my love will be your armour.

Natasja er en pige som lever et skørt liv. Det er ikke et skørt liv som nogen skal ønske sig, for hun lever sammen med en bande, med en masse forskellige slags forbrydere, med hver deres speciale. Alle fra gruppen er nogen som ikke er noget værd, og ikke havde noget sted at bo, indtil de blev samlet op på gaden af lederen, Sander. Tingene begynder at spidse sig til, når de er nødt til at tage en drastisk metode i brug, for ikke at blive opdaget, som tyve. gruppen begynder at tage uskyldige mennesker som gidsler, og det er Natasja meget imod. Hun kan slet ikke li' at være indblandet i alt den kriminalitet, men hun havde ikke noget valg. og når Natasja pludselig begynder at holde lidt for meget af en af gidslerne, ved navn Nathan, er hun nødt til at tage en svær beslutning. skal hun stikke af fra huset, med Nathan, og ha' resten af banden på nakken, eller blive og se til mens Nathan langsomt nærmer sig sin død.

15Likes
4Kommentarer
2409Visninger
AA

18. kapitel 16

 

Mine øjne sprang åbne, da jeg mærkede en hånd ved kanten af mine underbukser. Det var et andet rum end hvor jeg var faldet i søvn, det virkede meget bekendt. Det var mørkt og jeg kunne ikke rigtig se skikkelsen foran mig, men det var en kraftig skikkelse. Høj. Han lignede en man burde være bange for hvis man mødte ham alene en fredag aften.

Han begyndte langsomt at trække mine underbukser ned, og jeg fik en pludselig træng til at skrige, men blev forhindret da manden klaskede sin hånd over min mund. Jeg prøvede at fjerne hans hånd med mine hænder. Mine hænder virkede mindre end de plejede? Det hele virkede underligt, som om jeg havde oplevet det før.

Manden fik mine underbukser helt ned, og jeg kunne næsten mærke sveden pible frem på min pande, af nervøsitet. Han bevægede sig væk ind i mørket, så det var helt umuligt at se ham. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, og mine hænder rystede. Hvad skete der? Svaret fik jeg, da det næste jeg mærkede var den værste smerte, jeg kunne forestille mig omgive mit underliv.

~

Jeg vågnede op til hjertebanken, og sved på min pande. Det havde bare været en drøm. Den værste af slagsen. Det værste var at det føltes ikke som en rigtig drøm, mere som et fortrængt minde.

Jeg rejste mig op på sofaen, for at få min hjertebanken under kontrol. Mine hænder rystede også, og det snurrede i min mave. Jeg var bange. Jeg vidste ikke for hvad, men jeg var bange. Følelsen gjorde mig næsten svimmel, og jeg fik en træng til at gemme mig under tæppet.

 Det var stadig mørkt udenfor, og det ville blive en rigtig lang nat, hvis jeg prøvede at falde søvn igen, med det mareridt kørende i hovedet. Det eneste jeg havde på var underbukser, og bh. Jeg havde ikke lyst til at spørge Nathan om en bluse, efter alt det der var sket, så jeg var nødt til at sove i undertøj. Det var ikke det mest bekvemte at sove med bh, men det ville ikke være så sjovt at ligge i et nyt hus, hvor to drenge boede, og flashe patter, så jeg var nødt til det indtil jeg havde fået noget at sove i.

Jeg rejste mig op, slog tæppet godt rundt om mig, og gik ud i køkkenet. Jeg stod bare og stirrede ud af vinduet, og drak noget vand. Men jeg blev ved med at være bange. Frygten havde nærmest overtaget min krop, og den var ikke nem at slippe af med igen.

Det var svært at overtale mig selv, men til sidst besluttede jeg mig til at gå ind til Nathan. Han havde jo ret. Vi havde sovet sammen to gange før, så hvorfor kunne jeg ikke? Det var bare forkert, men i det øjeblik, var jeg bare bange, og kunne ikke klare at være alene.

Døren til hans værelse stod på klem, så jeg åbnede den op uden at lave nogen lyde. Nathan lå og sov med dynen op til midt på hans mave, så jeg kunne se hans overkrop. Jeg smilede til mig selv af synet, før jeg bevægede mig hen til den anden side af sengen. Det var ikke nemt at kravle underdynen ved siden af, uden at lade tæppet falde, og samtidig med at jeg havde en slynge om halsen, med en brækket hånd. Jeg kunne ha’ sagt mig selv, at det ikke ville kunne lade sig gøre uden at vække Nathan, da jeg så at han åbnede sine øjne langsomt.

”hvad laver du?” spurgte han med en grov, søvnig stemme. Jeg kiggede ham i øjnene, og følte mig med det samme mere tryg, bare ved at vide at jeg ikke var alene. ”jeg havde mareridt” sagde jeg stille, og smilede forsigtigt til ham. Han rullede om på siden så han kiggede direkte på mig. Jeg mærkede hans blik lime sig fast på mine øjne. Han holdt en arm ude, og smilede. ”kom” sagde han og signalerede at jeg skulle ligge mig ind til ham. Jeg gjorde som han sagde, og vendte mig med ryggen til for at bore mig ind i hans brystkasse, så vi lå i ske. Hans ene arm kravlede rundt om min side, lagde sig om min mave, for at presse mig tættere på ham. ”har du ikke noget tøj på?” spurgte han, med pludselig interesse i hans stemme. ”nej” sagde jeg for at drille ham. ”kun undertøj, jeg havde jo ikke andet at sove i” jeg mærkede hans ånde puste ind i min nakke, da han kom tættere på. Han gav mig et lille kys i nakken, men trak sig hurtigt tilbage igen. jeg mærkede at jeg fik gåsehud i nakken, ved tanken om at hans læber lige havde været der. ”du kunne bare ha’ spurgt efter en bluse at sove i” sagde han stille ind i mit øre.

Jeg havde næsten glemt alt om den onde drøm, bare ved at Nathan holdt mig. Jeg følte mig mere end tryg, i hans arme. Det hele virkede bare perfekt, som om det var meningen, at det skulle være sådan. ”men du kan bedre li’ mig sådan her” drillede jeg. hans varme ånde blev ved med at kilde min nakke, og gåsehuden bredte sig til resten af min krop, så jeg faktisk begyndte at fryse. ”mmh” svarede han ind i mit øre. ”hvad var det du drømte?” spurgte han, og fik mine tanker tilbage på billederne af den forfærdelige drøm. Jeg følte det pludselig svært at skulle fortælle. Hvad skulle jeg sige? at jeg drømte at jeg blev voldtaget af en gammel mand? Det lød bare klamt når jeg kørte det igennem mine tanker. ”det er svært at forklare. Men det føltes bare ikke som en rigtig drøm. Det føltes som om det var noget jeg har oplevet før, jeg kan bare ikke huske det.” han pressede mig tættere på ham, hvis det overhovedet var muligt. ”det var sikkert bare en meget virkelig drøm, du skal ikke tænke på det. vi kan snakke om det i morgen, hvis du har lyst.” sagde han kærligt ind i mit øre. Selvom han sagde at jeg ikke skulle tænke på det, kunne jeg ikke lade vær’.  Der var bare et eller anden underligt over den drøm, og jeg prøvede at finde ud af hvad det var, men det var som om at jeg blev ved med at løbe i ring, i mine tanker.

Jeg var ikke bange længere, over at tænke på drømmen, fordi jeg vidste at Nathan var der, og jeg kunne mærke ham. Han passede på mig, så jeg lukkede mine øjne i et forsøg på at sove igen. Men min hjertebanken overdøvede mit forsøg på at sove. Denne gang kom hjertebanken bare ikke af angst, men derimod af følelsen af at ha’ Nathan så tæt op ad mig.

-morgenen-

Jeg vågnede af bacon lugt fra køkkenet. Det første jeg tænkte var at Nathan sikkert havde stået op for at lave morgenmad, så jeg begyndte at ærgrer mig, men da jeg vendte mig om på den anden side, så jeg at Nathan stadig lå der. Han var vågen, og da han så mig i øjnene groede et stort smil på hans læber. ”godmorgen” sagde han med sin grove morgenstemme. Han måtte ha’ ligget og holdt øje med hvornår jeg vågnede, så jeg gættede på at det var Jay som var ude i køkkenet. ”g’morgen” sagde jeg halv træt, og rykkede mig tættere på ham. Jeg krummede mit ansigt ned i hans brystkasse, og lukkede mine øjne, for at se om jeg kunne falde i søvn igen.

Han lagde sin hånd på min overarm, og begyndte at lave små cirkler med sin tommelfinger, som fik mig til at føle mig meget komfortabel. ”har du ikke sovet nok i dag?” spurgte han. Jeg krøb længere ind i hans brystkasse. ”hvad er klokken?” mumlede jeg ind i hans brystkasse. ”12” jeg stak mit hoved op, og kiggede ham i øjnene. ”ja, det kunne godt være at jeg skulle stå op” sagde jeg og lænede mig op på min venstre hånd. ”det behøver du ikke” sagde han, med sit hoved halvt begravet i en pude, og blinkede til mig.

Det gik op for mig, at jeg var nødt til at kravle ud af hans seng, uden at tabe det tæppe, som jeg stadig havde rullet rundt om mig, med kun en hånd. Det virkede som en umulig opgave, men jeg begav mig alligevel ud i det. ”hvad laver du?” grinede Nathan. Jeg havde gættet på at det så noget sjovt ud, det jeg havde gang i. jeg holdt tæppet oppe med min ene hånd, og hoppede hen mod kanten af sengen, med min albue. ”du skal ikke kigge, jeg har kun undertøj på” beklagede jeg mig, og fortsatte med hvad jeg nu lavede. ”når øv” han blinkede igen til mig, og rejste sig op. Hav havde kun underbukser på, og det så ikke ud til at genere ham, at jeg stod og kiggede.

Det lykkedes til sidst, at sætte mig op på kanten af sengen. Nathan var allerede i gang med at tage de samme jokinbukser på, som han også havde haft på dagen inden. I dag tog han dog også en bluse på, så ville dagen måske også blive nemmere at overleve.

Efter at ha’ rodet lidt i sit skab, smed han også en t-shirt på mig, som jeg kunne tage på. Det var en t-shirt hvorpå der stod ’Game over’ og så var der et bjørnehoved. Jeg tog den på mens han kiggede væk, og jeg måtte indrømme at det var en del sværere at tage tøj på, med en brækket hånd. Blusen gik mig til midt på låret, så den dækkede lige min røv.

Nathan kiggede mig op og ned, med et stort smil på. Jeg rullede mine øjne af ham, og banede mig vej forbi ham, og ud i køkkenet, hvor jeg blev mødt af en morgenfrisk Jay, som stod og lavede bacon. ”laver du også til mig?” spurgte jeg. ”og godmorgen til dig… du kan vel lave din egen morgenmad?” sagde han, med et drillende smil. ”ej, jeg skal nok lave noget til dig.” han fandt baconet frem fra køleskabet, og klaskede nogle flere stykker på panden.

Det var dejligt, at jeg allerede følte mig så hjemme. Det var nok fordi at de var så imødekommende, og Nathan havde været mere end bare sød over for mig. Jay var rigtig flink. Det plagede mig stadig at vores første møde var så akavet, men jeg prøvede at ligge det bag mig, og starte på ny.

Nathan kom ind lidt efter. Hans hår stod ud til alle sider, og han havde ikke en gang overvejet at ordne det lidt. ”har i to sovet sammen i nat?” spurgte Jay. Han havde nok lagt mærke til den tomme sofa, og desuden havde han nok set at jeg kom ud fra Nathans værelse, lige før. ”mmh” sagde Nathan. ”jeg havde mareridt” skyndte jeg mig at sige, så han ikke ville misforstå det. Jay vendte sig væk fra baconet på panden, så han kiggede direkte på os. Han løftede sit øjenbryn, og kiggede mistænksomt på os. ”og så ville du ind og putte dig hos baby Nath” han grinede lidt. Jeg kunne mærke at jeg blev rød i hovedet, og drejede hurtigt ud af køkkenet, før de opdagede det. de andre fortsatte med at snakke, mens jeg tændte tv’et, og spolede igennem nogle kanaler. Der var en masse talkshows, og morgenudsendelser. Jeg fandt til sidst en kanal som sendte et eller andet reality show, så jeg besluttede mig for at det nok var det bedste jeg kunne finde.

Telefonen i stuen begyndte at ringe, og jeg fik mig et lille chok, af den pludselige høje lyd. ”telefonen ringer!” råbte jeg ud til dem i køkkenet, og jeg så Jay komme stormende ind for at tage den. Han begyndte at snakke, og det eneste han svarede med var et ’okay’ eller ’ja’. Ikke den mest spændende samtale. Efter en masse ’ja’er’ lagde han på, og jeg kiggede nysgerrigt op på ham. ”det var politiet” sagde han inden jeg nåede at spørge. ”de har været henne på adressen, og fandt 4 personer, som de har taget til afhøring” 4 personer? ”hvad med resten? Der var mere end 4 personer” jeg tænkte med det samme på Sander. han måtte ha’ regnet det hele ud, og stukket af, og den anden person som manglede, måtte være Trisse, de to er altid sammen.

”har de ikke fanget dem alle?” spurgte han. jeg rystede forsigtigt på hovedet, og trak et bekymret ansigt på. ”jeg har en idé om hvem det er de nok ikke har fanget” Nathan kom ind i rummet og så spørgende ud. han satte sig ved siden af mig, og ventede på en forklaring. ”hvad er det? hvem ringede?” spurgte han. ”politiet. De har fundet fire fra adressen, men Natasha siger at der var flere end kun fire” forklarede Jay igen. Nathan kiggede frem og tilbage på mig og Jay, og ventede på at en af os sagde noget mere. ”jeg tror det er Sander de ikke har fanget. Og den anden må være Patricia. De to er jo altid sammen, og Sander lader sig ikke fange så let” forklarede jeg ham. Han nikkede, med et lidt skræmt blik. ”sååå…” han holdt en pause, og sank så hans adamsæble hoppede. ”han er vel ude efter os, eller hvad?” jeg så frygten sprede sig i hans øjne, og hans blik så ud til at bede til at jeg ville sige nej. Når Sander var sur på nogen ville han gå direkte efter at få fat på personen. En person som har ødelagt hans planner, må få en høj straf. Men hans planner, som sådan set stak af med mig, har intet med det der skete at gøre.

Der havde samlet sig en stor klump i min hals, som jeg prøvede at tvinge væk, ved at sluge noget spyt. Et billede af Sander passere for mine øjne. Vreden i hans øjne fik mit hjerte til at banke hurtigere. Han var noget af det mest skræmmende jeg havde mødt. Tankerne om hvad han kunne finde på at gøre fyldte mit hoved, og jeg var nødt til at lukke øjnene for at tvinge dem væk. Jeg sank endnu en gang, før jeg åbnede munden, for at svare på Nathans spørgsmål. ”han er ude efter mig”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...