sommeren jeg glemte med one direction

den 14 årig pige Cathrin skal til england en held sommer hvor hun skal bo hos en familie med en mor en far og en datter Carolin som hun bliver venner med men når hun får hukommelses tab og en fremmede rader hende vad sker der sår når hun får den igen og ser at den fremmede er en hun kender far bladen og Carolins væk og hvad med det faktum at han bor i england og hun i danmark og man må ikke glemme ders alders aldersforskel.


5Likes
2Kommentarer
1058Visninger
AA

2. man glemer og møder

 

Jeg har været i England i en uge, og er så småt begyndt at kunne finde rundt i området. Ikke i byen, men det vil jeg snart kunne. Caroline vil nemlig tage mig med ind til centrum og vise mig alle de fede shopping steder. Men det må vente lidt endnu, for Caroline har fået stuearrest og må ikke gå ud. For hun tog til en One direction koncert, uden af Elina og Edward fik det at vide. Så nu har jeg 3 uger alene i England. En god måde at få nye venner på, hvis man altså vidste hvor man skulle gå hen. Men nu har jeg 3 uger til Caroline kommer ud, og indtil da må jeg blive der, hvor jeg er vant til at være.

”Cathrin vil du ikke lige gå ned og købe noget mel jeg er i gang med at bage”, spørger Elina.  ”Selvfølgelig”, siger jeg. ”Pengene lægger på bordet”, siger Elina. Jeg tager pengene og smutter ud af døren. Jeg beslutter mig for at handle ind, et andet sted end dér hvor vi plejer, for at prøve noget nyt, for hvis jeg nu alligevel skulle være alene i 3 uger, kunne jeg ligeså godt prøve noget nyt. Ligeså snart jeg går ind i forretningen, føler jeg at der er nogle der kigger på mig. Det er en sær følelse, men den er der. Jeg tager en pose mel og går op til kassen. Bag mig kommer en dreng eller mand svært, at sige for jeg kan ikke se hans ansigt. Men jeg har den følelse som man får når man ikke kender en fremmed, men alligevel har det som om man kender personen. Jeg betaler. Før jeg går stiller jeg mig hen og pakker tingene sammen. Jeg ringer til Elina og siger at jeg er på vej. 

 

                                                                **************************************

 

EN ANDENS SYNSVINKEL

(men hvem??) Når man tror at alt er som det plejer, så BANG der står hun. Man kender hende ikke men man føler man går. Man tapper efter vejret og man skal snakke med hende. Det bliver man nød til, men det kan jeg ikke hun ville grine, så jeg tager det jeg skulle købe og stiller mig hen i køen. Men hun er foran mig. Hvad skal jeg gøre. Hun er så smuk. Hun køber mel. Jeg kan bare føle, at vi skal være sammen. Hun går hen og pakker hendes ting sammen, mens hun taler i telefon. Selvom jeg ikke burde stirre på hende, så kan jeg ikke lade være. Men nu er hun væk jeg burde gå efter hende, men hvad nytter det nu. Vent, hun glemte sin mel. Jeg betaler, løber hen, tager mel pakken og løber efter hende.    

 

                                           ************************************************************

 

Jeg træder ind ad døren. "Har du købt mel", spørger Elina. "Ups, jeg glemte den i forretning! Jeg løber lige der ned. Er tilbage om to sekunder", svare jeg. Jeg løber ud af døren, men lige inden jeg når ud, kommer Caroline. "Kan du ikke lige købe den nye One direction plakat? Den er der nede. Husk Harry skal være i midten. Det er vigtigt! HUSK Harry", siger Caroline. "Har du ikke nok plakater? Dit værelse er fyldt med dem", siger jeg. "Nej ikke mere. Jeg malede og lagde make-up og satte hår. Lad mig sige det sådan her. Mit værelse er helt tomt nu. Husk nu bare den One direction plakat med Harry i midten", siger Caroline.  "Ja ja", siger jeg og løber ud af døren. Jeg løber og løber men så BANG! Jeg ved ikke hvor jeg er, eller hvem. Jeg ved bare at der står en dreng med brunt krøllet hår og grønne øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...