Se mig!

just read it!

3Likes
4Kommentarer
579Visninger
AA

3. 3

 

Se lige skolegården, se alle de elever, der vrimler rundt, se hvordan de skriger. Kaos. Se hvordan pigerne krammer, hvordan de har savnet hinanden, hvorefter de går over til deres anden veninde og bagtaler personen. Se hvordan de overfladiske og med en tydelig dagsorden komplimenterer hinandens nye tøj, selvom de har umådeligt svært ved at skjule deres misbilligende blikke. Afsky. Jeg tager en dyb indånding og forbereder mig for sidste gang til at gå direkte ind i krigsscenen som en anden martyr, direkte ind i kaosset. ”Gud hej, skatter” Se hvordan en pige, der nemt kunne blive forvekslet med en sminket popstjerne, kommer i mod mig. Se hvordan hendes perfekte krop elegant kommer hoppende og dansende i mod mig. Væmmelse. Se hvordan de andre små kloner følger hende lige i hælene som bier efter deres dronning. Kliche. De krammer mig hver og en, de omringer mig og maser deres kroppe ind mod mig, så jeg må hikste efter vejret. Kontrol. De har alle sammen savnet mig, og hvor er jeg bare blevet flot tynd. To af dem veksler et sigende blik til hinanden som for at signalere noget hemmeligt, som de to har snakket om. Det går hurtigt, et kort blik i en overfyldt skolegård. Jeg lægger mærke til det, selvfølgelig gør jeg det. ”Er du okay? du ser lidt bleg ud?”, dronningen siger det meget teatralsk, i mens hun lægger hovedet på skrå og blinker med de lange øjenvipper. Hun udtrykker sin medlidenhed i overdrevne bevægelser, mens klonerne med lethed følger hendes bevægelser. Det bliver næsten for meget for mig, og jeg kan mærke nogle sten inde i mit hoved, der langsomt kæmper for at bryde fri. Stemmerne, der skriger højt over hele skolegården, pigernes medlidende og afventede ansigter, klokken der ringer. En enkelt fugl fløjter glad forbi. ”lad mig være, jeg har det fint!” jeg mumler til dem og holder afværgende en hånd op. Jeg bryder ud af kredsen af piger med de små shorts, stramme toppe og ufattelig lange slanke ben. Jeg går ligeud, øjnene rettet ned på fødderne. Kontrol. Løb efter mig, lad mig ikke gå.

  Se lige klasselæreren, det er det jeg vælger at vise jer. Hendes afblegede orange hår sat op i en stram knold, der sikkert får hende til at føle sig mere ansvarlig og voksen. Se hendes blik flakse til uret, mens hun desperat prøver at underholde både sig selv og klassen. Se hvordan hendes tøj nærmest skriger ”se mig”. Ung kvinde med et midlertidigt job, så hun kan komme væk fra det her ”møg-land”. Ud at rejse til tropiske steder, for dér vil det hele blive meget bedre, dér er livet fedt. Kliche. Se lige tøserne, der sidder bagest i klassen, se hvordan de fniser, kvidrer som brunstige fugle. Se hvordan de sigende sender lange blikke til drengeklubben, der med fornøjede grin slår hinanden i ryggen og ler. Kliche. Se ”nørderne”, der med kritiske blikke følger med i, hvad læreren siger, rækker hånden op og retter hende. Det hun siger, er bestemt ikke hvad der står i deres bøger. Hun er meget forkert på den, og de er meget uheldige at have fået en så uengageret og ubegavet lærer. Se så mig, lige midt i klassen, i centrum. Det er det her, jeg vælger at vise jer. Jeg gør ingenting, jeg observerer. I virkeligheden kæmper jeg en indre evig kamp, og jeg ved, at en eneste forkert tanke fra min side kan resultere i, at helvede bryder løs. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke er ligeglad. Helvede kæmper allerede sin uendelige kamp inde i mit hoved, inde i min ridsede sjæl. Ingen ser mig, og det undrer mig, for jeg er den i klassen, der laver mest larm. Jeg skriger, og jeg skriger hele tiden. Skriget stopper aldrig, og det er ufattelig højt. Hvorfor ser de mig ikke? Hvorfor hører de mig ikke? Skriget er jo så øredøvende, altødelæggende højt.  Men uanset hvor højt jeg skriger, er der ingen, der ser mig. Jeg har næsten accepteret det, men jeg skriger stadig bare for en sikkerhedsskyld, du ved? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...