud for, at stoppe mig. Han åbnede bare døren og råbte, ''Kom dog til fornuft'' , jeg stirrede på ham, og kiggede virkelig fornærmet på ham. Jeg skulle til, at råbe, men lukkede munden og gik  bare.

''Det var du ikke langsom til'' smilede Harry, da han åbnede døren. Jeg kunne fornemme hurtige skridt bag mig, ''kom dog tilbage helt ærligt!'' jeg vendte mig rundt, Jasper kiggede på mig, hvor så han dog dum ud, nej han så skide latterlig ud. ''Nej...'' mumlede jeg snobbet og lukkede døren bag mig og Harry. 

''Han virker da som en total idiot, er det din eks'' mumlede Harry, ''Mega!, jeg er ikke glad for, at indrømme det men ja'' sagde jeg, jeg turde næsten ikke, at kigge på ham. ''Hvor er de andre drenge egentlig'' sagde jeg hurtigt for, at skifte emne. ''Der er ude og stå på vandski'' sagde han og smilede for sig selv, ''Hyggeligt'' grinede jeg.

''Nu har du reddet mig og jeg har sådan set også på en måde reddet dit'' smilede han stolt, ''Det har du faktisk, jeg tror ikke, at jeg selv kunne have kommet op'' indrømmede jeg, han kiggede målløs på mig, ''Hvad?'' spurgte jeg og smilede, ''så det var selvmord?'' han kiggede gennemskuende på mig, ''Nej.... 117 gang!'' sagde jeg og smilede lidt genert til ham, han grinede og lød lettet. 

Vi havde huset for os selv. Jeg sad og betragtede Harry mens han så tv. Jeg kedede mig. Når jeg var sammen med mine andre drenge venner, plejede vi, at drikke energi drik og så blive skide hyper. Men det her var bare anderledes, jeg kunne jo ret godt lide ham. og så var han jo verdens berømt!. Hvad delen skulle vi lave?. jeg overvejede, at begynde, at rydde op, men alligevel vi spildte tiden hvor vi var alene!.

''Skal vi ikke lave et eller andet?'' spurgte jeg, han kiggede og fra skærmen og kiggede rundt. ''som hvad?'' spurgte han trist. ''Skal vi ikke tage ud og sejle?'' spurgte jeg glad, ideen var lige kommet, ''god ide, men os og vand?'' han grinede og slukkede fjernsynet. 

Jeg var stolt over min gode ide.

Vi cyklede ned til vandet, hvor man kunne leje cykelbåde. Vi fik redningsveste på og så ud og sejle med os.

Det var lidt romantisk, indrømmede jeg. 

Jeg styrrede både og Harry 'cyklede', den var han med på. Men det var os fordi, at jeg ikke kunne nå pedalerne.

Jeg bemærkede en mand, der stod og tog billeder af os. ''Hvem er det?'' spurgte jeg Harry og pegede på manden, Harry sukkede, ''En paparazzi'' mumlede han stille, jeg sukkede også.

Da vi kom ind på land, spurgte manden om vi var kærester, mens Harry og jeg ignorerede ham totalt. Harry tog min hånd, mens vi gik hen til vores cykler, jeg rødmede en smule. Vi cyklede hurtigt væk fra ham, ham den forfærdelig irriterende mand. 

Drengene var kommet hjem, da vi trådte ind af døren. ''Omg!, hvor har du været!'' spurgte Louis og kom løbende hen til ham og krammede ham. ''Og hvorfor står der en kuffert her?'' spurgte Zayn, De andre drenge kom også langsomt hen til Harry. ''Hej July!'' Sagde Niall glad, ''Er det din kuffert'' spurgte Liam og smilede,jeg nikkede genert. ''Hvad er der sket?..'' spurgte Louis. ''Min eks' kæreste har slået et telt op i baghaven'' sagde jeg, ''Slemt!'' sagde Louis og havde ondt af mig, ''kom her'' sagde han og krammede mig, jeg grinede og krammede også forsigtigt ham. ''Eleanor kommer imorgen!'' smilede Louis. ''Dejligt!'' sagde jeg og smilede til hende. Eleanor virkede vildt sød. Og så elskede jeg hendes stil. Liam kiggede trist ned i jorden, Danielle var i London og dansede ballet, så hun kunne ikke komme. Jeg fik ondt af Liam. ''Perrie kommer os ud, en af dagene'' sagde Zayn glad, ''dejligt'' sagde Niall, han havde været single, siden han kom med i boybandet. Det fattede jeg ikke. 

''Skal vi ikke lave bål i aften?'' spurgte Louis. ''God ide'' mumlede Zayn, ''Mig og niall kan købe ind til det'' sagde Liam, Niall lyste op, ''Jeps'' sagde han glad. Jeg smilede, sikke en blomst, at have!. han var altid i godt humør, han var bare så dejlig, en af mine bedste venner!. 

Liam og Niall var hurtigt ude af døren. Jeg sad og sludrede lidt med Zayn, mens Louis og Harry var gået ud for, at lave bål.

Det bankede på døren, Zayn rejste sig og gik ud for, at åbne. Louis og Harry kom også. ''Det har hun jo ikke lyst til'' mumlede Harry. Jeg kom ud for, at se. ''Jasper, hvad laver du her?'' spurgte jeg irriteret, drengen gik mig på nerverne. Han kiggede provokerende på mig, ''kom hjem'' sagde han og så plagene på mig. ''Nej!'' sagde jeg, ''Du skal jo bare sige undskyld til din mor og så er det det'' sagde han, nu blev jeg gal, jeg nærmest kogte, jeg pustede hurtigt ud, ''Det er hende der har et problem ikke mig!'' sagde jeg stille og lukkede døren. Jeg ville ikke høre hvad han svarede. ''Look like a idiot...'' mumlede Zayn. Jeg kiggede irriterende på døren, da den bankede igen. Louis åbnede, ''Hvad nu?'' spurgte han og kiggede irriterende på ham, ''undskyld'' sagde han og prøvede, at få øjenkontakt med mig. Jeg gik bare hen og lukkede døren.

''Hvad sker der for ham?'' mumlede Zayn og lagde sig i sofaen. ''Jeg hader ham bare så meget!....'' sagde jeg og kiggede opgivende på døren.

Et skrig fyldte, det stille rum.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...