my love will be your armour.

Natasja er en pige som lever et skørt liv. Det er ikke et skørt liv som nogen skal ønske sig, for hun lever sammen med en bande, med en masse forskellige slags forbrydere, med hver deres speciale. Alle fra gruppen er nogen som ikke er noget værd, og ikke havde noget sted at bo, indtil de blev samlet op på gaden af lederen, Sander. Tingene begynder at spidse sig til, når de er nødt til at tage en drastisk metode i brug, for ikke at blive opdaget, som tyve. gruppen begynder at tage uskyldige mennesker som gidsler, og det er Natasja meget imod. Hun kan slet ikke li' at være indblandet i alt den kriminalitet, men hun havde ikke noget valg. og når Natasja pludselig begynder at holde lidt for meget af en af gidslerne, ved navn Nathan, er hun nødt til at tage en svær beslutning. skal hun stikke af fra huset, med Nathan, og ha' resten af banden på nakken, eller blive og se til mens Nathan langsomt nærmer sig sin død.

15Likes
4Kommentarer
2442Visninger
AA

7. kapitel 6

 

jeg ville blive rigtig glad hvis i ville kommentere hvad i synes om historien xx :-) 

 

Det undrede mig at vi havde møde igen, når vi lige havde haft møde dagen inden. Det måtte være vigtigt, for ellers ville det ha’ ventet, eller vi ville ha’ snakket om det i går.

Jeg banede mig min vej, hen til den nærmeste ledige stol, inde i møde rummet. De sidste kom lige efter, og satte sig. Vi kiggede alle bekymrede op på Sander som sad overlegent for enden af havebordet. ”som i nok ved, så har vi kidnappet en kendt person… det var måske ikke helt gennem tænkt, og vi er derfor nødt til at holde lav profil i lidt tid nu” de begyndte alle at snakke i munden på hinanden, og jeg spejdede hen mod Kasper som igen sad og sendte mig bekymrede blikke. ”luk nu! Hør her… vi kan ikke stjæle i et stykke tid, det er for risikabelt, så vi er nødt til at klare os med de penge vi har nu, og så leder mig og Trisse efter mulige bolig steder i en anden by… hvis i skal ud og købe noget, så forklæd jer, for en sikkerhedsskyld” han nikkede til alle for at være sikker på at vi havde forstået det. de nikkede tilbage, denne gang uden at plapre løs. Jeg lukkede et lettet suk ud, for endelig at slippe for deres plapren-i-munden-på-hindanen snak. ”er der nogen spørgsmål, så stil dem nu” sagde han. der var ingen der sagde noget, eller markerede en hånd i vejret, så han lod mødet ophæve.

Jeg gik ud som den første, efterfulgt af de andre. Da jeg så Kasper, hæv jeg ham til siden, og gav ham et bekymret blik. Han forstod med det samme, mit blik, og fulgte med mig ud i gangen. ”hvorfor er de alle sammen ligeglade?” spurgte jeg ham, da jeg var sikker på at vi var helt alene. ”de tror vel bare at Sander har styr på det hele, og du ved vidst bedre” sagde han, og holdt mit blik fast med hans øjne. Jeg gav slip på hans fangende blik, og kiggede hen mod kælderdøren. Mine tanker gik hen over et spørgsmål: hvad mon Nathan laver? Det må da være kedeligt bare at ligge i den rådne seng hele dagen, uden noget at lave, bare kigge rundt i rummet…

Kasper viftede en hånd foran mine øjne, og det gik op for mig at jeg måtte ha’ været væk i mine tanker. Han løftede et øjenbryn, og smilede mistænksomt. ”hvad tænkte du på, som fik dig til at smile på den måde?” sagde han med en drillende tone. Han prikkede mig i siden, og jeg kunne mærke blodet strømme op til mine kinder, og jeg blev langsomt rød i hovet. Jeg hadede det når jeg blev rød i hovedet, fordi min bleghed gjorde at jeg ikke bare blev rød i kinderne… nej hele mit ansigt forvandlede sig til en tomat, og der var ingen måde at gemme mit tomat-røde ansigt væk.

Han begyndte at grine. ”jeg tænkte altså ikke på noget!” sagde jeg med et løgnagtigt smil på læben. ”når så det gjorde du ikke, tomat? Hvem er den heldige fyr?” han blinkede med et irriterende smil på læben. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, jeg begyndte bare at grine, falskt, og meget højt. ”en fyr? Nej… ” jeg daskede ham i siden, og han kiggede på mig som om jeg var en eller anden sindssyg galning. ”lad vær’ med at kigge på mig på den måde” grinede jeg. hans ansigt mildnede, og viste det samme smil som før. ”hvad snakker du om?” sagde han for sjov, og slog en arm rundt om mine skuldre. Han kiggede ned på mig, og smilede normalt igen. ”bare rolig, det hele skal nok gå” sagde han pludselig. Noget af et emneskifte, men det gjorde mig faktisk mere rolig at høre ham sige det. det skulle nok gå, også selvom det hele så lidt håbløst ud lige nu. Jeg kunne bare ikke forestille mig selv i et fængsel, så jeg bildte mig selv ind at det hel ville blive helt fint, og det var bare en svær tid, jeg skulle igennem.

Jeg gik tidligt i seng den dag. Jeg havde lidt ondt af Nathan. Jeg ville være gået ned til ham, og holdt ham med selvskab, men det var svært at undgå de andre, så jeg var nødt til at lade ham være. Det var virkelig synd for ham, jeg havde ligefrem ondt af ham. Han viste ikke hvor trist han var frem for mig, men jeg vidste godt at han var meget bange. Det ville alle nok være, hvis de bare var blevet smidt ned i sådan en mørk kælder uden grund.

Næste morgen stod jeg også tidligt op. Jeg havde enlig ikke planlagt det, men jeg indså at nu hvor jeg stod tidligt op, kunne jeg komme ned og se til Nathan uden de andre lagde mærke til det. det var nemt at snige mig ud af døren uden nogen lyde, når man er lommetyv. En lommetyv er jo vant til at være snedig, og ledt på tå, jeg var endda en af de bedste. Jeg havde fået skaffet mange penge hjem til fælles kassen, og selv Sander var imponeret.

Uden at tænke over det, var jeg allerede ned ved kælder døren, og i gang med at åbne den ellers lidt knirkende dør, meget stille, uden nogen lyde. Jeg listede stille ned ad trappen og satte endnu en gang kursen mod den rustne dør, med den gamle nøgle i hånden.

Nathan lå krummet sammen, med ryggen til mig. Det så ud som om han sov, men det ændrede sig da jeg hørte et snøft komme fra ham, og en hurtig bevægelse. Jeg vidste at han skjulte følelserne for mig, og at han i virkeligheden var bange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...