sommeren jeg glemte med one direction

den 14 årig pige Cathrin skal til england en held sommer hvor hun skal bo hos en familie med en mor en far og en datter Carolin som hun bliver venner med men når hun får hukommelses tab og en fremmede rader hende vad sker der sår når hun får den igen og ser at den fremmede er en hun kender far bladen og Carolins væk og hvad med det faktum at han bor i england og hun i danmark og man må ikke glemme ders alders aldersforskel.


5Likes
2Kommentarer
1059Visninger
AA

1. dag et

 

 POLO:  Endelig en hel sommer i England, efter af have plaget min mor i 3 år. Ja, godt nok var jeg 10, men stadigvæk, nu er jeg 14 og klar til af tage af sted. Jeg er i lufthavnen og sidder og venter på mit fly. Godt nok virkede min mor, som om hun havde fortrudt nede i lufthavnen. Hun kunne ikke stoppe med at græde, men så kom jeg med vinder argumentet, som også gjorde at jeg kom med.

”Men mor jeg bliver så god til engelsk jeg består helt sikkert mine eksamener”.  Det stoppede ikke græderiet, men det var nok, til at hun sagde farvel. Nu sidder jeg her med sommerfugle i maven og kan slet ikke vente!    

 

 

 

                                                        ************************************************************      

 

 

Det har taget tid men nu er jeg her i England, i London. Jeg kan ikke vente med, at se det HELE. Men først må jeg hjem og pakke ud og møde min værtsfamilie. Jeg håber de er søde, men det bliver rart at tale med nogle mennesker. Der er noget jeg ikke har gjort siden lufthavnen. Jeg går ud af døren og tager en dyb indånding, og nyder den engelske luft. Jeg ser mig rundt omkring og kan slet ikke fatte at jeg er her i England. Det bliver så fedt, jeg kigger mig omkring, for at finde min værtsfamilie. Jeg får øje på et skilt hvor der står: ‘Velkommen Cathrin’. Det var dem, det var min værtsfamilie! Jeg smiler lidt, der står de alle sammen. Moren Elina, Faren Edward og deres datter Caroline. Hun er heldigvis på min alder, så vil jeg har nogle at tale med. De har alle sammen jakker på. Elina og Edward har sorte jakker på, de ser ens ud, men Caroline har en læderjakke på, ligesom min. Alt tyder på at vi nok skal blive venner.  ”Hej”, siger jeg.  ”Hej og velkommen til England. Vi håber du får en god sommer her sammen med os” siger Elina .  ”Tak de gør jeg også”, siger jeg.  ”Nå, skal vi køre hjem eller hvad” siger Caroline med en snerrende stemme. Jeg begynder at blive bange for, om vi nu alligevel har så meget tilfælles.  ”Ja lad os køre” siger Edward. Han tager min baggage og sætter det ind i bilen.

 

 

                                                              ************************************************************      

 

 

 

Jeg sidder bagerst med Caroline. Der er stille i bilen ind til Caroline siger:  ”Kan vi i det mindste ikke høre musik”?  ”Kun hvis Cathrin vil det” siger Elina.   ”Øh, jeg er ligeglad du kan bare sætte den slags musik på, som Caroline vil høre, jeg vil helst ikke være til noget besvær”, siger jeg.  ”Nå okay, hvor høfligt af dig. Hvad vil du så høre Caroline skat”? spørger Elina.  ”Lad vær med at kalde mig skat! Og Hvad tror du, skal du spørger” siger Carolie.  ”Nå okay” siger Elina og tryker på play. Med det samme bliver hele bilen fyldt med en af One directions sange:  (Baby you light up my world like nobody else… )  Caroline sidder og nynner med mens hun danser.  ”Vent kan du lide One direction” spørger jeg. Jeg kan se hun ser overrasket ud.  ”Ja det er det bedste band nogensinde” siger hun, som om jeg var dum at spøger.  ”Nå, jeg kan også godt lide dem”, siger jeg.  ”Kan du” spørger hun overraskende.  ”Ja”, svarede jeg. Vi taler om dem hele vejen hjem. Caroline er en super fan, hun kan tale om dem hele turen hjem. Nu er vi nået frem. Hun har et udtryk der siger: ”du er ikke så slem”. Der står en gammel bygning, de bor i en lejlighed. Bygningen er stor og gammel, meget smuk, jeg er helt fortabt i den.  ”Hjem kære hjem”, siger Edward og går ud af bilen. Vi andre følger efter. Jeg går ind af døren som i et eventyr. Vi tog elevatoren 20 etager op.  ”Hvorfor tage imod en værtsdatter, når det ikke ser ud til at i mangler penge eller sådan noget” spørger jeg.   ”Vi elsker at have unge omkring os, vi kan ikke få flere børn, og derfor har vi værtsbørn i ferien”, siger Elina. BING elevatordøren åbner, og vi går hen til en brun dør med tallet 999 på.   ”Her er det så”, siger Edward og åbner døren. Hele huset er fyldt med smukke møbler og kunst på væggene. Det er en hel drøm. Caroline viser mig vores værelse, det er perfekt. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...