Blackout- One Direction

Bella på 14 vil gøre alt for at slippe væk hjemmefra, og har derfor valgt at tage et sommerjob som "rengøringsdame". Til sin store overraskelse finder hun ud af, at hun skal gøre rent i sommerhuset, som tilhører selveste One Direction!
Selvom hun bliver gode venner med dem, holder hun en hvis afstand, for Bella har en fortid, som hun helst bare vil fortrænge. Og i det hele taget lever hun et hårdt liv.
Men kan hun holde det hele hemmeligt?
Eller finder drengene ud af det? Og kan de hjælpe hende med endelig at blive lykkelig?
(*der kan muligvis være stødende sprog*)

75Likes
52Kommentarer
12316Visninger
AA

5. When the clock strikes

Harrys synsvinkel

”Okay, nu er der mad, hvor er Niall?” spørger Louis bekymret. Jeg trækker på skuldrene. ”Hvorfor spørger du mig?” spørger jeg, og sætter mig op i sofaen. ”Jeg spurgte heller ikke dig! Det er bare dig, der tror, at det hele handler om dig.” siger han med et smil, og kaster et beskidt viskestykke i hovedet på mig.

”Men jeg synes, det tager ufattelig lang tid for ham.” siger Louis og kigger på den varme mad. ”Det ligner ikke Niall at komme for sent til aftensmaden.” ”Eller i det hele taget bare mad.” siger Zayn, og sætter sig ved bordet. ”Skal jeg ringe?” spørger jeg Louis. ”Nej, lad Liam gøre det. Der går jo et år, før du overhovedet får fremstammet et ’hej’.” Liam griner, og finder sin mobil frem. ”Jeg synes, at du er ufattelig ond ved mig i aften Lou!”

Louis sætter sig på hug ved siden af sofaen. ”Oh, det må du undskylde! Kan du tilgive mig Harry!” siger han sarkastisk, og laver hundeøjne. Jeg skubber til ham, så han falder bagover. ”Næh!” svarer jeg, og griner. Louis rejser sig op. ”Nåmen, så får du bare ingen mad!” ”Hey! Jeg vil have mad!” Jeg lægger mig ned i sofaen igen. ”Ellers dør jeg af suuult!” klynker jeg, og kigger bedende på Louis. ”Okay så, men der er ingen, der rører maden, før Niall er her!” ”Så kan vi vist vente på ubestemt tid.” siger Liam, og lægger sin mobil i lommen. ”Han tog den ikke.”

”Tog han den ikke!?” spørger Louis, og spærrer øjnene op. ”Hvorfor ikke?!” ”Altså det ved jeg da ikke!” svarer Liam, og sætter sig over ved bordet ved siden af Zayn. ”Louis slap af” siger Zayn beroligende. ”Han kører trods alt i bil. Det kan være, at han ikke hørte sin mobil.” ”Eller også!” siger jeg, og retter mig op. ”Så tog han den ikke, fordi det er forbudt at tale i telefon, når man kører, og Niall er bare sådan en engel!” Der er et kort øjebliks stilhed, og så bryder vi ud i grin.

”Ja som om!” siger Liam ironisk. ”Jaer, det er jo ikke Liam!” siger Zayn, og peger på Liam. Liam griner videre. ”Nej… Hvad skal det betyde?!” Jeg griner af Liam, da døren pludselig går op. ”Orv er der allerede mad!” siger Niall, og løber hen til bordet. ”Hvor fanden blev du af?!” spørger Louis skrapt. ”Øhm…” siger Niall, og hælder noget mad op på sin tallerken. Jeg bevæger mig hen til bordet. ”Der skete lige noget på vejen.” Jeg sætter mig på stolen ved siden af Niall. ”Hvad skete der?” spørger jeg nysgerrigt, imens jeg tager noget mad. Jeg propper hurtigt et stykke kød i munden.

”Øhm…” siger Niall igen, og stirrer ud i luften. ”Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det… tjah… Bella sprang ud af bilen.” ”HWAD?!” råber jeg, og får næsten min mad galt i halsen. Niall banker mig på ryggen, og jeg gisper efter vejret. ”Hun gjorde HVAD?!” ”Ja, den skal jeg altså også lige have igen.” siger Louis, og kigger undrende på Niall. ”Jo, jeg spurgte, om hun ikke ville have fri i morgen.”

Hva? Hvorfor nu det? Det var da så hyggeligt, da hun var her. ”I ved, så hun kunne være sammen med nogle venner.” Niall putter noget mad i munden. ”Men… det ville hun ikke. Og så spurgte jeg hende hvorfor, men hun ville ikke svare.” ”Det lyder da mærkeligt.” siger Liam.

”Jaer, efter at have presset hende lidt, så skreg hun pludselig, hvorfor hun ikke ville være sammen med nogen, og så løb hun ud af bilen.” ”Jamen, er det ikke farligt?” spørger Zayn. Jo Zayn, det er det, meget flot! ”Jo, men vi holdt for rødt, så det gjorde ikke så meget.” fortæller Niall helt roligt. ”Jamen,” spørger Louis ”Hvad var hendes grund så?” Nialls blik stivner. ”Jeg… er ikke sikker på, at jeg må sige det.”

”Må du ikke sige det?” spørger jeg overrasket. ”Hvorfor sidder du så, og gør os nysgerrige?” ”Hey, det var jer, der spurgte ind til det!” True shit. ”Kom nu Niall!” siger Louis, og kigger bedende på Niall. ”Ja, kom nu! Du kan ikke bare tie stille nu!” siger Zayn. Jeg kigger selv nysgerrigt på Niall, som sidder med et tvivlsomt blik. ”Okay, vil i virkelig vide det?” ”Ja!” siger jeg, og nikker ivrigt. ”Altså… hun har ingen venner.”

Et kort grynt ryger ud af mig. Ja undskyld, men… hvad? ”Harry!” siger Niall forarget ”Undskyld, men… du joker ik?” Niall kigger seriøst på mig, og mit smil forsvinder. ”Virkelig? Men… hun virker så sød.” ”Jaer, men hun har altså ingen venner.” mumler Niall, og spiser videre. ”Så hun har hverken nogen mor, eller nogen venner?” spørger Liam med en trist mine. Der går et sug igennem min mave. Det må være forfærdeligt. ”Er hun så ikke frygtelig ensom?” spørger jeg Niall. ”Det spurgte jeg også om. Hun sagde: Mere end du overhoved aner.”

En dyster stemning breder sig ved bordet. ”Wow…” mumler jeg. ”Jeg bliver helt ked af det på hendes vegne.” Louis nikker. ”Jeg ville ønske, hun var her lige nu, så jeg kunne give hende et kram, eller noget…” Zayn griner. ”Ja dét kunne du tænke dig!” Jeg kigger over på Zayn. ”Hvad mener du?” spørger jeg og smiler. ”Hold op Harry, du var jo helt væk i hende i dag!”

”Vel var jeg ej!” protesterer jeg, og kigger på de andre. Jeg har stadig det der smørrede grin på. Af en eller grund, så kan det ikke komme væk! ”Var jeg?” Niall nikker. ”Hey, jeg lagde mærke til det, og jeg lægger ellers aldrig mærke til sådan noget.” Hvad snakker de om? Jeg syntes da bare, at hun var nuttet. Der var da ikke noget seriøst! ”Harry.” siger Louis og lægger en hånd på min skulder. ”Vi ved jo alle, at du har det med at date folk i mærkelige aldre. For det meste ældre end dig selv. Du ved, sådan 14 år ældre?” ”Caroline!” hoster Zayn, og smiler.

”Og…” fortsætter Louis. ”Vi ved jo også, hvor svært du har det med at styre dine lyster. Men helt ærligt. Det er en uskyldig 14-årig pige. Lad være.” ”Styre mine lyster?! Hvor kom den fra?” spørger jeg, og rynker panden. ”Og hvad snakker i om?! Jeg synes bare, at hun var sød! Det betyder da ikke, at jeg kommer til at date hende! Og selv hvis jeg gjorde! Så har jeg allerede sagt, at det laveste jeg ville date, var en på 14 år, så teknisk set er der ingen problemer nogen steder!”

Jeg gentager det, jeg lige sagde, indeni mit hoved, og indser, at det let kunne misforstås. ”Nå, så der er ingen problemer?” starter Louis. ”Bare fordi hun er indenfor din personlige aldersgrænse, så er der problemfrit!” fortsætter Zayn. ”Bare slå dig løs makker!” griner han. Liam protesterer.

”NEJ!” råber han. ”Du vover på at ”slå dig løs” med en 14-årig pige! Det er simpelthen for… forkert!” ”Hey, det var ikke mig, der sagde det!” forklarer jeg, og tager mine arme op foran min overkrop. Liam vender sig mod Zayn. ”Og du skal sgu da heller ikke opmuntre ham!” ”Åh undskyld?” siger Zayn ligeglad. ”Mor.” tilføjer Niall, så både ham, Zayn og Louis bryder sammen af grin. Jeg er ikke rigtig i godt humør, eftersom mine venner tror, at jeg er pervers. Den er nedern.

”Hey vent!” siger jeg vredt, og kigger på Liam. ”Der står sgu da rundt omkring på internettet, at du kun var 14 år første gang!” Liam stirrer koldt på mig. ”… Det synes jeg ikke, at vi skal snakke om.” Jeg begynder at grine. ”Bare rolig drenge! Der sker ikke noget mellem mig og Bella. Vi er jo ikke engang rigtige venner endnu.” ”Nej nej, vi driller dig bare Harry.” siger Louis, og slår mig på ryggen.

Så glad var jeg heller ikke for Bella. Jeg havde jo kun mødt hende én gang. Men jeg glæder mig lidt til, at hun kommer i morgen. Mine tanker bliver afbrudt af Niall. ”Hey ved i hvad klokken er?” Liam kigger på sit ur. ”Øhm, den er 19:18”. Jeg nikker, selvom svaret ikke var til mig. 19:18? Jeg vender tilbage til mine tanker. Hvad var det jeg tænkte på? Nå jo! Bella. Gad vide, hvordan hun har det lige nu. Hun virker så skrøbelig og ødelagt. Hvorfor mon? Jeg sukker lydløst. Jeg håber virkelig, at hun har det godt.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved godt, at kapitlet ikke var så langt, men jeg synes lige, at i skulle vide, hvad der foregik hjemme hos drengene<3

Tusinde tak fordi i læser den, det gør mig virkelig glad<3

Jeg vil blive ved med at skrive for jeres skyld<3

(I må meget gerne like den, og skrive hvad i synes om den<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...