Blackout- One Direction

Bella på 14 vil gøre alt for at slippe væk hjemmefra, og har derfor valgt at tage et sommerjob som "rengøringsdame". Til sin store overraskelse finder hun ud af, at hun skal gøre rent i sommerhuset, som tilhører selveste One Direction!
Selvom hun bliver gode venner med dem, holder hun en hvis afstand, for Bella har en fortid, som hun helst bare vil fortrænge. Og i det hele taget lever hun et hårdt liv.
Men kan hun holde det hele hemmeligt?
Eller finder drengene ud af det? Og kan de hjælpe hende med endelig at blive lykkelig?
(*der kan muligvis være stødende sprog*)

75Likes
52Kommentarer
12158Visninger
AA

7. Race

Niall lukker hurtigt døren, og går hen imod mig. Jeg smider kniven på gulvet, og rejser mig op, mens jeg tørrer tårerne væk. ”Hvad var det?” spørger han, og kigger vredt på mig. ”Hvad var hvad” Jeg har selvfølgelig rullet min trøje ned igen. ”Spil ikke dum Bella!” svarer han hidsigt. ”Jeg så helt klart… noget!” Åh virkelig? Det gjorde jeg også. Tænk, at vi har så meget tilfælles.

”Vil du godt fortælle mig, hvad det var?!” Øh nej? Hvad tror du selv, din idiot? Jeg svarer ikke. Nialls blik bliver mere og mere arrigt. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle ham noget. Jeg synes, at jeg fik sagt nok i bilen i går. ”Bella!” råber han, og kigger mig direkte i øjnene. Hold nu kæft. ”Nej!” svarer jeg endelig.

Pludselig mærker jeg hans arme rundt om mig, men ikke som i et kram. Hurtigt smider han mig ned på sengen, og sætter sig oven på min mave. Han hiver op i min trøje. Pervert much? Et kort gisp forlader hans læber, idet han ser min krop igen. Han læner sig ind over mig, og holder fast i mine arme, så jeg ikke kan skubbe ham af. Hvorfor opfører han sig sådan?!

”Bella please! Fortæl mig hvorfor du ser sådan ud.” hvisker han bekymret. Hans øjne er gået fra vrede til triste. Jeg får næsten skyldfølelse ved ikke at fortælle ham det. Endelig er der en, som bekymrer sig om mig! Jeg kigger væk. ”Bella.” siger han bedrøvet, og prøver at fange mit blik. ”Hvem har gjort det ved dig?”

”Niall vær sød at stoppe.” klynker jeg. ”Vær sød at svare mig.” siger han så. Jeg kigger ham dybt i øjnene. Skulle jeg virkelig svare ham? Jeg åbner ligeså stille munden. Jeg havde tænkt mig at sige det, havde jeg ikke? Jeg tror ikke, at det er klogt. Måske skulle jeg nå at stoppe mig selv. Han kigger nysgerrigt på mig. Hans vejrtrækning er tung. Ligesom min.”Niall…”

Pludselig åbner døren sig, og Harry kommer ind. ”Hey, vi har kaldt på jer ti ga- hvad fanden laver i?!” Han kigger helt mærkeligt på os. Sådan lidt ”hvad-er-det-jeg-står-og-kigger-på-lige-nu?!” Niall sætter sig hurtigt op, og hopper af mig, mens han skynder sig at rulle min trøje ned. Lidt havde han da fattet.

”Ikke noget!” skynder han sig at sige. Jeg sætter mig lige så stille op. Harry ser stadig helt forkert ud i ansigtet. ”Ikke noget?…” spørger han langsomt, og kigger på Niall. Niall retter lidt på sin trøje. ”Jep! Ikke noget! Nå er der mad eller?” spørger han Harry. Harry nikker langsomt. ”Ja vi har kaldt på jer, sådan, ti gange.”

”Wups, det er jeg ked af du!” Niall klapper Harry på skulderen, og går ned til maden. Jeg rejser mig op. Harry stirrer på mig. ”Hvad er der?” spørger jeg med en stemme, som muligvis er lidt højere end normalt. ”Hvad i al verden var det?!” spørger han uroligt. ”Hvad var hvad?” spørger jeg dumt, og spærrer øjnene op, mens jeg sparker min kniv ind under sengen. De skulle nødigt opdage den. ”Spil ikke dum Bella.” Wow. Deja vú. De drenge måtte være alt for meget sammen, siden de praktisk talt sagde det samme til mig. ”Hvad var det, dig og Niall lavede?” Jeg kigger væk. ”Skal vi ikke bare gå ned og spise?” siger jeg afvisende, og går forbi ham. ”Fint! Så gør vi det!”

 

Jeg går ned af trappen, med Harry bag mig. ”Hvorfor tog det så lang tid?” spørger Liam. Jeg ryster på hovedet. ”Vi hørte jer bare ikke.” jeg sætter mig ved bordet. Alt kører rundt i hovedet på mig. Niall så mig. Og Harry så os! Jeg tager mig frustreret til hovedet. For fanden! Hvorfor havde jeg også været så skødesløs?! Liam kigger bekymret på mig. ”Er der noget galt?” spørger han forsigtigt. Jeg kigger op fra min tallerken, og giver ham et lille smil. ”Neej, jeg er bare sulten.”

Både Harry og Niall kigger vredt på mig. Sikkert fordi de ved, at jeg ikke fortæller sandheden. Louis tager min tallerken. ”Hvad vil du have?” Jeg kigger mig lidt omkring. De har bestilt pizza? Kalder de det at lave mad?

”Det er lige meget.” sukker jeg. Louis giver mig et stykke, og jeg bider ufrivilligt i det. For at være ærlig, så har jeg mistet appetitten. Men nu sagde jeg lige, at jeg var sulten, så jeg måtte hellere spise bare lidt. Jeg nåede heller ikke at få morgenmad i morges, så måske er det godt med lidt mad. Liam, Zayn og Louis har gang i en samtale, mens Harry, Niall, og jeg bare sidder og kigger akavet på hinanden. Jeg fatter ikke, hvad Niall lige har set.

 

Nialls synsvinkel

Jeg fatter ikke, hvad jeg lige har set. Hvorfor så Bellas krop sådan ud? Jeg prøver at fange hendes blik, men hun bliver ved med at stirre ned i sin tallerken. Harry har jeg derimod fået øjenkontakt med masser af gange. Selvom jeg selvfølgelig prøver at undgå det. Han ser ligesom… utilfreds ud. Han fangede os også på et dårligt tidspunkt! Det må have set helt forkert ud.

”Niall!” Jeg bliver revet ud af min tankestrøm, af Louis’ hårde stemme. ”Hvad?” spørger jeg forvirret. ”Jeg spurgte dig om noget… Hvad er der med dig? Du er jo helt væk.” siger Louis, og kigger bekymret på mig. ”Jeg øh… er bare lidt træt. Jeg kunne ikke rigtig falde i søvn, efter Bella kom.” ”Nå okay…” siger Louis, men kigger skeptisk på mig.

”Hvad var det du spurgte om?” spørger jeg, og prøver at lyde interesseret. ”Jeg spurgte bare om…” Jeg skæver over mod Bella igen. Jeg kan ikke få det syn ud af hovedet. Det har brændt sig fast på min nethinde. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne spørge hende lige nu! Men jeg har regnet ud, at det er noget, som hun prøver at holde hemmeligt. Ellers så ville hun jo have forklaret det hele allerede.

”… oooog, du hører ikke efter, så jeg kan ligeså godt droppe det.” hører jeg pludselig Louis sige. Jeg kigger hurtigt på ham. ”Nej! Jeg hører nu!” ”Nej det er fint!” siger Louis lidt fornærmet. ”Jeg spørger bare Harry i stedet.” ”Siger du noget?” spørger Harry, og fjerner sit blik fra mig.

”Det var da utroligt!” siger Louis. ”Hvad i al verdenen er der med jer?” ”Hvad mener du?” spørger Harry, og tager en bid af sin pizza. ”I to hører jo overhovedet ikke, hvad vi siger!” siger Liam, og kigger på os. ”Og så har vi oven i købet en gæst på besøg. Tag jer nu lidt sammen for Bellas skyld.” fortsætter han, og kigger på Bella, som ikke så meget, som løfter et øjenbryn.

”Åh nej.” sukker Liam, og vinker til hende. ”Hvad er der?” spørger hun langsomt, og kigger op fra sin tallerken. ”Sig mig, hvad fanden foregår der?!” spørger Louis, og smider sin pizza på tallerkenen. ”Hvorfor opfører i jer sådan?” fortsætter Zayn, og kigger forarget på os alle tre. Mest på mig og Harry.

”I har været sådan lige siden, at Harry gik op for at hente jer to!” siger Liam pludselig, og det skærer gennem mig. Nej! De må ikke finde ud af, hvad der skete deroppe! Harry kigger lumsk på mig, og skal til at åbne munden, da jeg sender ham et bedende blik. Please! Lad være! ”Hvad fanden skete der deroppe?” spørger Zayn forvirret, og kigger endnu engang på os.

”Ikke noget! Der skete ikke noget!” siger Bella hurtigt, men det får bare drengene til at blive endnu mere nysgerrige. ”Okay, hvad så med at fortælle, hvad der faktisk skete?” spørger Louis, og kigger Bella i øjnene. Hun stivner. Hun klarer sig vist ikke godt under pres. Hvordan fanden skulle vi komme ud af det her!? Bella rejser sig hurtigt op. ”Jeg skal hjem!” siger hun, og går hen imod sofaen, for at tage sin trøje på.

Jeg rejser mig op, og går efter hende. ”Hvad mener du?” når Louis at spørge, før jeg får fremstammet noget som helst. ”Ja, min far sagde, at jeg skulle hjem, medmindre der var meget arbejde tilbage, og eftersom, jeg slet ikke skal arbejde i dag, så tager jeg hjem nu.” Hun finder sin mobil frem, og går mod døren. Jeg griber fat i hendes hånd, idet hun vender sig. ”Bella! Du bliver her!” siger jeg højt.

Jeg mærker de andres forvirrede blikke bag min ryg. Hun kigger næsten skræmt på mig. ”Kom lige!” Jeg hiver hende med ud i køkkenet. Selvom hun prøver at kæmpe imod, får jeg hende alligevel derud. ”Du går ikke nogen steder, før jeg har fået en forklaring.” hvisker jeg, så de andre ikke hører os. ”Ved du hvad Niall, det rager faktisk ikke dig!” Hendes stemme er hård. Mit blik ændrer sig. Hvorfor vil hun ikke fortælle mig det?

Jeg presser hende op mod køkkendisken, og placerer mine hænder uden om hende. ”Please Bella! Jeg vil bare gerne sørge for, at du har det godt!” Hun kigger trist på mig. ”Niall…” hvisker hun, og kigger mig i øjnene. ”Det er virkelig kompliceret, og jeg har ikke lyst til at fortælle dig det! Og nu vil jeg tage hjem, medmindre vi glemmer, at det her nogensinde er sket!” Det kan jeg ikke. Det ved jeg, at jeg ikke kan. Men jeg kan ikke lade hende gå.

”Og desuden,” fortsætter hun. ”Så har min far sagt, at jeg skal komme hjem, så medmindre du vil ringe og forklare ham, at jeg ikke kommer hjem nu, så er jeg gået!” Harry kommer ud i køkkenet. ”Helt ærligt! Nu igen? Hvad sker der for jer?!” Han kigger irriteret på mig, og jeg træder væk fra Bella. ”Beklager Niall, men jeg skal hjem nu.” siger hun, og kigger koldt på mig. Nej! Det var udelukket! Vent lige… hun har stadig sin mobil i hånden.

Hurtigt tager jeg den fra hende, og ringer hendes far op. ”Niall! Hvad laver du!” skriger hun, og griber ud efter sin mobil. Jeg tysser på hende, og går ind mod stuen, med hende og Harry i hælene. ”Niall giv mig min telefon!” råber hun vredt. Louis rejser sig op. ”Hvad sker der?!” spørger han chokeret. ”Shhh!” tysser jeg endnu engang. ”Harry, kan du ikke lige holde hende væk fra mig?” spørger jeg.

Harry nikker, og folder sine arme rundt om livet på Bella. ”SLIP MIG!” Hun slår, og sparker, men Harry giver sig ikke. Endelig er der nogen, som svarer i den anden ende. ”Hallo!” siger en grov stemme. ”Øhm, jeg hej… Hallo?” Det kalder jeg selvtillid. ”Hvem er det?” svarer stemmen. ”Ja, øh, mit navn er Niall, jeg er Bellas chef. Hør her, vi har altså brug for hende, så hun bliver, og sover her hos os!” Bella spærrer øjnene op. ”NIALL!” skriger hun højt.

Jeg går længere væk fra hende, og beder til, at han ikke hørte det. ”Hmm?” ”Bare rolig, hun er i gode hænder. Farvel og fortsat god dag.” Jeg lægger på. Bella kigger rasende på mig. ”Hvad fanden har du gang i?!” råber hun, og vrider sig løs fra Harry. ”Bella, lad det her ligge, og så lader jeg også det ligge.” siger jeg roligt. Hendes blik stivner.

Hun vender sig om. ”Så. Jeg skal åbenbart sove her?” De andre drenge ser helt forvirrede ud. ”Det… skal du vel?” siger Liam med tvivl i stemmen. ”Men så snart nogen af jer spørger ind til det her, og det der skete ovenpå, så er jeg skredet!” siger hun strengt, og peger på døren. Jeg spærrer øjnene op. Hun ville virkelig ikke have, at vi skulle snakke om det. Drengene nikker skræmt, og Louis kigger på mig, som om han kunne få mig til at tale. Jeg ryster blidt på hovedet.

Stemningen er tung. Ingen ved hvad de skal sige. Bella kigger kort på mig. ”Jeg skal på toilettet!” vrisser hun, og går ud mod toilettet. Jeg hører døren smække. Jeg håber, at jeg stadig kan få hendes hemmelighed ud af hende.

 

Bellas synsvinkel

Jeg smækker hårdt døren i. Fanden tage dig Niall! Jeg placerer mine hænder på vasken, og kigger ned i den. ARGH! Jeg har lyst til at sparke Niall hårdt i skridtet! Jeg banker hårdt min fod ind i væggen, og udstøder en mærkelig lyd. Av!

Jeg hader alt lige nu! Jeg har det af helvede til! Som om Niall har tænkt sig at lade det ligge! Jeg ved det bare! Hvorfor gik jeg så ikke bare? Jeg har ikke lyst til at fortælle Niall det hele! Jeg mærker mine mave vende sig, og hvis jeg havde været alene i huset, så havde jeg nok kastet op. I stedet spytter jeg ned i vasken, for at fjerne den grimme smag.

Jeg kigger på mig selv i spejlet over vasken. Jeg ser jo hæslig ud! Jeg tørrer hurtigt savlen i min mundvige væk, og prøver også at tørre sveden ved min hårgrænse væk. Jeg skal lige til at gå ud af døren, da jeg hører drengene. ”Kom nu Niall, fortæl lige hvad fanden der sker!” Det lød som Louis. Det er irriterende, at jeg ikke kan se dem, for jeg kan ikke se om Niall, vil fortælle dem det! ”Drenge, det er ikke noget.”

”Ja, den tror vi på!” Jeg kan ikke helt identificere stemmerne, men måske var det Zayn? Jeg presser mit øre mod døren. ”Drenge, I hørte hende! Hun skrider hvis vi snakker om det!” Niall forsvarer mig? ”Jeg er enig med Niall. Selvom jeg er nysgerrig, så synes jeg, at vi skal respektere Bellas valg.” Var det Liam? Det tror jeg. Nurh, det var sødt af ham. Jeg havde vist ikke noget at bekymre mig om. Både Niall og Liam (som faktisk ikke vidste noget) ville ikke sige noget. Jeg tror, at jeg er reddet.

”Hvad så med dig Harry. Du er helt stille. Vil du fortælle, hvad der sker?” Shit! Harry! Ham havde jeg helt glemt! Han vidste jo egentlig heller ikke noget, men han fangede mig og Niall i et, ahem, intimt øjeblik. Jeg kan høre, at Harry tøver. ”Tjah…” mumler han. Gad vide, om det overhovedet er noget jeg skal bekymre mig om?

Hvis Harry fortæller, at Niall sad ovenpå mig, på den der sexede måde, hvad så? Det sker der vel ikke så meget ved… Drengene vil sikkert bare undre sig over, hvorfor han gjorde det… Og så vil de spørge ham? Og så ville Niall være nødt til at svare! Og svaret er, at han så alle mine ar, og ville vide, hvorfor jeg havde dem! Og så er hemmeligheden ude! Ergo… ”Altså, det var fordi…” HARRY MÅ IKKE FULDFØRE DEN SÆTNING!

Jeg river døren op, og løber ind til dem i stuen. ”Hey drenge!” råber jeg. De kigger spørgende på mig. Hvad ville jeg egentlig sige? Nå jo! Ingenting. Men nu gjaldt det om at tænke hurtigt. ”Skal vi ikke… lave noget andet end at sidde her?” Jeg griner nervøst. ”Ja!” siger Niall hurtigt.

”Okay? Hvad skal vi lave?” spørger Liam. ”Hvad med at tage ned til stranden?” foreslår Zayn. ”Den ligger lige hernede.” Han peger ud mod deres baghave, så på en måde har de vel en baghavestrand? ”Stranden lyder da cool nok.” svarer Louis ”Men kan vi nå det?” spørger Harry.

”Ja da, hvad er klokken?” spørger Louis, og kigger på Liam, som har sit ur på. ”Lidt over halv to… Hvor går tiden hurtigt!” ”Det kan vi da sagtens nå!” siger Zayn, og åbner glasdøren ud til deres have. ”Skal vi ikke lige have noget med? Et tæppe for eksempel. Og en parasol! Solen er ret stærk i dag!” siger Liam, og løber ovenpå, hvor de åbenbart har den slags ting.

”Har du brug for hjælp?” råber jeg til Liam. ”Øhm… jaer, jeg kunne godt bruge en hjælpende hånd eller to!” Niall kigger på mig. ”Skal vi to hjælpe?” Jeg nikker, og vi går begge op af trappen. Liam står inde i et værelse, som åbenbart er gæsteværelset, og ligner et spørgsmålstegn. ”Niall, ved du, hvor vi opbevarer vores parasoller? Og tæpper for den sags skyld.”

”Nå ja, det er henne i det der skab.” Niall peger på en dør, som åbenbart fører ind til et lille skab. ”Det her?” siger Liam, og tager fat i håndtaget. ”Jaer, men jeg tror ikke, at du skal åbne d-” Lige som Niall siger det, river Liam døren op, og får en ”lavine” af ting i hovedet. Han falder bagover og udstøder et tøset skrig, som får mig til at le.

Grinende lunter jeg hen til ham, og begynder at grave tingene væk fra ham. ”Oh my god, Liam er du okay?” ler jeg, og smiler til ham. ”Ja jeg er okay. Men hvorfor fanden blev jeg ikke advaret noget før!” Han kigger bebrejdende på Niall. ”Sorry du, men jeg glemte lige, hvor proppet det skab var.”

Han hiver fat i Liams arm, og trækker ham op. ”Jeg ved vist, hvad jeg skal arbejde på i morgen!” siger jeg, og kigger på det uoverskuelige rod. ”Okay, lad os finde de ting!” siger Liam energisk, og begynder at lede i bunken. ”To sekunder Liam, så kommer vi.” siger Niall. Vi? Han tager fat i min arm, og leder mig over til trappen.

”Hvad nu?” spørger jeg opgivende. ”Jeg ville bare høre, om du var okay. Du ved, efter alt det her…” Tænk, det var faktisk sødt af ham. Jeg smiler, og lægger hovedet på skrå. ”Der i hvert fald dejligt, at du tænker på mig Niall.” ”Det var så lidt.” Han blinker til mig, hvilket får mig til at himle med øjnene.

”Åh, og Bella?” spørger han alvorligt. ”Hvad gør vi med Harry?” Jeg bider mig i læben. ”Vi må bare forhindre ham i at fortælle de andre det. Måske snakke med ham før, han snakker med dem?” Niall nikker.

”Hey Harry?” Jeg hører Louis’ stemme nedenunder. ”Nu hvor hverken Liam, Niall eller Bella er her, kunne du så ikke fortælle, hvad der sker?” Jeg kigger hurtigt på Niall med nogle desperate øjne. ”Jo, det der skete, var-” ”HEY HARRY!?” råber mig og Niall i kor, mens vi vælter ned af trappen.

Han kigger skræmt på os, idet vi griber fat i ham. Jeg kigger lidt på Niall. Okay, nu havde vi fat i Harry. Og nu… skulle vi snakke med Harry! ”Hvad laver i?!” spørger han skræmt, og prøver at ryste os væk. Jeg kigger desperat på Niall. ”Vi… løber om kap! Jeg kom først!” siger jeg, og peger på Niall, som ånder lettet op. ”Nej nej, jeg kom først!”

”Det er da noget du tror!” siger jeg, og begynder næsten at grine. Det her er tåbeligt. ”Hør her,” begynder Harry ”Jeg er ligeglad, vil i være søde at slippe mi-” ”Skal vi gå ud i køkkenet, og afgøre det!?” råber Niall, og smiler til mig. ”Ja!” råber jeg højt. ”Og vi tager Harry med! Måske kan han hjælpe!” Vi hiver begge to Harry ud i køkkenet.

 

 

Harrys synsvinkel

HJÆLP! Jeg er blevet kidnappet af en lille pige og en leprechaun! Hvad fanden har de gang i?!

”Hør her Harry!” hvisker Niall, efter at have slæbt mig ud i køkkenet. ”Vil du ikke godt lade være med at fortælle dem noget!” ”Hvorfor?” spørger jeg irriteret. Jeg er virkelig sur. Niall sad i går, og belærte mig om, at jeg ikke skulle ”være sammen” med Bella, som kun er en uskyldig 14.årig pige, og så i dag finder jeg ham sammen med hende oppe på sengen! Og senere ude i køkkenet! Den hykler! Jeg vil vide præcis, hvad der foregår!

”Fordi!” begynder Niall, og kigger ned. ”Det… jeg ved ikke.” ”Wow Niall, det må jeg sige. Det argument er nok det bedste, jeg nogensinde har hørt! Nå, hvis i vil have mig undskyldt…” Niall og Bella holder begge fast i mig. ”Harry bliv!” hviner Bella. Jeg kigger hende i øjnene, og ser hendes skræmte og nervøse blik. Hvorfor er hun sådan? Ville det være slemt, hvis jeg fortalte de andre, at hun og Niall havde… ja, jeg ved jo ikke, præcis hvad de lavede, men noget må de have lavet!

”Jeg beder dig! Du må ikke sige noget!” Hendes øjne er blanke. ”Men… vil i så ikke fortælle mig hvorfor?” spørger jeg, og kigger mest på Bella. Hun kigger bedrøvet på mig. Jeg begynder at væmmes ved mig selv. I går havde hun de øjne hele tiden. Et fint smil, men det nåede aldrig op til hendes øjne. Men det gjorde det i dag. Jeg har mødt et smukt menneske, med et fantastisk smil, og nu er det væk. Og det er min skyld.

”Harry,” hvisker hun roligt. ”Jeg spørger dig nu, af hele mit hjerte, om du ikke bare vil lade det ligge?” Nej. For at være ærlig, det vil jeg ikke. ”Jeg lover, du får en forklaring, når jeg er klar til at give dig den.” Normalt ville jeg sige nej og forblive vred, men når jeg kigger ind i hendes øjne, er det som om, at vreden forsvinder. Hendes blik gør mig rolig. Men jeg ville sådan ønske, at hun bare ville fortælle mig sandheden.

Jeg sukker dybt. ”Okay så…” Bella ånder lettet op, og kigger på Niall. For at være ærlig, er jeg stadig sur på Niall. Men det kunne være lige meget nu. Jeg havde lovet hende, at jeg ville tie stille, så det er det, jeg har tænkt mig.
 

Bellas synsvinkel

Oh my god. Oh my god! HOLY FUCK! Jeg tager mig til hovedet, idet vi går ud af køkkenet. ”Så? Hvem vandt?” spørger Louis for sjov, og kigger på os. Jeg kører noget af mit hår om bag øret. ”Ja, det må Harry jo afgøre!” Jeg blinker diskret til ham, hvilket får ham til at sende mig et fantastisk smil. ”Jeg må nok sige…” han gnider sig i hænderne. ”… Uafgjort!”

Niall sukker skuffet. Han håbede vist, at Harry ville have nævnt ham. ”Uafgjort?!” spørger Niall. ”Hvor er det fejt!” Louis griner. ”Harry din svans! Mand dig op.” Harry kigger forvirret på os. Jeg står og fniser for mig selv. Drenge er noget af det sjoveste i verdenen. Liam kommer ned med parasollen, og et stort tæppe. ”Hvor blev i af? I sagde, i ville hjælpe!” Ups. ”Undskyld Liam…” siger Niall, og tager tæppet ud af hænderne på Liam. ”Skal vi gå?”

 

--------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er så glad for alle der læser den<3

Husk at like, og fortælle jeres venner om den ;)

Jeg vil lave et nyt kapitel, så hurtigt som muligt (for jeres skyld)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...