Blackout- One Direction

Bella på 14 vil gøre alt for at slippe væk hjemmefra, og har derfor valgt at tage et sommerjob som "rengøringsdame". Til sin store overraskelse finder hun ud af, at hun skal gøre rent i sommerhuset, som tilhører selveste One Direction!
Selvom hun bliver gode venner med dem, holder hun en hvis afstand, for Bella har en fortid, som hun helst bare vil fortrænge. Og i det hele taget lever hun et hårdt liv.
Men kan hun holde det hele hemmeligt?
Eller finder drengene ud af det? Og kan de hjælpe hende med endelig at blive lykkelig?
(*der kan muligvis være stødende sprog*)

75Likes
52Kommentarer
12130Visninger
AA

16. Freedom

"Det hele" siger Harry. Jeg trækker mig lidt væk, og kigger på ham. Er han seriøs? Det ligner, at han har læst mine tanker, for han nikker bekræftende. "Harry, mit liv er noget rod." tuder jeg, og kigger på ham. "Min mor har forladt mig, min far tæver mig, jeg bliver udstødt i skolen, jeg har ingen venner, jeg græder mig selv i søvn hver nat, og jeg skærer i mig selv i håb om, at smerten indeni vil gå væk!" Jeg lægger mit hoved på hans skulder igen uden at se hans reaktion.

"Men det gør den ikke! Smerten vil aldrig gå væk!" skriger jeg, så tårerne sprøjtet til alle sider. Harry kører beroligende en hånd ned over min bare ryg. Han giver mig et hurtigt kys i håret. "Du har gået med det her i lang tid ikke også?" Jeg nikker. "Alt for fucking lang tid Harry!" Jeg synker en klump spyt. "Undskyld, at du var den sidste, som fik det at vide." Han sukker. "Det gør ikke noget Bella." "Jeg var bare bange for, at du ville blive sur. Hvilket du også gjorde."

Han tager en dyb indånding. "Det ved jeg. Undskyld. Jeg blev bare... oprevet." Han strammer grebet om mig. "Og jeg fatter ikke, at din far kan gøre den slags mod dig!" Jeg snøfter, og kigger op mod ham. Hans blik er vildt, og jeg bliver næsten  skræmt af at kigge på ham. "Harry slap af." hvisker jeg. Han hiver mig væk, og kigger mig i øjnene. "Bella, det her er seriøst! Du kan ikke leve sådan her! Du må sige fra på en eller anden måde!" Jeg kigger bedrøvet på ham. "Hvordan?" spørger jeg. Han kigger ned i gulvet. Vi hører begge en lyd inde fra stuen.

"Shit! Det må være de andre!" siger Harry, og rejser sig op. "Jeg kan ikke gå ud sådan her! Du vover på at åbne den dør!" Jeg leder efter mit tøj, og stønner frustreret da jeg ser det ligge på gulvet. Det er blevet drivvådt. "Argh Bella!" hvisker Harry stresset, og hiver sin T-shirt af. "Tag den her på!" Uden yderlige omsvøb tog jeg den på. Den dækker kun lige min røv, men jeg må tage, hvad jeg kan få. Jeg retter en smule på den, og bevæger mig sammen med Harry ud af badeværelset. 

"Hey drenge hvordan gik det?" spørger Harry, og kigger på Louis. "Det gik fint- hvorfor har du ikke nogen trøje på?" Harry trækker på skuldrene. "Åh du ved... jeg. Svedte?" Drengene begynder at grine en smule, og Louis går helt tæt på Harry. "Og Bella frøs, siden hun har din trøje på?" Jeg ruller med øjnene, og kigger på dem. "Ej men det gik helt fint. Vi undgik at snakke om dig Bella, så det hele er okay." siger Liam, og kigger beroligende på mig. Mit blik bliver lidt fjernt, og Niall går hen til mig. "Er der noget galt?"

Jeg nikker. "Drenge, vi skal snakke sammen. Hvad skal jeg gøre med alt det her. Med min far?" spørger jeg, og kigger på deres overraskede ansigtsudtryk. "Bare rolig, jeg har fortalt Harry det." Zayn ånder lettet ud. "Jeg troede lige, at du bare havde glemt, at han var her." Jeg trækker på smilebåndet. Harry går hen til mig. "Men hvad er der at snakke om?" spørger han. "Vi skal bare have dig væk derfra!" Jeg sukker.

"Det er ikke så let Harry" siger Niall. "Vi kan ikke bare 'bortføre' hende!" "Jeg er trods alt mindreårig..." tilføjer jeg, og sender Harry et skævt smil. "Men hvad skal vi så gøre ved det?" spørger Zayn, og kigger på mig. Jeg har det som om, jeg ikke hører til nogen steder lige nu. Jeg ikke bo hos drengene, og jeg kan umuligt bo hos min far.

"Hvor kan hun være?" "Hun er nødt til at være hos nogen, som officielt er hendes værge, eller som har forældremyndighed." forklarer Louis, og læner sig op ad væggen. "Og så skal hendes far opgive hans forældremyndighed." "Medmindre hendes mor også har forældremyndigheden." siger Liam, og kigger alvorligt på mig. "Så kræver det lige, at vi finder hendes mor først." siger Zayn, og kigger opgivende ud i luften. "Hvad nu hvis vi har fundet hende?" siger Liam. "Hvad mener du?" spørger Niall. Jeg bider vredt tænderne sammen.

Jeg skal sgu ikke bo hos min mor! "Det kan du godt glemme alt om Liam." vrisser jeg, og kigger arrigt på ham. "Bella, er det ikke den eneste løsning?!" "Jeg er ligeglad!" råber jeg, og lægger armene over kors. "Jeg kan ikke fordrage hende! Hun skred bare fra mig, og efterlod mig hos min såkaldte far!"

"Men Bella, lod du hende overhoved forklare sig?!" råber han, så det giver et sæt i mig. Jeg havde aldrig hørt ham være så oprevet. Bortset fra den nat, hvor han fik mig på hospitalet. Men der var jeg ved at besvime, så hans stemme lød ikke lige så klar som nu. "Det kan jo være lige meget! Vi ved jo ikke engang, om hun deler forældremyndigheden med min far!" hvæser jeg, og læner min overkrop over mod ham. Harry træder imellem os. "Jeg ved det."

Okay hvad.

"Hvad siger du?!" siger jeg, og kigger overrasket men stadig rasende på Harry. "Hvor ved du det fra Harry?" spørger Liam forundret, og lytter interesseret. Harry trækker på skuldrene. "Jeg mødte hende, da jeg skulle købe dine Panodiler," Shit jeg kunne godt bruge en Panodil lige nu. Harry fortsætter. "og så blev jeg nysgerrig, og tjekkede din baggrund." Han kigger på mig. "Og der stod, at dine forældre delte forældremyndigheden."

Han tager fat i min hånd. "Bella, ærlig talt. Det er bedre end det liv, du lever lige nu, er det ikke?" Jeg kigger ham i øjnene. De grønne øjne, som fortryllede mig allerede første dag, jeg så ham, og som har fortryllet mig lige siden. De øjne, som for få minutter siden var fulde af vrede og skuffelse. Nu er de fulde af sorg. Jeg vil ikke have, at Harry skal være ked af det pga. mig. Der må da være noget, som jeg kan gøre..."Jeg har hendes nummer, du kan tage direkte hjem til hende, og-" Jeg lægger en finger for hans mund.

"Nej Harry. Jeg kan ikke bare stikke af. Jeg er stukket af alt for mange gange i mit liv. Desuden så ville han finde mig. Jeg vil ikke have, at det her skal være et uafsluttet kapitel. Jeg skal have ham ud af mit liv en gang for alle!" Jeg slipper Harrys hænder, og går hen for at tage mine sko på. "Hvor skal du hen?!" spørger Louis bekymret.

"Jeg skal hjem." siger jeg, og åbner døren, mens jeg tager min mobil og nøgler i hånden. "Woah, woah, woah!" råber Niall, og løber hen for at smække døren i igen. "Er det nu en god idé?" Jeg nikker bestemt. "Niall, for første gang i mit liv, så har jeg styrken til at gøre noget! Jeg har modet til at udføre det! Og jeg har glæden til at skubbe mig fremad." Jeg kigger bedende på ham. "Lad mig gøre det her!"

"Skal vi ikke gå med dig?" spørger Zayn. "Nej. I gav mig både styrken, modet og glæden. Det er mit eget job at finde ud af at bruge dem." Der opstår en kort stilhed. "Hvad siger i drenge?" spørger Louis. De trækker på det. De vil sige nej. Jeg kan se det på Harry. "Harry, du sagde selv, at jeg måtte sige fra på en eller anden måde. Det her er min måde at sige fra på! Jeg beder jer! Lad mig gå." Jeg kigger bedende på ham, og han kigger ned i jorden.

"Du skal gøre det." siger Harry, og går hen til mig. "Bare lov mig, at du ikke kommer noget til." hvisker han, idet han knuger min hånd. Jeg smiler beroligende til ham. "Tak." hvisker jeg. Jeg åbner døren, og lader lige så stille min hånd glide ud af hans. Undskyld Harry. Med hurtige og bestemte skridt går jeg væk fra huset. Om det så skal tage mig to timer at komme hjem, så skal jeg hjem nu. Det er nu det gælder.

Det er i nat, jeg bliver fri!

 

------------------------------------------------------------------------------------------

Heej<3 Undskyld det korte kapitel, men jeg syntes, at det var et passende sted at stoppe :/

Jeg er allerede i gang, med det næste(muligvis sidste) kapitel!

Tak til jer der læser, kommenterer, liker og alt det der<3

Har læst de sødeste kommentarer, og det varmer virkelig mit hjerte :')

(Jeg regner med, at der kommer mere i morgen, men allersenest fredag aften)

Elsker jer<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...