En fest

Hovedpersonen Celines, kæreste har slået op med hende, og hun ved ikke hvorfor. Ikke indtil hun begynder at huske ting hun helst ikke ville huske

0Likes
1Kommentarer
347Visninger

1. husk

 

Tårerne trillede stille ned af kinderne på hende. Hun kiggede efter ham, da han gik med hurtige skridt ned af gaden. Hun overvejede at løbe efter ham, råbe på ham gøre et eller andet. Men hun var ikke sikker på at hun kunne udholde endnu et afslag. En let vind ramte hende i ansigtet. Hun lukkede øjnene, og billeder af Lucas begyndte at køre gennem hovedet på hende. Hans øjne, hans læber, udtrykket i hans smukke ansigt da han sagde det. Åh, det ansigt. Mørket begyndte at trænge ned over parken, over træerne og ned over Celine. Celine blev siddende. Lidt efter begyndte tunge dråber at falde fra himlen. Celine rejste sig tungt fra den bænk hun sad på. Hun begyndte at gå hjemad, mens regnen gjorde hendes hår gennemblødt.

Da hun nåede hjem, kom hendes mor løbende fra køkkenet.

”Hvor har du været? Søde skat du er jo helt gennemblødt! Op i bad!”

Celine gik op af trappen med tunge slæbende skridt. Hun gik ind på sit værelse og smed sig på sengen. Lidt efter kom hendes mor op med en kop the.

”Hvis du ikke vil i bad, må du da i det mindste få det våde tøj af!”

Celines mor forlod værelset med en hovedrysten. Celine trak jeans og T-shirt af og krøb i nattøjet. Hun krummede sig sammen under dynen.

De næste par dage forløb i en tåge. Celine huskede kun lidt når hun vågnede. Der var nu gået en uge og Celine ikke havde forladt sit værelse. En dag gik hun ud på badeværelset, bare for at gøre noget. Hun så badevægten indenfor døren, og stillede sig op på den. Hun havde tabt sig 10 kilo på en uge! Nu hun tænkte over det var det eneste hun havde spist, et æble i ny og næ. Hun havde flere gange tænkt over hvad der var sket mellem hende og Lucas, for en uge siden. Faktisk tænkte hun ikke på andet. Han havde sagt at han ville snakke med hende og havde taget hende med i parken. Efter en halv time havde han stillet sig overfor hende, kigget hende i øjnene og sagt de ord der fik hendes verden til at falde fra hinanden.

”Hvordan kunne du gøre det?” så gik han. Celine forstod det ikke. Hvad havde hun gjort?

Dagen efter besluttede hun sig får at gå i skole. Hun trak en T-shirt over hovedet. T-shirten sad normalt stramt, men hun var nu så tynd at den hang slaskende om hende. Hendes jeans var også for store. Celine fandt en skotsk ternet nederdel bagerst i skabet. Den havde hun sidst passet da hun var 10. Nu var hun 15. Hun tog knæstrømper på og stillede sig foran spejlet. Hun havde normalt lidt runde kinder, men nu trådte hendes kindben tydeligt frem under huden. Hendes hår så tørt og uplejet ud. Hun børstede det hurtigt, og gik ud af værelset. På vej ud var hun ved at støde ind i sin mor.

”Celine! Du er oppe! Skal du i skole? Jeg har lavet en madpakke!” hendes mor storsmilede og trak Celine med ud i køkkenet. Hun proppede en stor madpakke ned i Celines taske. Celine skyndte sig ud af døren, inden moren fik prakket hende mere på. Hun nåede lige akkurat bussen. Hun hvilede panden mod den fugtige rude. Bussen stoppede foran skolen, og alle myldrede snakkende og leende ud. Celine gruede for at se resten af klassen efter så lang tid. Og Lucas. Mest ham.

Celine åbnede døren til klasseværelset, og gled stille ned på sin plads. Der var ikke nogen der rigtig lagde mærke til det. Lucas var ikke kommet. Han kom løbende ind af døren 2 minutter før timen startede. Stoppede brat da hans blik mødte Celines. Han gik langsomt det sidste vej, og satte sig på sin stol. Så vendte han ryggen til hende. Tårer brød frem, og gjorde hendes blik svømmende. Heldigvis kom læreren i samme øjeblik.

Første frikvarter var slemt. Pigerne myldrede om Celine, og sagde ting som:

”Ej, gud hvor er du blevet tynd!” og ”hvor har du været? Var du syg?” Celine orkede dem ikke, men forsvandt ligeså langsomt ud på pigetoilettet.

Efter skole, stod Celine ved sit skab. Hun ville gerne vente til de andre var gået, og hun kunne tage bussen alene. Pludselig var der en der tog hende om skulderen, og vendte hende om. Det var Lucas. Celine var sikker på at hendes ben ville knække sammen under hende. De øjne. Åh, de øjne. Hvor mange gange havde hun ikke kigget ind i dem, og tænkt at han var hendes. De smukke, levende grønne øjne. Da Lucas åbnede munden, blev Celine ramt af hans fantastiske søde ånde.

”Vi er nød til at tale sammen!” Celine lukkede drømmeagtigt skabslågen. Hun gik med Lucas udenfor.

”Hvad har du gjort ved dig selv?” overrasket så Celine at der var tårer i hans smukke øjne. ”Hvorfor? Hvorfor gjorde du det Celine? Tror du ikke jeg har undret mig over hvorfor du ikke var i skole? Så du har bare været hjemme og sultet dig, for at få opmærksomhed!”

”Nej! Nej jeg har ej! Jeg har næsten ikke sovet i en uge! Jeg har ikke haft nogen appetit, efter det du sagde! Hvorfor gjorde DU det?” Celine opdagede at hun råbte det.

”Jeg gjorde det kun forbi, fordi jeg så billedet!” nu råbte han også.

”Hvilket billede?” spurgte Celine uforstående. Pludselig dæmrede det for hende. ”Når det billede! Det er 1 år siden!”

”Og hvorfor skulle jeg tro på det?” Lucas stirrede vredt på hende. udtrykket i hans ansigt fik Celine til at bryde i gråd. Hun ville mere end noget andet, glemme hvad der var sket et år tidligere. Hvad der havde fået Lucas til at forlade hende igen. Det var også Louises skyld. Og Emils. Og alkoholen. Og festen. Og hendes egen.

Louise og Celine var sammen taget til en vens fest. De havde før festen aftalt, at de ville blive så fulde, at de ikke ville kunne huske, hvis de gjorde noget dumt. Den aftale blev holdt, og både Celine og Louise tømte, inden festen, en flaske vodka. Derfor var de allerede ret fulde da de kom til festen. Den var fuld i gang med lys, høj musik og folk der dansede. I et hjørne med nogle sofaer, sad Emil og Rasmus fra parallelklassen. Celine og Louise gik, lidt vaklende på de alt for høje stiletter, hen til dem. Celine snublede over sine egne ben, og landede på skødet af Emil. Han var meget fuld, og begyndte med det samme og bevæge sine hænder hen over Celine. Hun stoppede ham ikke. Så kyssede han hende på munden, halsen, og ned i hendes kavalergang. De væltede bagover ud af sofaen og ned på gulvet. Emil tog sin hånd op til hendes kjoles dybe udskæring, og hev kjolen lidt ned. Hans læber og hænder bevægede sig længere ned. De lå skjult bag sofaen, og enten var folk for fulde til at bemærke dem, ellers var de bare ligeglade. Emil havde fået hendes kjole næsten helt af, og havde en hånd i hendes trusser. På en måde var der nogle der havde fået taget et billede af dem, og vist det til Lucas. Celine hadede sig selv for at være så ung og naiv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...