my love will be your armour.

Natasja er en pige som lever et skørt liv. Det er ikke et skørt liv som nogen skal ønske sig, for hun lever sammen med en bande, med en masse forskellige slags forbrydere, med hver deres speciale. Alle fra gruppen er nogen som ikke er noget værd, og ikke havde noget sted at bo, indtil de blev samlet op på gaden af lederen, Sander. Tingene begynder at spidse sig til, når de er nødt til at tage en drastisk metode i brug, for ikke at blive opdaget, som tyve. gruppen begynder at tage uskyldige mennesker som gidsler, og det er Natasja meget imod. Hun kan slet ikke li' at være indblandet i alt den kriminalitet, men hun havde ikke noget valg. og når Natasja pludselig begynder at holde lidt for meget af en af gidslerne, ved navn Nathan, er hun nødt til at tage en svær beslutning. skal hun stikke af fra huset, med Nathan, og ha' resten af banden på nakken, eller blive og se til mens Nathan langsomt nærmer sig sin død.

15Likes
4Kommentarer
2415Visninger
AA

11. kapitel 9(part 2)

 

(nathans perspektiv)

En uge. Jeg havde siddet dernede i én uge. Lavet det samme hver dag; ventet på Tasse. Hun var alt jeg havde lige nu, og hun var også rigtig sød. Hun ville gøre næsten alt for at beskytte mig. Jeg var begyndt at respektere hende, og jeg ville aldrig bare stikke af, og få hende i problemer. Der havde været mange tidspunkter hvor jeg bare kunne ha’ stukket af. Jeg kunne ha’ kastet mig over Tasse, og stjålet den nøgle hun låser døren med. Men det ville jeg ikke. Jeg ville ikke lade Tasse komme i problemer, på grund af mig. Hun gjorde alt for at beskytte mig så godt hun nu kunne, og jeg ville ikke bare lade hende i stikken.

Den ene gang hvor jeg så hende græde, den anden gang jeg så hende. Jeg vidste at hun var speciel, og jeg kunne ikke holde ud at se hende græde, bare fordi hun tænkte på sit liv. Hun burde være glad for sit liv, hun fortjener et liv at være glad for, men det har hun ikke.

Det var det eneste jeg tænkte på mens jeg lå dernede. Selvfølgelig tænkte jeg også på at komme ud derfra, og hvad alle jeg kendte tænkte. Det var deprimerende at sidde dernede, men der var en lys side ved det. Tasse.

Det var ved at blive mørkt, og jeg lå stadig helt stift i den kolde seng, og tænkte. Jeg kunne næsten ikke se noget, men en uge nede i den kælder, havde gjort mit nattesyn bedre.

Pludselig åbnede døren sig, og jeg så med det samme Tasse komme ind gennem døren, og låse efter sig. Hun så glad ud i dag, så jeg besluttede at spørge hende om en tjeneste, jeg gerne ville ha’ hende til at gøre. Hun så ud til at tvivle da jeg spurgte hende, men hun sagde til sidst ja.

Hun virkede meget mindre udadvendt end i starten. Det var på en måde sødt, at hun sad og bare kiggede på mig uden at sige noget. Og når hun blev helt genert når jeg kiggede på hende, i lidt for lang tid. Hun fik mig til at smile hele tiden, også selvom hun ikke havde sagt noget sjovt, hun gjorde det bare ved at være der, og være sig selv.

På et tidspunkt indså jeg at jeg havde rykket mig helt tæt op ad hende, og jeg blev på en måde glad, at hun ikke bare skubbede mig væk. Jeg vidste at der måtte være noget med hende og nærkontakt. Første gang jeg prøvede at holde om hende, baskede hun min arm væk, som om at jeg var bakteriefyldt. Men denne gang kiggede hun bare på mig. Da jeg tog armen rundt om hende, lod hun den blive, og det endte endda med at hun faldt i søvn på min skulder.

Jeg smilede af hende, sove på min skulder. Jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle kunne klare en nat med hende på min skulder, op ad en hård væg, men jeg ville ikke prøve at ligge mig ned, og risikere at vække hende. Hun var træt, og udmattet, og havde brug for søvn. Men det var enlig også fordi at hvis hun vågnede, ville hun bare gå op i seng, og jeg kunne godt li at ha’ hende ved mig. Det fyldte det tomhuld jeg følte ved at være hernede, og så var det jo hende. Jeg ville ikke lyve når jeg sagde at jeg måske kunne li hende lidt mere end bare som ven, og jeg havde det også som om at hun havde det på samme måde med mig. Jeg havde kun kendt hende i en uge, men hun var den eneste som jeg havde kendt hele den uge. Den eneste som jeg havde brugt tid sammen med. Bortset fra ham Sander, som havde været på et besøg hernede, nogle dage siden. Det var ikke nogen rar oplevelse, og da Tasse var nede og kigge til mig igen senere, tror jeg at hun kunne mærke på mig, at der var sket et eller andet.

Jeg var bare glad for at jeg ikke havde set Sander hernede i et stykke tid. Det var faktisk mest ham der skræmte mig i sidste ende, og jeg var sikker på at Tasse også havde det lidt sådan med ham.

Tasses ånde ramte mig lige på halsen, og hver gang, fik jeg lidt mere gåsehud end jeg allerede havde. Hendes bare arme føltes også kolde, og jeg prøvede at få den tynde dyne under mig op, så jeg kunne putte den over hende. Det krævede at jeg hoppede lidt forsigtigt, før jeg kunne få dynen nogenlunde fri, fra under os. Jeg trak dynen stille hen over os, og agede hendes venstre kind forsigtigt uden at vække hende. Hendes kinder var helt kolde, så jeg pressede hende tættere på mig, for at kunne varme hende. Jeg lagde forsigtigt min kind på hendes hoved, og indhalerede langsomt hendes duft. Hun gik ikke med parfume, men hendes naturlige duft, lugtede stadig rigtig godt. Hun duftede sødt, det var nok den shampoo hun bruger.

Efter lidt tid, begyndte min arm at sove, fordi hun lænede sig op ad den, og jeg vidste at jeg var nødt til at få os flyttet på en eller anden måde. Med meget forsigtigt tag rundt om hende, fik jeg os begge drejet og lagt ned på sengen. Jeg trak igen dynen hen over os, og lagde min arm hen over hende. Efter som sengen var ret lille, lå vi ret tæt op ad hinanden, og vi lå ansigt til ansigt.

Jeg så pludselig at hun åbnede øjnene lidt halvt. Hun så søvnig ud, men hun flyttede sig ikke. ”undskyld at jeg vækkede dig” hviskede jeg. hun svarede ikke, men jeg kunne godt se at hun havde hørt det. hun puttede sig bare tættere på mig, så hun kunne varme sig ved mig. Selvom hun var helt kold, havde jeg det alligevel som om at hun varmede mig, jeg blev helt varm indeni af at hun lå helt tæt op ad mig. Jeg havde ikke en gang lyst til at lukke mine øjne, fordi for en gangs skyld kunne jeg få lov til at kigge på hendes ansigt, uden at hun kiggede væk. Jeg søgte hendes ansigt igennem. Hun havde meget bløde træk, og hendes pandehår faldt perfekt skråt ned over hendes pande. Hun var ret smuk, og jeg var ikke sikker på at hun vidste det.

Jeg kunne mærke at jeg langsomt begyndte at blive træt, og det sidste jeg gjorde inden jeg faldt i søvn, var at ligge et blidt kys på Tasses pande. Gennem mørket kunne jeg skimte hendes mund, brede sig ud i et lille smil.

-næste morgen-

Da jeg vågnede fik jeg et lille chok, fordi jeg havde glemt at Tasse lå ved siden af mig. Hun sov stadig, med et lille smil på hendes læbe. Så hun havde da i hvert fald ingen mareridt. Det var lyst udenfor, men det nåede ikke særlig langt ind i rummet. Jeg kunne sagtens se hendes ansigt, men den svage belysning gjorde at det hele så sløret ud tæt på.  

Min arm som lå rundt om hende, havde bevæget sig ned i løbet af natten, og lå nu over hendes røv, og jeg havde ikke tænkt mig at flytte den derfra. Hendes øjne begyndte langsomt at åbne sig, og jeg mærkede med det samme hendes store blå øjne brænde huld i mine øjne. De lignede nærmest to have, med bølger i. mit hjerte begyndte at banker hurtigere, og jeg var sikker på at så tæt som vi lå på hinanden, kunne hun mærke min hjertebanken. Hun smilede stort, og hendes øjne begyndte at udforske mit ansigt. Jeg mærkede hendes hænder bane sig vej hen over min mave, til de var helt oppe ved mit ansigt. Hun mærkede min hage, og jeg gættede på at det var fordi hun havde opdaget at jeg havde fået lidt langt skæg. Det var nok ikke sådan et langt et, men jeg havde jo ikke barberet mig i en uge, så min skægstubbe var nok groet meget ud. ”du trænger til at barbere dig” sagde hun, med et smørret grin. ”hvad med et godmorgen?” jeg smilede tilbage, med et løftet øjenbryn. ”godmorgen” sagde hun med et stort smil, som fik mit hjerte til at banke hurtigere end det allerede gjorde. Jeg ville ønske at jeg vidste hvad hun tænkte, mens hun bare lå og kiggede mig ind i øjnene. Jeg ville ønske hun tænkte det samme som mig i det øjeblik, lige meget hvad hun tænkte var det for sent at gøre noget om, fordi uden at tænke over det, lænede jeg mig tættere på hendes ansigt, så jeg kunne mærke hendes ånde i min mund. Hun så ud til at søge efter svar i mine øjne, men det eneste svar jeg gav hende, var at læne mig tættere på og dermed ligge mine læber forsigtigt på hendes. Alle de sommerfugle som havde været inde i mig, føltes som om de eksploderede med et, da vores læber mødtes. Jeg blev ved med at kysse hende, og havde aldrig lyst til at læne mig væk igen, jeg ville ikke læne væk, og afslutte det jeg havde startet. Men det så ikke ud til at jeg behøvede at tænke over det, fordi Tasse tog hårdt fat i min t-shirt, og pressede mig lidt tættere på, hvorefter hun skubbede mig væk. Det var den følelse jeg ikke ville ha’. Følelsen af ikke at være forbundet med hende. Hun satte sig med det samme op, og kiggede ned på mig. ”wow” sagde hun, og slikkede sine læber. Hun rystede langsomt på sit hoved, med lukkede øjne ”jeg er nødt til at gå nu” sagde hun, uden at kigge på mig, og kravlede med det samme hen over mig, for at komme hen til døren. Hun sagde ikke en gang farvel, hun smækkede bare med døren, og lod mig ligge alene, med tusind spørgsmål i hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...