En sommer jeg aldrig glemmer (One Direction)

July har lige fået sommerferie, og hendes forældre tager 4 uger i sommerhus. July er enebarn, hun ved ikke hvordan hun skal overleve 4 uger uden venner og søde kusiner. Men hvordan går det hende da hun redder en dreng, med krøllet hår fra, at drukne ved stranden. Lige pludselig finder July ting, at lave.

16Likes
15Kommentarer
1903Visninger
AA

2. Eftersøgning

Jeg stod tidligt op, og tog mit løbe tøj på. Jeg ville udforsker området lidt, men det kunne jeg altid gøre i morgen. Jeg blev enig med mig selv om, at det var bedst, at starte dagen med, at løbe en tur ved stranden. Jeg listede mig ind på og fars sove værelse, og gik hen til mors side af sengen og hviskede hende i øret, ''jeg løber en tur'' sagde jeg og smilede kærligt til hende, jeg vidste, at de ikke ville stå op før klokken 10, måske far, men det var os kun måske. Men så kunne jeg jo også nu at lave lækkert morgenmad til dem. 

Jeg besluttede mig for, at tage et æble inden løbe turen, så gik jeg ind på mit eget badeværelse og børstede tænder og satte mit lange brune hår op i en hestehale. og så var jeg også ude af sommerhuset.

Jeg vidste, at der var to strande og jeg besluttede mig for, at tage dem begge. Jeg startede med den der var længst væk og så kunne jeg løbe der fra og så til den anden strand, som vores sommerhus lagde lige ned til, så det var lækkert nok. 

Min puls var høj og sveden var begyndt at piple ned fra min pande, jeg vidste ikke noget bedre end det her. Jeg kiggede ned på mine fødder, og beundrede dem, imens der hele tiden kom en fod foran den anden. Jeg kiggede hen mod vandet og synet stjal mit hjerte, hvor var det smukt. Det var umuligt, at blive mættet af det syn.

 

Da jeg var tilbage ved sommerhuset var der ingen der var stået op, så jeg besluttede mig for, at lave pandekager til dem. jeg nuppede lidt penge fra krukken og skrev en seddel til dem, hvis nu, at de stod op, bare for, at de ikke satte en eftersøgning i gang. Og så tog jeg en snor i Sashia og  gik turen til det nærmeste lille supermarked. Jeg fandt hurtigt hvad jeg skulle bruge. Jeg stod lidt og overvejede om jeg skulle købe sødmælk eller letmælk, da en drengs stemme gled igennem min høre snegl, ''Hej igen!'' stemmen lød glad, jeg vendte mig hurtigt rundt og stødte uheldigvis ind i den lyshåret dreng, som jeg havde set ved restauranten, ''Jeg smilede af begejstring af, at endelig have fundet ham. ''Hej'' smilede jeg til ham, Der voksede sig et kæmpe smil, drengen rakte mig hurtigt hånden, ''James'' sagde han og smilede, hmmm, James, havde jeg ikke hørt det et sted før?. ''July'' sagde sagde jeg og tog i mod hånden og rystede den hurtigt, ''hvor bor du?'' spurgte jeg hurtigt, jeg måtte bare møde ham igen, ''Det kan jeg vise dig hvis du vil følges med mig hjem'' sagde han og smilede håbende, jeg vidste godt, at jeg slet ikke kendte drengen, men jeg kunne absolut ikke fornemme noget ondt ved ham. ''okay'' sagde jeg, vi gik op for at betale. James havde flere varer end jeg havde forestillet. Han var vidst en sulten dreng. Jeg smilede for mig selv og tog Sashia's snor og bandt den op fra den pæl, jeg havde bundet hende. James skulle samme vej som mig. Hvorfor havde han hele tiden solbriller på?. var han albino eller hva?.

''Hvor kommer du fra?'' spurgte han, et smil voksede sig på min læbe, ''London, hvad med dig?'' spurgte jeg nysgerrigt, ''Jeg kommer os fra London'' sagde han, det kunne self være, at jeg havde set ham i London, derfor!, derfor virkede han så bekendt. ''Jeg tror jeg har set dig før, jeg syntes, at du virker så bekendt'' sagde jeg og smilede, han sank en klump og smilede bare, hvad sker der for ham?, var det normalt, at gøre det?. bare synke og gå videre?. 

''Har du et arbejde?'' spurgte han, han talte uden om, hvorfor?, ''Nej'' sagde jeg forlegent, det var jo normalt, at man havde et job, når man var så gammel som mig, ''Har du?'' spurgte jeg hurtigt, ''Nej'' svarede han også, jeg åndede lettet op, yes jeg var ikke den eneste som jeg 'kendte' som ikke arbejdede. Jeg smilede til ham, han kiggede ned i jorden.

''her bor jeg'' sagde han, der holdte 3 biler og der så ret roddet ud. Jeg smilede for mig selv, ''hvor bor du?'' spurgte han, ''nr, 131'' sagde jeg og smilede, han krammede mig og så vendte jeg rundt, på vej hjem, han stod og betragtede mig lidt og gik så ind.

Jeg smilede for mig selv, hvordan kunne det lade sig gøre?, drengen jeg havde tænkt på hele natten dukkede op i et supermarked, hvorfor kunne jeg ikke lade vær med, at tænke på ham?, han så så sød ud. Jeg rystede mit hovede, arghh July, tænk på noget andet og prøv, at lad vær med, at løbe tilbage til ham og springe på ham. og hvorfor prøve egentlig?, han havde sikkert en kæreste og en masse piger omkring ham. Hvordan kunne jeg dog os være så dum, selvfølgelig havde han det. Mit smil forsvandt fuldstændig fra mit ansigt.

Jeg fik hurtigt lavet pandekager, Jeg stillede d em på bordet og så skruede jeg op for radioen, sangen i radioen var 'What makes you beautiful' jeg smilede og dansede lidt til sangen, mens jeg begyndte, at dække bord. 

Så smækkede jeg døren op til mor og fars værelse, jeg hoppede op i sengen og begynde, at synge ''Baby you light up my world like nobody else, the way you flip your hair gets me overwhelmed, but when you smile at the ground it ain't hard to tell, you don't no oh oh, you don't no you beautiful'' sang jeg, nej nærmest råbte jeg, jeg sang hæsligt, jeg fuldstændig forfærdeligt, ville være det rigtige ord. Min far tog sin hovedpude over sit hovede og stønnede, ''Jeg har lavet morgen!'' sagde jeg og var i godt humør. ''Hvad har du lavet?'' spurgte min mor langsomt, ''kom ud og se!'' sagde jeg glad og smilede til hende, hendes hår var filtret og hun havde poser under øjnene, hun så ærlig talt forfærdelig ud. Hun rejste sig langsomt og stønnede, og gik med tunge skridt ud i køkkenet, ''Ej hvor lækkert!'' sagde hun glad og kiggede træt ned på de lækre pandekager, far kom os bagefter. ''Hvor lækkert'' mumlede han og satte sig ned og nuppede en pandekage og puttede selvfølgelig sin elskede nutella på, jeg grinede, tog bare lidt syltetøj på og begyndte, at spise. ''Skal du ikke have noget?'' spurgte far, nej, jeg havde mistet appetitten af, at James måske havde flere piger. ''Nej, jeg er ikke sulten og desuden har jeg spist'' sagde jeg, far nikkede, mor havdevidst troet i lang tid, at jeg havde anoreksi, hvilket ikke på nogen måde passede, jeg var helt tilfreds med min krop, selvom jeg løb og spiste sundt betød det ikke, at jeg havde anoreksi. ''Men i kan da gemme en pandekage til mig, til senere'' smilede jeg og så faldt mor vidst lidt ned igen, jeg orkede ikke, at prøve på, at fortælle hende, at jeg ikke havde anoreksi.  

Jeg havde besluttet mig for, at få James nummer, næste gang jeg så ham. Jeg ville gerne se hans familie, bare lære ham lidt bedre, at kende. Og fordi, at han sikkert var optaget, besluttede mig for, at vi bare skulle være venner. Jeg skulle virkelig gøre mig image for ikke, at prøve, at blive forelsket i den flotte charmerende dreng.

''Mor jeg har mødt en sød fyr, ham tager jeg over til'' mumlede jeg og gik ud af døren, ''okay'' kunne jeg høre mor råbe inde fra stuen. Jeg kunne sagtens huske hvor han boede. 

Hvorfor gjorde jeg overhovedet det her?. Jeg besluttede mig for, at tage en tur på stranden i stedet for, jeg løb hjem for, at hoppe i mit badetøj.

''hvaaa' hvad med den søde fyr?'' spurgte mor, da jeg kom vadende ind i stuen. ''Jeg ville hellere bade'', smilede jeg til hende, ''Det kan jeg godt forstå, bare gå ned og hyg dig ved vandet'' sagde hun og smilede kærligt til mig. Far sad med sin bog udenfor, med solbriller og bar mave, jov jov, lidt lækker har man vel lov, at være.

Jeg tog min bikini på, rayban solbriller og en strand taske med solcreme og lidt af vært. Jeg tog mine flip-flaps på og gik ud i haven og ned mod stranden. ''ses'' sagde jeg og vinkede til far, han sagde ikke noget men vinkede bare.

Jeg gik lidt længere hen ad stranden, hvor jeg kunne se en masse lækre drenge og nogle andre voksne mennesker. Jeg lagde alle tingene ud hvor de skulle og besluttede mig for, at tage en dukkert. Jeg kunne drengene havde en masse badedyr med derud. 

Jeg stak min tå i vandet, det var ikke koldt, men man kunne på ingen måde, kalde det varmt. Der var simpelthen ikke andet for end, at springe ud i vandet. Jeg tog lidt tilløb og sprang ud i det. Jeg svømmede lidt rundt, i mens jeg holdte lidt øje med de hotte drenge. Jeg kunne se, at de var på vej ind mod stranden igen. Men det var lige som om, at man kunne høre noget, under det enorme badedyr. shit. Jeg var sikker på, at jeg havde set 5 drenge, men der var kun 4 der.

Kort slog min hjerne fra og svømmede af alle mine kræfter ud på det meget dybe vand. Jeg dykkede for, at finde drengen. panisk skubbede jeg bade dyret væk. jeg kunne ikke se ham. Jeg besluttede mig for, at åbne øjnene og dykke længere ned. Til sidst fik jeg fat i en hånd. Jeg svømmede alt hvad jeg kunne for, at få drengen op for, at få ilt. Jeg hostede så højt, at drengene inde på land gjorde øjne. Jeg fik den bevidst løse dreng op til overfladen og begyndte, at svømme ham ind mod land. Jeg måtte hive ham det sidste stykke. Mens jeg selv hostede af mangel på ilt. De andre drenge styrte ud til mig og bar deres ven det sidste stykke. ''Ring dog forfanden til en ambulance'' nærmest skreg jeg.  og den lys håret dreng, som jeg fandt ud af var James spurtede ind og fandt en mobil og ringede hurtigt. Vi fik den drengen op på sand stranden og uden at tænke over det begyndte jeg, at give den smukke dreng førstehjælp. De andre drenge stod og betragtede mig mens jeg gav ham mund til mund og pumpede vand ud af ham. Jeg bemærkede, at den ene dreng stod og græd. ''Hvad skulle vi dog have gjort uden dig'' sagde James som havde fået ringet til en ambulance. ''Det er Louis'' sagde han og pegede over mod drengen der græd, han havde holdt en hånd op fra munden. ''Hej''mumlede han kort og kom hen for, at give mig et ordentligt bjørneknus. 

hvem var det jeg havde reddet?.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...