Secrets 3 Ι A One Direction fan fiction (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2012
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Igang
Adison er nu tilbage som 20 årige, og med mange erfaringer, denne gang i Canada. Hun har født den lille pige, Claire, som nu er 1 år gammel. Adison har forandret sig, derfor er der ingen der genkender hende. Hendes lange brune hår, er blevet blondt, næsten lyst. Og hun har fået krøller, istedet for glat hår. Ingen af drengene eller Justin har fundet hende, da det kun er Louis der ved hvor hun er. Hun får tit breve fra Louis og svarer da også på dem. Men en dag banker det på døren, og en velkendt dreng står derude. En hun har savnet. En der har været hendes klippe i lang tid. Louis. Hvad sker der når drengene finder ud af hvor Louis er og hvad han laver? Er Zayn sammen med Perrie eller har han været helt nede på bunden? Og hvad med Justin? Læs med her.

70Likes
60Kommentarer
5903Visninger
AA

3. Hey Louis.

Adisons synvinkel

Jeg vuggede stille barnevognen ved siden af mig, mens jeg åbnede det brev jeg havde modtaget i dag. Jeg vidste godt hvem det var fra, men jeg rystede. Jeg var altid bange for om en af dem var kommet noget til, eller om en af dem havde forladt bandet. Men det var aldrig sket. Jeg fik brevet ud og begyndte af læse.

 

Hej Adison.

Kan du huske mig? Din bror? Selvfølgelig kan du det. Jeg er bare bange - jeg har ikke modtaget noget fra dig i noget tid nu. Vil du ikke være sød snart at svare? Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Men der er noget du skal vide. Jeg kommer og besøger dig - meget snart. Jeg kan ikke lade vær med at tænkte på dig, og om det mon er min skyld? Jeg var der ikke for dig, da du var indlagt. Jeg skammer mig over så dårlig en bror jeg er. Jeg har tit lyst til at fortælle drengene hvor du er, men jeg har aldrig gjort det, da jeg er bange. Zayn leder efter dig, hver dag. Jeg har ikke villet skrive det før fordi jeg var bange for din reaktion på det. Han finder dig snart og hvad har du så tænkt dig at gøre? Han er på sporet, han stopper ikke før han for snakket med dig. Jeg vil ikke have du flygter mere, tag imod udfordringen. Han savner dig og han er virkelig trist. Hvilket vi alle er. Men du er jo blevet 20 nu, så forvent vi holder lidt fødselsdag for dig.

Jeg elsker dig.

Knus din bror, Louis.

 

Jeg kunne mærke tårerene der begyndte at trille. Tænkt jeg var skyld i alt det? Jeg havde allermest lyst til at brænde alle brevene og lade fortid være fortid, men det kunne jeg ikke. Jeg vil gemme dem, tanken om Louis kunne altid gøre mig glad, men ikke mere. Ikke efter de sidste breve jeg har modtaget fra ham. Han har været nød til at skrive dem i smug, bange for hvad drengene ville sige hvis de fandt ud af han vidste hvor jeg var. De vil hade ham og det vil jeg ikke acceptere. Jeg bliver bare nød til at tage imod ham når han kommer og dække over ham, så godt jeg kan.

Jeg rejste mig, da Claire begyndte at græde. Jeg tog hendes lille krop forsigigt op i min favn. Jeg var så bange for at knække hendes lille krop. Jeg vuggede hende stille og sang som altid en lille sang. Jeg bevægede mig indenfor mens jeg vuggede Claire frem og tilbage. "ssh, søde" mumlede jeg og åbnede hoveddøren.

Huset jeg havde fundet var perfekt for mig og Claire. Jeg gik ind i køkkenet og blandede noget mælk til hende. Der var gået noget galt under fødslen, så jeg kunne ikke arme hende. Men det var vel også fint nok. Lidt efter var mælken færdig og jeg begyndte at give Claire noget mælk. "det hele skal nok blive godt. Du skal snart møde din onkel." jeg tog en dyb indånding ved tanken om Louis der skulle møde Claire og omvendt. Jeg rystede tanken væk og kunne mærke jeg trængte til at løbe en tur. Jeg tastede et nummer ind, på hende som passede Claire.

"Husk, hun skal sove nu, så hun skulle ikke være til noget problem. Men hvis hun vågnede bare leg lidt med hende, det elsker hun.. Men det ved du jo.." sagde jeg ud i en lang køre, indtil Thea afbrød mig.

"Slap nu af Adison, jeg skal nok klare det." Jeg vidste jo godt Thea godt kunne klare det, men jeg var alligevel bange for der ville ske noget med hende. Hun var min lille prinsesse.

"Tak Thea." Thea var 17 år og jeg havde en stor tillid til hende. Hun havde også passet Claire mange gange, men jeg kunne ikke lade vær med at lade vær med at være bare lidt bekymret.

"Løb så med dig, jeg skal nok passe på hende," grinte hun og jeg nikkede.

"Farvel minskat." jeg kyssede Clarie's pande og kildede hende lidt på maven. Hun elskede sådan noget.

"Hun har sine fars øjne." mumlede Thea og jeg kiggede på hende. Hun havde ret. Hun havde Zayn's øjne, mit smil og Zayn's næse. Jeg smilte lidt inden jeg bevægede mig hen til døren. Jeg havde brug får at løbe tankerne væk, hvilket jeg elskede. Jeg satte i løb og Friends - Aura fyldte mine øre. 

Jeg løb hen af stien op til huset. Sveden piblede ned af mit ansigt. Jeg stoppede og lod mig få vejret. Jeg havde fået min form igen efter jeg havde været gravid med Claire. Jeg rettede mig op og gik hen og åbnede døren.

"Jeg er her igen Thea!" Råbte jeg og lidt efter kom en stor smilende Thea ud til mig.

"Hvorfor smiler du så meget?" Grinte jeg og kiggede mærkeligt på hende. 

"Ikke for noget.  Smut op i bad." Jeg strakte hurtigt mit ene ben, men jeg fjernede ikke mit mærkelige blik fra Thea.

"Hvor er Claire?" Selvfølgelig skulle jeg lige spørge om min datter, det ville være mærkeligt hvis jeg ikke gjorde.

"Inde i stuen, jeg leger med hende." Smilte hun. "Gå nu på i bad!" Hunseede hun.

"Okay okay, Thea." Grinte jeg og løb op på mit værelse. Jeg fandt noget sort undertøj, en sweater, med Mickey Mouse, i rød, en sort tanktop og nogle sorte jeans. Jeg låste døren til badeværelset og tændte radioen, som hang på badeværelse væggen, og lidt efter skrålede jeg med på Whistle - Flo Rida. 

Det varme vand sivede ned over min krop. Det var en dejlig følelse, og hjalp med at rense tankerne. Jeg sæbede mit hår ind og lidt efter ramte duften jordbær min næse. Jeg vaskede min krop grundig og trådte så ud. Jeg tørrede min krop og trak i tøjet. Jeg tørrede mit hår og undlod at rede det og tørre det med føntørre. Så mine krøller måtte sidde som de ville. Jeg tog nogle tykke strømper på og trådte ud fra mit værelse.

"Thea! Hvor er du?" Jeg kiggede inde i køkkenet - Ingen Thea. Claire's værelse - Ingen Thea. Jeg løb ned af den lille trappe og gik hen mod stuen. Jeg kunne høre Claire grine og lidt efter en anden lyd - En mandestemme? Jeg gik lidt hurtigere og da jeg stod i åbningen så jeg hvem det var.

"Louis!" Jeg løb direkte over til ham og han rettede sig om fra Claire der lå på gulvet.

"Adison." Jeg løb ind i hans favn og strammede hurtigt grebet om ham.

"Hvor har jeg savnet dig. Hvordan går det?" Han klemte mig en gang og trak sig så væk og vi satte os i sofaen.

Louis sukkede og svarede så: "Zayn er helt ude af den." Jeg stivnede.

"Vent - Ved drengene du er her?" Spurte jeg skeptisk om og tog den kravlende Claire op til mig.

"Jeg sagde jeg tog over til Eleanor. Hun dækker over mig." Jeg nikkede og kiggede ned på Claire. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Zayn. Jeg savnede hans arme om mig, den måde hans berøringer påvirkede mig på og hans trøstende ord. 

"Hun har Zayn's øjne, og næse." mumlede Louis og satte sig hen til mig. Han gjorde tegn til at holde hende og jeg rakte hende forsigtigt til ham.

"Ja, det har hun." mumlede jeg. "Det ved jeg." hviskede jeg så stille til mig selv og kæmpede med tårerne. "Hvor tæt på er han?" Louis' bekymrende øjne kiggede dybt ind i mine og afslørede den sorg der lå gemt.

"Han ved du bor i Canada og han har næsten byen, hvordan ved jeg ikke." Jeg kunne se han talte sandt.

"Hvad nu hvis han kommer? Hvad vil du så gøre Adison?"

"Snakke med ham. Jeg vil ikke flygte mere, Louis."

"Så lad vær'. Tag med hjem." Han vidste godt han forlangt for meget, men han skulle jo spørge. Og han ville sikkert spørge mig flere gange, men ja, kan kendte svaret.

"Nej. Jeg har fået et nyt liv her." Og dette svar ville han få flere gange.

 "Det kan jeg se. Hvad er dog du har gjort med dit hår? Jeg kunne lide dit glatte brune hår." grinte han og jeg grinte lidt med. "Jeg kan godt lide mit nye hår. Lyst og krøllet. Kan du ikke lide det?" Jeg stak underlæben ud og lod som om jeg skulle til at græde. Louis begyndte at grine og jeg tog Claire fra ham. Jeg havde helt klart savnet ham, men mit hjerte manglede stadig noget. Det manglede Clarie's far.

Zayn.

 

Det var så første kapitel til 3'eren. Enjoy it

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...