En sommer jeg aldrig glemmer (One Direction)

July har lige fået sommerferie, og hendes forældre tager 4 uger i sommerhus. July er enebarn, hun ved ikke hvordan hun skal overleve 4 uger uden venner og søde kusiner. Men hvordan går det hende da hun redder en dreng, med krøllet hår fra, at drukne ved stranden. Lige pludselig finder July ting, at lave.

16Likes
15Kommentarer
1899Visninger
AA

3. God eller Dårlig dag?

 

Omg!, det var jo One Direction. Jeg havde lige reddet Harry Edward Styles fra One Direction!. Men der var ingen som helst grund til, at hoppe og skrige lige nu, så jeg var helt cool. Jeg begyndte, at ryste lidt på Harry. ''Harry vågn op!'' råbte jeg panisk, En tåre trillede ned fra min kind, det var da okay, at fælle en tåre nu, ik'?. James eller skulle jeg sige Niall stod og betragtede mig, imens jeg prøvede, at få Harry til bevidsthed. Men Hvorfor havde jeg ikke set, at det var selveste Niall James Horan jeg snakkede med før?, hvorfor havde jeg ikke opdaget, at det var One Direction, som jeg havde stået og snakket med?, før nu?. Det var virkelig underligt for mig.

Harry hostede lidt, jeg satte mig hurtigt på knæ, ved siden af ham. Han var kommet til bevidst hed. Han gned sig i øjnene og hostede lidt igen. ''Harry?, er du okay?'' spurgte jeg forsigtigt, han nikkede og placerede sine smukke grønne øjne, i mine. Jeg var i trance, Harrys øjne var de smukkeste jeg nogensinde havde set. Han stirrede bare op på mig, og hostede lidt igen. 

''Ambulancen er her'' råbte Niall inde fra sommerhuset. ''Okay'' Råbte Zayn tilbage. Liam gav mig et kram bagfra. ''Hvordan skal vi takke dig?'' spurgte Liam og krammede mig hårdt, ''Det var det mindste jeg kunne gøre'' svarede jeg og kiggede stadig i Harrys øjne.

To falk mænd kom ud til stranden. ''Niall?, må jeg låne jeres toilet?'' spurgte jeg hurtigt, ''Ja self, jeg kan lige vise dig hvor det er'' sagde han og gik med mig op til huset. Der var en pinlig stilhed mens vi gik på stien, som førte op til sommerhuset. ''Hvorfor sagde du egentlig James, da du sagde dit navn til mig?'' spurgte jeg nysgerrigt, ''Jeg ville ikke genkendes, ikke før du selv opdagede det,... det er bare....... Jeg håbede, at du ikke var en af de der directioner, som skriger hver gang de kigger på os'' sagde og kiggede genert ned i jorden. Jeg smilede, ''Jeg er faktisk også ret vilde med jer'' indrømmede jeg, ''Okay, men tak fordi, at du reddede en af mine bedste venner fra, at dø, hvis du ikke havde været der, ville han nok være død nu'' sagde han og kiggede taknemmeligt på mig, jeg smilede til ham og sagde ikke noget, det ville have været forfærdeligt hvis han døde!, One direction uden Harry, var ikke One Direction, jeg fik tåre i øjnene af, at tænke på det.

''her ude er toilettet'' sagde han og pegede på en dør. Jeg åbnede hurtigt døren, og låste den, og satte mig hen for, at tisse.

Hvorfor var her så skide roddet?, der var tøj og gammelt mad, som skulle have været i skraldespanden for 3 dage siden. der var en enorm opvask og få tømte slik poser. Var der ingen tøser i det her hus?. Jeg smilede for mig selv, jeg tror sq, at jeg har drengene for mig selv.

Jeg vaskede mine hænder og løb ud til Harry, som falk mændene snakkede med. Harry var okay nu. ''tak'' sagde Niall til folkene, og gav dem hånden og så gik de igen. Zayn hjalp Harry op og stå. Harry kom hen og krammede mig kærligt, ''tak!'' mumlede han taknemmeligt, ''Det var så lidt'' sagde jeg. Jeg fik svedige håndflader.

Jeg var lykkelig for, at han overlevede og jeg var på en måde også stolt over, at have reddet hans liv. Harry havde tåre i øjnene og det lignede ikke rigtigt, at det var gået op for ham, hvad der var sket. ''Kommer du ikke med ind?'' spurgte Liam, ''Jov okay'' smilede jeg, de gengældte alle mit smil, Louis var stadig mundlam, det kunne jeg også ærlig talt godt forstå. Louis hang konstant på Harry og det var hele tiden. ''Vi står jo i gæld til dig'' smilede Niall, ja det gør i nemlig, ''Nej i gør da ikke, alle ville da redde et menneske som var ved, at drukne'' sagde jeg og smilede til Harry. 

''Hvor lang tid har i været her i sommerhuset?'' spurgte jeg og så ud over deres tøjbunker, som lå lidt overalt, Niall fniste, ''5 dage'' sagde Zayn og satte sig afslappet ned på køkken stolen. Jeg gjorde øjne, ''hvaaa, skal jeg hjælpe jer med at rydde op?'' spurgte jeg, ''jaaaa, det må du faktisk godt'' smilede Liam, ''I morgen'' sagde Niall hurtigt, ''Okay'' jeg smilede, endnu en dag med drengene. 

Harry satte sig stille og roligt ned ved siden af mig, Louis satte sig på den anden side af mig. ''Jeg er sulten'' mumlede Niall og gik hen i køkkenet. ''Selvfølgelig'' mumlede jeg for mig selv og smilede, Liam kiggede underligt over på mig. ''Er du så en directioner?'' spurgte han, jeg prøvede, at tyde hans ansigts udtryk. ''Lidt'' smilede jeg og kiggede op på ham. ''Så er du ihvertfald ikke en normal en, at du ved det'' grinede Zayn, ''Jeg ved, at jeg er unormal'' smilede jeg og kiggede over på Niall, som spiste nogle pomfritter, som sikkert var fra igår af. 

''Må jeg få dit nummer?'' spurgte Niall med man i munden, ''Ja'' smilede jeg til ham, han gengældte mit smil. Han skrev sit nummer på min hånd og jeg skrev mit, på hans.

Vi sad og sludrede længe. ''Drenge, jeg må nød til, at smutte hjem nu'' sagde jeg og kiggede på klokken, som var 5. Harry så trist ud. ''Kom igen i morgen!'' sagde Niall og smilede glad til mig, ''Okay'' mumlede jeg, ''kom og ryd op!'' sagde Zayn, med sin bedste farfar stemme, jeg grinede, ''selvfølgelig'' sagde jeg, og åbnede døren ud til haven. Jeg vinkede til dem, ''ses!'' sagde jeg, og gik ud. I det jeg trådte ud, faldt jeg over en mursten, som holdt terrasse døren åben. Jeg satte hurtigt fingrene ned i de hårde sten fliser. Jeg landede med en bomb på min mave, og slog derefter hovedet ned i fliserne. Det var som om jeg faldte i søvn bare sådan hurtigt. 

''July!.....'' lød en stemme inde i mit hovede. Jeg mærkede en voldsom smerte nede fra mit knæ. Jeg trak mig langsomt sammen i fosterstilling. ''Juuuly!?'' lød stemmen igen inde i mit hovede, var jeg ved, at blive skør?. Mit knæ brændte nærmest, og mit hovede begyndte så småt, at dunke. Jeg kløede langsomt i mine øjne og prøvede på, at åbne dem. Jeg blinkede et par gange, inden jeg kunne se ordentligt. De fem smukke drenge sad rundt om mig, og bare stirrede på mig. ''Er du okay?'' spurgte Niall med et smil på læben, ''Jaja'' mumlede jeg træt, et smil voksede sig på mine læber. Hvor var det typisk mig, at falde over ting konstant. Harry hjalp mig op og stå. ''Jeg er okay'' svarede jeg igen. Men da Harry gav slip fra mig, knækkede mine ben sammen af smerte. Jeg rynkede mine øjenbryn, ''Jeg tror ikke, at okay er nok lige nu'' mumlede Niall. Harry som så ud til, at være den stærkeste. bukkede sig ned og samlede mig op, nu lå jeg som en lille baby i hans arme. Jeg smilede til ham, han gengældte mit smil. Louis kiggede misundeligt på mig, jeg smilede opmuntrende til ham, han fnes og smillede også. ''Jeg har det!'' mumlede Liam og gik over i et lille skur. Lidt efter kom han ud med en trillebøre, ''henter du ikke nogle tæpper og puder?'' spurgte han Zayn som også løb ind i skuret. Jeg grinede, Fornemt.  Zayn lagde et tæppe og et par puder ned. ''Jeg har altså nogle ting nede ved stranden'' mumlede jeg til Harry, som satte mig ned i trillebøren. ''Dem henter jeg til dig bagefter'' smilede han. Og så rullede vi. Louis var kommet i godt humør igen, så han kørte med trillebøren. Vi grinede en del på vej hjem. 

Liam bankede på vores dør. Min far kom ud i bade shorts og bar mave for, at åbne. Harry måtte kæmpe for ikke, at flække af grin, som var forsent for mig, jeg var ved, at dø af grin. Jeg kunne ogs høre Louis fnise, ''Versgod, her er din datter'' sagde Louis og smilede til min far. ''Jov tak'' mumlede han, ''hvad er der så sket med dig trunte?'' spurgte han, ''Jeg faldt'' smilede jeg til ham, han kiggede på mig og drengene som om, at det ikke var nyt. ''I kan bare stille hende omme i haven'' sagde far og lukkede døren. Lige da far lukkede døren, var Niall den første til, at flække af grin. Drengen kunne jo overhovedet ikke stoppe.

Drengene gjorde som far sagde, ''Vil du med ud og cykle i morgen?'' spurgte Harry, ''Kan vi ikke se hvordan mit ben har det?'' spurgte jeg og smilede til ham. Hans kinder rødmede lidt, ''nåå jov'' sagde han og smilede. ''Vi ses i morgen'' sagde drengene og gik.

Perfekt, mig og en trillebøre efterladt i haven, hvordan ville det ikke ende?. Jeg kiggede ondt ned i den og kravlede op, eller det vil sige egentlig ned fra den. Jeg hoppede ind i stuen, til de andre.

''Jasper!''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...