En sommer jeg aldrig glemmer (One Direction)

July har lige fået sommerferie, og hendes forældre tager 4 uger i sommerhus. July er enebarn, hun ved ikke hvordan hun skal overleve 4 uger uden venner og søde kusiner. Men hvordan går det hende da hun redder en dreng, med krøllet hår fra, at drukne ved stranden. Lige pludselig finder July ting, at lave.

16Likes
15Kommentarer
1936Visninger
AA

6. Drama

''Der er ikke flere cornflakes'' sagde han trist og kiggede ned i gulvet, ''forhelvede Harry, lad vær med, at give mig sådan et chok bare for cornflakes!'' sagde jeg irriteret, selvom jeg alligevel ikke kunne lade vær med, at smile af ham. Han krammede mig bagfra, ''Du er rigtig en humørspreder hva'?'' sagde han og grinede, ''jeg ik'' sagde jeg og vendte mig rundt og kyssede ham hurtigt i panden. Han smilede, ''Hvad vil du have til morgenmad?'' spurgte han og åbnede køleskabet og studerede indholdet. Jeg kiggede hurtigt, og rakte ud efter yoghurten. Han smilede, ''det vil jeg også have'' sagde han og smilede. Vi satte os hen i stuen, der var ikke nogle af drengene der var stået op. 

''Hvad skal vi lave i dag?'' spurgte jeg, imens jeg stak skeen ned i yoghurten. ''Slappe af'' sagde han og smilede han tilfreds, ''Okay'' svarede jeg, og sendte den flotte dreng et kæmpe smil, han gengældte det hurtigt. 

En dør blev åbnet forsigtigt, der lød en stønnen, og så var Niall der til vores selskab. ''Godmorgen'' sagde jeg og smilede sødt til ham, han lyste op, '' Godmorgen'' sagde han, nu lidt mere friskt. Han havde altid haft det perfekte og charmerende smil, når man kiggede på ham, fik man bare det indtryk, at han var en god ven, jeg var sikker på, at han aldrig ville lade en ven i nøden. Han gik hen og åbnede køleskabet og kiggede længe, han besluttede sig vel for, hvad han villa have og spise. Han lukkede det, jeg kiggede underligt på ham, what? kunne Niall leve uden morgenmad!?, men han skar hurtigt et stykke brød og puttede Nutella på, et smil voksede på hans læber, mens han var dybt koncentreret om nutellaen. Han satte sig ned i sofaen ved siden af Harry. 

Louis, Liam og Zayn ville sikkert sove længe.  Niall og Harry besluttede sig for, at lave en lille film til youtube. Jeg sad og tegnede. Jeg syntes egentlig, at det var underligt, at mor og far var ligeglade med, at jeg var her og, at de slet ikke så noget til mig. De måtte jo åbenbart ikke elske mig lige så højt som normale forældre gør. Og så det, at de havde spurgt Jasper om, at komme, pissede mig fuldstændig af. Jeg hadede den dreng!. Han havde snavet min veninde mens vi var kærester, og det sagde min veninde til mig og der slog jeg op med ham og så blev de kærester, så slog de op og han ville have mig tilbage - forget it!, aldrig mere!. Jeg kunne ikke forstå hvordan folk kan være så lede!.

Jeg sad og skitserede en pige der sad ved stranden, hendes hår blæste væk fra ansigtet og hun fællede en tåre.

Drengene kom hen til mig, ''Og det her er så Harrys kæreste'' sagde Niall, jeg smilede genert og sagde ''Hej'' til kameraet. Harry krammede mig hurtigt og så gik de videre. 

Prøv at tænk på alle de piger der ville ønske, at de var mig, eller måske ikke desideret mig, men de ville jo give alt for, at hænge ud men One Direction, Det ville jo være det bedste der kunne ske i deres liv, med det håbløse håb, om at det ville ske. Jeg blev hel trist af, at tænke på alle de piger, som elskede de drenge og var dybt forelsket i dem, hvorfor skulle One Direction også være så lækre... Jeg havde selv elsket One Direction, men mest deres fantastiske musik, jeg havde aldrig rigtigt drømt om, at møde dem. Jeg følte mig også som en klovn da jeg ikke kunne genkende Niall, jeg kan da umuligt have været en directioner!. Jeg havde næsten helt ondt af ham. 

Døren åbnede sig langsomt ind fra drengenes værelse, Liam kom ud, han stønnede og kløede sig kort i håret. Han gik dovent hen til mig for, at se hvad jeg tegnede. ''Wauw!, du er god til det der'' sagde han og kæmpede for, at få et smil frem. Jeg havde aldrig været god til, at tegne, det var bare noget jeg gjorde, når jeg kedede mig. ''Tak'' sagde jeg og klappede ham på ryggen, ''Av....'' mumlede han, ''Tøsepige'' mumlede jeg, ''jeeps!'' sagde han og gik ud på badeværelset. 

Jeg kiggede bedrøvet ud gennem vinduet, hvorfor var jeg så trist?, jeg mener, jeg var sammen med min kæreste og mit ynglings band, hvorfor?, Jeg var ked af, et eller andet, men hvad?, jeg anede det simpelthen ikke. Hvad kunne det være...

''Er du lidt sur?'' spurgte Harry, da vi sad og så en romantisk film, drengene sad og smilede, jeg sad bare og kiggede, ligeglad på tv skærmen. ''Nej, jeg tror bare, at jeg er træt'' sagde jeg og gik ind for, at lægge mig lidt, ''Okay, skal jeg gå med?'' spurgte Harry, ''Det behøver du altså ikke'' sagde jeg og smilede, men drengen rejste sig alligevel op og fulgte efter mig. Jeg tog mine Jeans af og trøje, og tog derefter en stor t-shirt på. Harry og jeg lagde i ske, i sengen, mine øjne gled langsomt i.

Jeg vågnede ved lyden af regn, der trommede på vinduet. Jeg mærkede de dejlige varme hænder, der agede min mave. Jeg pustede ud og lagde mig træt helt ind til Harry. Han kyssede mig kort i håret. Jeg holdte ham tæt ind til mig, jeg ville ikke kunne klare hvis han forsvandt, jeg var bange for, at miste ham. Jeg knugede mig endnu hårdere ind til ham. Jeg kunne mærke en tåre glide ned over min kind, jeg snøftede langsomt, hvorfor græd jeg?, hvad havde jeg da drømt?, ''Er der noget galt'' spurgte Harry og kyssede mig på kinden, ''Nej?, jeg ved ikke helt hvorfor jeg græder?'' sagde jeg, Han smilede og puttede sig ind til mig, han tog min hånd. 

 

Det havde regnet hele dagen, det gjorde mig på en måde i rigtig dårligt humør. Jeg kedede mig, hvorfor?, jeg havde den bedste kæreste jeg kunne få, og nu kedede jeg mig?. Jeg elskede jo ham, gjorde jeg ik'?, jeg kunne ikke helt finde ud af det. Hvordan elskede jeg ham?, elskede jeg ham fordi, at han havde reddet mit liv?. Tænk July.

Jeg sad med mine ben sammen krøbet, i sofaen. klokken var halv syv, og jeg kunne ikke sove mere. Der tordnede helt vildt, og drengene sov bare. Der var ikke noget jeg hadede mere end torden, så jeg vågnede, og gik ind i stuen. Da jeg var mindre plejede jeg, at ligge mig ind i mor og fars seng, men nu var jeg ligesom stor, så det kunne jeg jo ikke ligefrem. 

Jeg lænede mig ned, så jeg kunne ligge ned, jeg lagde i foster stilling. Jeg kiggede ud af vinduet, regnen kom silende ned af ruden, den ene dråbe efter den anden. Jeg kiggede trist på de mørke skyer, vejret passede til mit humør. Men hvorfor var mit humør sådan. Jeg havde allermest bare lyst til, at komme hjem og starte den normale hverdag, Som om intet var sket. Hvorfor?, jeg hadede mig selv for det jeg tænkte. 

 

                                                                                             

 

                                                                *** 

 

Harrys synsvinkel.

Jeg vågnede ved et sæt, der lød et brag uden for. Jeg prøvede, at få min vejrtrækning underkontrol, jeg kunne mærke mit hjerte banke i en hurtig rytme, jeg kunne mærke det i hele kroppen. Jeg vendte mig rundt, og ville ligge en arm om July, men fik underligt nok bare fat i hendes dyne. Jeg spærrede mine øjne op, der var ingen July, hvor var hun henne. Jeg blev bekymret, det lynede jo helt sindsygt. Jeg gik ud på gangen og så heldigvis en pige ligge og sove på sofaen, men hvorfor lagde hun her?, - klokken syv om morgenen, hun plejede først, at stå op klokken ni - ti. Jeg vækkede hende forsigtigt, ved at age hende i håret, ''Julyyy?...'' mumlede jeg sødt, hun sprang op, og spærrede øjnene helt op, hun var vidst blevet forskrækket, ''undskyld'' mumlede jeg, og så op på hende. Hendes vejrtrækning var uregelmæssig. ''Det gør ikke noget, jeg blev bare forskrækket'' sagde hun og grinede lidt af sig selv. Og nu ville jeg stille det spørgsmål, som jeg havde ventet på. ''Hvorfor ligger du her?'' spurgte jeg, ''ehmm.. jeg hader torden!'' sagde hun, year right, god forklaring. ''Sikker?'' spurgte jeg og kiggede hende dybt i øjnene, hun havde de flotteste brune øjne og brunt langt hår, men ingen pande hår, hun var okay høj og flot slank. Jeg var nærmest i trance, da hun nikkede som svar.

''Er det ikke noget sørgeligt vejr!'' spurgte hun langsomt, for sikkert, at komme til, at snakke om noget andet. ''Jov'' mumlede jeg, og kiggede ud over havet, med de tunge skyer. Der var pinlig tavshed, hvad skulle jeg dog sige eller spørge hende om, jeg hadede pinligt tavshed, og så lige nu, det passede overhovedet ikke. Det var så mange ing jeg gerne ville spørge hende om, så hvorfor turde jeg ikke. Var jeg bange for et svar der sårede mig eller hva'?, July havde været rigtig nede her på det sidste og hendes humør svingninger drev mig til vanvid!. Hvad var der galt med hende!?. Hvorfor irriterede hun mig så meget?, eller det var jo ikke fordi, at hun gjorde noget, det var bare hendes humør, måske var det gået for hurtigt med, at vi blev kærester, måske var det bare ikke det rette valg. Måske var vi bare for forskellige. Men hvordan skulle jeg sige det til hende?, jeg kunne ikke lide, at såre piger, jeg vidste ærlig talt ikke noget værre. Det var bare ikke mig.

 

Til middagen var July også helt tavs, og sad bare og kiggede, Louis sendte mig et blik som  - hvad er der galt med hende - eller- hvad har du gjort?. Drengene var vidst også lidt forvirret og det kunne jeg egentlig godt forstå. Jeg elskede hende, men jeg elskede ikke den måde hun var på lige nu, og jeg måtte altså finde ud af, hvad der var galt og hvis hun ikke var ærlig, kunne jeg altså ikke stole på hende, og så ville det nok bare ikke være os, der skulle være sammen.

 

Det var ved at være aften, og July sad udenfor, alene, i en hængekøje, så jeg besluttede mig for, at gå ud og snakke med hende, når vi jo var alene. 

På en måde var jeg blevet lidt jaloux over, at hun havde snakket mere med Niall end med mig, kunne hun bedre li' ham eller var de bare gode venner, som havde det sjovt sammen ?.

Med tøvende skridt gik jeg hen til hende, hun kiggede trist op, og fik et falskt smil frem ''Hej'' mumlede hun, ''Hej'' sagde jeg og satte mig ned ved siden af hende. Efter lidt tid med pinlig tavshed, fik jeg endelig taget mig sammen til, at spørge hende, ''Hvad sker der lige?, jeg mener du er så ked af det hele tiden, nærmest sur?....'' hun kiggede overrasket op på mig, det var umuligt, at tyde hendes ansigt.

 

July's synsvinkel

 

What!, jeg kiggede forbavset op på ham, jeg kunne ikke helt få ordene ud, hvad skulle jeg dog svare, jeg kiggede bare tavs på ham, i lang tid, jeg anede ikke hvad jeg skulle sige til ham, han kiggede utålmodigt på mig. Han rejste sig op, jeg havde på fornemmeren, at han ville have gået ind, hvis ikke jeg havde trækket ham ned i hængekøjen igen. ''Ik' gå'' sagde jeg og kiggede ned i jorden og ledte stadig efter ord. ''Så sig det dog!'' sagde han og kiggede for første gang irriteret på mig, det var jeg ik' vandt til, jeg blev nærmest sur over det, jeg blev lige så irriteret på ham, som han var på mig, var det meningen?. Jeg fik en mega ide, ''Sådan bliver jeg bare altid inden jeg skal have min menstruation, undskyld'' løj jeg, jeg blev altid skide slik syg, så det passede på ingenmåde, ''Okay.. tak, var det virkelig så svært, at sige?'' spurgte han og lød stadigvæk irriteret. Forhelvede da, ''Ej jeg ved det ik'! jeg er bare i skide dårlig humør!'' sagde jeg og lød sur den her gang, ''Du hygger dig sq da med Niall!, i sidder og griner og har det bare altid så skide sjovt!'' sagde han og nu var han os sur og stod op. Jeg blev mundlam. Jeg stirrede bare lige ud, uden at sige noget. ''Hva'?'' gentog han, ''de-et...'' mumlede jeg, ''vær dog ærlig July!'' sagde han, var min chance spildt?. ''Mig kan du ikke nare'' sagde han, ''Ved du hvad?....'' sagde jeg og var også blevet godt sur nu ''Hvad?'' spurgte han, ''du ved ik' en skid om mig!'' sagde jeg, Han spærrede øjnene op. Jeg fortrød straks det der kom ud af min mund. Jeg kiggede forskrækket på ham og tog hånden op for min mund. ''Det sagde du bare ik'' sagde han og lød trist. Omg!, hvad har jeg dog gjort!.

 

_____________________________________________________________________________________________                                 Undskyld hvis der er fejl, 

og husk nu og like og gerne en kommentar;)

det betyder meget for mig, men jeg tar' på mini ferie så der kommer ikke et nyt kapitel, før jeg kommer hjem

mange knus Emma<3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...