Blackout- One Direction

Bella på 14 vil gøre alt for at slippe væk hjemmefra, og har derfor valgt at tage et sommerjob som "rengøringsdame". Til sin store overraskelse finder hun ud af, at hun skal gøre rent i sommerhuset, som tilhører selveste One Direction!
Selvom hun bliver gode venner med dem, holder hun en hvis afstand, for Bella har en fortid, som hun helst bare vil fortrænge. Og i det hele taget lever hun et hårdt liv.
Men kan hun holde det hele hemmeligt?
Eller finder drengene ud af det? Og kan de hjælpe hende med endelig at blive lykkelig?
(*der kan muligvis være stødende sprog*)

75Likes
52Kommentarer
12402Visninger
AA

2. Clean up

Jeg stopper op foran huset. det lå inde i en skov, lidt ude for forstæderne. Jeg skulle have cyklet herud. Toget stoppede alt for langt væk, og jeg har gået i over en time. Min ryg er totalt smadret, efter at have båret alt det rengøringsudstyr. Men jeg må vel lære at leve med det. Jeg skal trods alt gøre rent her resten af sommeren. Det var den eneste undskyldning, jeg kunne bruge for at komme væk hjemmefra. En hel sommer derhjemme? Aldrig i livet! Jeg går ind af havelågen, og bevæger mig op mod døren. Et støn forlader mine læber, da jeg lader min taske bumpe ned på dørtrinnet. Jeg tager en dyb indånding, og banker forsigtigt på døren. Ingen svarer. Er der ingen hjemme? Jeg banker på igen. Der er hverken nogen at se eller høre inde i huset. "Skønt!" mumler jeg for mig selv. Jeg tager simpelthen ikke hjem igen! Ikke så længe min far er i huset. Desperat hiver jeg i håndtaget, og til min forbløffelse går døren op! Jeg spærrer forbavset øjnene op, og kigger lidt rundt omkring. Der er ikke en sjæl i nærheden. Var døren ulåst? Forsigtigt bevæger jeg mig indenfor, mens jeg slæber min taske over dørtrinnet. "Hallo?" råber jeg og lukker døren. "Er her nogen?" Jeg stiller min taske ved døren, og kigger lidt rundt i rummet. Jeg står i en enorm stue, som jeg tror, er ligeså stor som min lejlighed! Møblerne ser rigtig lækre (og dyre!) ud. Mine øjne glider gennem rummet, og jeg spotter en lille seddel på sofabordet. Jeg lunter over mod den, og sætter mig på hug for at læse den.

"Kære rengøringsdame!

Vi er i øjeblikket ude af huset arbejdet kalder, du ved :)

Vi har ladet døren stå ulåst for din skyld, så du kan bare gå i gang med arbejdet.

xx- dine chefer! :) "

Mine "chefer"? Sikke nogle flabede fyre. Hvis det da var drenge. Men at dømme efter husets udseende, så lignede det meget en drengehybel. "Men jeg kan vel ligeså godt gå i gang" mumler jeg, og rejser mig op. Jeg finder alt mit rengøringsgrej frem, og påbegynder arbejdet. Huset er sådan set ikke så svinet, men til gengæld er det stort! Kæmpekøkken, kæmpestue, 3 store soveværelser, og 2 store badeværelser.

***

Efter 2 og en halv times arbejde, er jeg stort set færdig. Det eneste jeg mangler, er at støve et par billeder af. De står inde på en hylde i stuen. Det undrer mig at mine såkaldte chefer, endnu ikke er kommet hjem. Gad vide hvordan de er... og hvem de er? Jeg sukker, samler billederne sammen, og stiller dem på gulvet. Jeg prøver desperat at tørre hylden af, men det er svært, eftersom jeg ikke er særlig høj. 161 cm eller sådan noget? Jeg prøver frustreret at puste mit lyse hår væk fra mine øjne.

Efter 10 minutters "kamp" er jeg endelig færdig med hylden, og jeg sætter mig på gulvet for at støve billederne af. Støvet flyver rundt omkring, og jeg opdager at min hvide T-shirt er blevet møgbeskidt. Hvorfor var jeg også så dum at tage den på i dag?! Og helt ærligt, hvor støvede billeder kan man lige ha? Jeg stiller billederne på plads, men ved det sidste billede opdager jeg noget. Det er de samme fem drenge, som der er på alle billederne? Jeg tager billedet til mig, og sammenligner. Jo, den er god nok. Hvem er de? Jeg studerer nært det billede, jeg har i hånden. Der er en dreng med brunt hår og brune øjne. Han er ret pæn. Ved siden af ham står en dreng med sort hår, og lidt mørkere hud. Hmm, han er da også meget lækker? Endnu en dreng med brunt hår, men med blå øjne. Også flot. Så står der en dreng med lyst hår (som den eneste) og ufatteligt blå øjne. Han ser også pæn ud, men der er noget bekendt ved ham. Den sidste dreng har krøllet brunt hår. Han har de smukkeste grønne øjne, og et fantastisk smil, som jeg slet ikke kan stå for. Men hvorfor har mine chefer, sådan, 10 billeder af lækre drenge? Jeg kigger på billedet igen. I bunden står der "One Direction".

One Direction? Dem havde jeg sgu da hørt om! Det var dem med What Makes you Beutiful og One Thing og... Okay, jeg kender ikke flere. Det var altså sådan de så ud. Ikke værst. Men hvorfor var der så mange billeder af dem? Ligesom jeg skal til at sætte billedet på plads, får jeg øje på den lyshårede dreng. Han virker så bekendt. Jeg kniber øjnene sammen, og prøver at huske. "Vent lige..." mumler jeg "Er det-" når jeg kun at sige, før døren pludselig går op, og fem drenge kommer grinende ind. Men de er ikke hvilke som helst. Det er de drenge, som også er på de her billeder! 

Drengen med det brune hår og de blå øjne, stopper med at grine, og smiler i stedet til mig. Jeg stivner fuldstændigt. "Hej! Du må være vores nye rengøringsdame!" han går hen til mig, og rækker en hånd frem "Jeg hedder Louis!" siger han venligt. "B-Bella." får jeg fremstammet og giver ham hånden. De andre drenge kommer også hen til mig.

"Bella?" siger drengen med det sorte hår "Pænt navn!" han smiler til mig, og jeg smiler svagt igen. Jeg burde sige tak! Hvorfor siger jeg ikke tak!? "Betyder det ikke smuk på spansk?" spørger drengen med det krøllede hår. Drengen med det lyse hår svarer ham. "Jo, det betyder i hvert fald skønhed." Drengen med det brune hår og de brune øjne afbryder dem. "Hvad med at introducere os selv i stedet for at snakke om det?" Han rækker hånden frem "Jeg er Liam" siger han og smiler. De andre præsenterer sig også, og giver mig hånden. "Zayn." siger drengen med det sorte hår.

"Og jeg er Harry!" siger drengen med krøllerne og smiler. Jeg kunne dø. Hvorfor siger jeg ikke noget? Jeg vil svare dem, men jeg kan ikke! Hvorfor er jeg pludselig så nervøs?! Nå jo, FORDI DE ALLE ER SÅ FANDENS HOTTE! Til sidst giver drengen med det lyse hår mig hånden. "Niall." Niall? ...Niall... Niall Horan? Og så slår det mig! "NU ved jeg hvem du er!"

------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil rigtig gerne skrive videre, men min egen computer er i stykker, og jeg er nødt til at bruge min families fælles computer ): Hvilket jeg ikke er så vild med, for alle kan se hvad jeg laver, og skriver <3 Der kommer snart mere

Ps. jeg er glad for, at i læser den, tusinde tak <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...