Blackout- One Direction

Bella på 14 vil gøre alt for at slippe væk hjemmefra, og har derfor valgt at tage et sommerjob som "rengøringsdame". Til sin store overraskelse finder hun ud af, at hun skal gøre rent i sommerhuset, som tilhører selveste One Direction!
Selvom hun bliver gode venner med dem, holder hun en hvis afstand, for Bella har en fortid, som hun helst bare vil fortrænge. Og i det hele taget lever hun et hårdt liv.
Men kan hun holde det hele hemmeligt?
Eller finder drengene ud af det? Og kan de hjælpe hende med endelig at blive lykkelig?
(*der kan muligvis være stødende sprog*)

75Likes
52Kommentarer
12204Visninger
AA

10. Busted

”Hvad har du gang i?!” spørger Niall chokeret. Busted. Busted SÅ meget! Han lukker døren, og går hen imod mig med hurtige og bestemte skridt. ”Er det en kniv?” spørger han, og peger på min hånd, som holder kniven. ”Er det BLOD?!” Han løber hen, og sætter sig på hug, for at kigge på mit sår. Jeg orker slet ikke at forklare mig. Han vidste det. Det kunne jeg da se.

Han hiver min trøje helt op, og kigger på alle mine rifter. ”Har du… selv gjort det der?” Han kigger bedrøvet op på mig. Jeg nikker svagt. Der var ingen pointe i at holde det skjult, når nu han havde gættet det. Niall rejser sig, og sætter sig ved siden af mig. En tåre løber ned af min kind, men han tørrer den hurtigt væk. ”Hvorfor?” hvisker han. Jeg kigger ned. Hvorfor, spørger du? Han fjerner en tot af mit hår, fra mit ansigt. ”Vil du fortælle mig det?” spørger han. Jeg ryster på hovedet, hvilket får ham til at knuge min hånd.

”Jeg har nogle problemer derhjemme.” hvisker jeg, og før Niall når at sige noget, fortsætter jeg. ”Det er min far.” Jeg kigger ham i øjnene, men jeg ser ikke så godt, fordi mit blik er sløret af tårerne. ”Han slår mig.” hulker jeg. Niall spærrer sine øjne op, og trækker mig ind til et kram. ”Er det rigtigt?”

Gid det ikke var! Jeg nikker, og prøver at forklare ham det, men min stemme er helt uklar, og mine sætninger bliver hele tiden afbrudt af små hulk. ”Shhhh! Slap af.” beroliger Niall mig. Han aer mig blidt over håret, og får mig faktisk til at slappe af. ”Fortæl mig det hele.” Så roligt som jeg overhovedet kan være, fortæller jeg det. Jeg fortæller ham alt. Om at min mor forlod os, og siden da har min far banket mig gul og blå. Om at pga. det blev jeg indelukket, og derfor udstødt af hele min klasse. Og om at jeg hver nat græder mig selv i søvn, og håber, at det hele bare er en ond drøm, som jeg snart vågner fra.

”Har det stået på siden du var 4 år?” spørger han bedrøvet. Jeg nikker. ”Så dengang jeg mødte dig for første gang…” ”Der var jeg allerede ødelagt, ja.” afbryder jeg ham. Han sukker dybt, og strammer grebet om mig. Jeg har garanteret skuffet ham. Han troede, at jeg var åh så fantastisk, men nu er han sikkert bare skuffet over, at jeg ikke har fået det stoppet noget før! Jeg hader mig selv. Det gør jeg virkelig. Og det gør Niall sikkert også nu.

Han stopper med at kramme mig, men tager i stedet fat i mine hænder, og giver mig et hurtigt kys på kinden. ”Vil du ikke godt lade være med nogensinde at gøre det igen?” spørger han, og kigger seriøst på mig. Jeg vidste det. Han er skuffet. Skuffet over, at jeg kunne gøre noget så tåbeligt! ”Please Bella, du er så smuk-” Jeg ryster på hovedet. ”Nej Niall, det er jeg ikke. Min krop ligner noget, der er løgn. Jeg er ikke engang smuk indeni, for ellers så ville jeg have flere venner! Men det har jeg ikke! For der er ingen, der kan lide mig! Der er ingen, som elsker mig!”

”Bella, det er jo nonsens! Jeg el-” ”Du kan lige vove på at sige ’jeg elsker dig’!” Jeg hæver stemmen, og rejser mig op. ”Det er bare noget overfladisk pis, som i fyrer af på jeres fans! I mener det garanteret aldrig!” Tårerne flyder lige nu, og jeg prøver at vride mine hænder ud af Nialls, men han holder fast, og rejser sig også op. Han rynker panden. ”Bella, du prøver at skifte emne nu. Pointen er ikke, om vi elsker vores fans eller ej! Pointen er, at jeg ikke kan holde ud at se dig sådan her!” Jeg får et chok, da jeg spotter en tåre i hans øjenkrog. Han sad da vel ikke, og græd pga. mig?

”Jeg kan ikke holde ud at se dig blive behandlet sådan, og jeg kan ærlig talt heller ikke holde ud, at du ikke vil lade os holde af dig!” Han lyder sur. Og skuffet. Nu er han skuffet. ”Jeg, og de fire andre drenge dernede, holder meget af dig! Lad os!” Jeg stirrer ned på vores hænder. Det var ligesom i går. Han løb efter mig, nærmest jagtede mig, og trøstede mig. Han sørgede for, at jeg fik den perfekte påklædning på i dag, og han fulgte efter mig herop, og skældte mig ud for at gøre det her mod mig selv. Og så troede jeg, at han ikke holdt af mig? Hvor dum er jeg egentlig? Hvordan kunne jeg være så blind? Og hvorfor er det først gået op for mig nu?

”Undskyld.” mumler jeg, og ser hans blik løsne op. ”Det må du virkelig undskylde Niall!” Jeg falder sammen på gulvet, og Niall sætter sig hurtigt ved siden af mig. Et roligt smil glider hen over hans ansigt. ”Du burde egentlig ikke undskylde. Det lyder hårdt.” Jeg lægger mig i hans arme, og tørrer hurtigt nogle af tårerne væk. Hold kæft, hvor er jeg udmattet. ”Bella?” hvisker Niall, før mine øjne falder helt i. ”Hm?” ”Vil du fortælle de andre drenge om det?” Jeg spærrer øjnene op, og føler pludselig ikke søvnen længere.

”Nej! Niall Jeg beder dig! Du må ikke fortælle dem det!” Han nikker forstående, og jeg falder ned igen. ”Heller ikke Harry?” spørger han. Harry? Hvorfor skulle han nu blandes ind i det her? ”Hvad mener du?” spørger jeg koldt. Han griner lidt. ”Det virker bare som om, at du er rigtig glad for ham… Du ved… ’glad’.” Glad? Nej jeg ved ikke, hvad han mener med det…

”Glad?” Niall klør sig i håret. ”Altså, det virker som om, at i har noget sammen…” Undskyld mig? Vi har kendt hinanden i to dage. Så kan man ikke ’ha noget sammen’. ”Sludder.” svarer jeg. Niall trækker på skuldrene. ”Nå så kan det være, at det kun er Harry, der føler noget for dig.” Mit hjerte banker pludselig hårdere. Føler noget for mig? Det er jo… Umuligt? ”Har du slet ikke lagt mærke til det?” spørger Niall.

Jeg ved ikke… jo? Ja han opførte sig anderledes end de andre overfor mig, men det betød da ikke, at han kunne lide mig! Argh, det her kan jeg slet ikke overskue lige nu! Jeg svarer ikke, hvilket får Niall til at grine. ”Er du seriøs? Nu er jeg heller ikke sikker, men-” ”Niall ti lige stille.” siger jeg træt, og afbryder ham. Han tier faktisk stille, og aer mig over håret. Jeg forstår ikke, hvad jeg lige har gjort. Jeg har afsløret det hele overfor Niall? Hvad tænkte jeg på?! På den ene side er jeg rasende på mig selv for at fortælle ham det, og på den anden side er jeg helt vildt lettet. Ikke flere hemmeligheder overfor ham. Ikke flere løgne. Og ikke ligeså megen ensomhed. Det føles som om en sten er blevet flyttet fra mit hjerte…

***

Nialls synsvinkel

Lyset skinner ind af vinduerne, og Bella sover trygt op ad mig. Men jeg? Jeg har ikke lukket et øje hele natten. Jeg skulle have taget min telefon med herop. Så ville jeg have haft noget at lave. Jeg kunne ikke sove, da jeg alligevel sad i en ret så ukomfortabel stilling. Jeg sad på gulvet, og op ad sengen. Åh min krop gør ondt! Jeg tror, at jeg har siddet på samme måde i 6 timer!

Jeg lukker svagt øjnene. Det svier, fordi jeg er træt. Det er egentlig klart, at jeg ikke kunne sove i nat. Jeg kan ikke rigtig komme mig over det, hun sagde. Endnu en gang er jeg glad for, at hun fortalte mig sandheden, men jeg er også virkelig ked af det lige nu. På hendes vegne altså. Og lige nu, er jeg faktisk også vildt vred! Tænk, at man kan finde på at slå sine børn!

Jeg kigger ned på Bella. Hendes lår er blottet, og jeg opdager et stort blåt mærke. Jeg ryster vredt på hovedet. Hvordan kan jeg hjælpe hende? Hvordan får jeg hende væk derfra? Døren går op, og jeg vender sløvt hovedet i retning af den. Zayn står med et forvirret, men samtidig træt udtryk i ansigtet. ”Hvad fanden laver du heroppe?” spørger han.

Jeg tysser på ham, og peger på Bella. Zayn går hen, og sætter sig ned ved siden af mig. ”Hvad sker der? Hvorfor er i heroppe?” Jeg ryster på hovedet. ”Nåeh… jeg vågnede, og så var hun gået herop fordi, hun havde mareridt.” siger jeg. Det var ikke den værste løgn, jeg håber bare ikke, at Zayn gennemskuer mig alligevel. ”Så jeg satte mig ved hende for at få hende til at falde til ro igen.” Jeg smiler til Zayn, og han nikker.

Jeg gaber træt. ”Woah, har du overhovedet fået noget søvn i nat?” griner Zayn. Jeg ryster på hovedet. ”Nej kun sådan… 2 timers søvn? Hvad er klokken nu?” ”Øhm halv ti tror jeg.” svarer han, og stryger en hånd hen over Bellas hår. ”Shit, jeg har siddet her siden 2-tiden!” ”Og vi faldt i søvn ca. klokken halv et!” griner Zayn. No wonder, at jeg er så smadret.

”Så, skal vi vække hende eller?” spørger han, og kigger på mig. ”Jeg ved det ikke… Jeg tror altså, at hun har brug for at hvile sig.” Zayn nikker. ”Men hvor skal vi så lægge hende?” Øh, det aner jeg da ikke. Fuck, jeg er alt for træt til at tænke. ”Hey! Vent her!” siger Zayn, og løber ud af værelset. Bare rolig, jeg går ingen steder. Ikke ret lang tid efter kommer han ind, med en af madrasserne, en dyne og en pude. ”Du er genial!” siger jeg, og griber fat om Bella. Zayn lægger madrassen i sengen, sammen med puden. ”Var vi nogensinde i tvivl om det?” svarer han flabet. Jeg griner kort, og smider Bella på sengen. Zayn lægger dynen over hende. Bagefter går vi begge nedenunder.

Nedenunder er de andre i gang med at sætte morgenmaden på bordet. ”Hva’ så Niall? Hvad lavede du deroppe?” spørger Louis friskt. ”Jear, og hvor er Bella?” tilføjer Liam. ”Bella havde mareridt, så jeg fulgte efter hende, og i ved, sørgede for, at hun blev glad igen.” Der var ingen tøven denne gang, eftersom jeg allerede vidste, at de ville spørge.

”Hvor synd.” siger Harry, og sætter sig ved bordet. Jeg hiver en stol ud fra bordet. ”Er der snart mad!?” spørger jeg desperat. Louis griner. ”Ja snart. Hvorfor? Er du sulten?” driller han. ”Helt vildt! Jeg har ikke lukket et øje hele natten! Det har været hårdt, så min krop har brug for mad! I ved, med al den ’energi’ som jeg har brugt.” De andre griner lidt. Hele min krop gør ondt, da jeg prøver at sætte mig ned på stolen. Hold kæft, jeg er øm over det hele!

”Av, av, av.” hvisker jeg, og skærer en grimasse, mens jeg sætter mig. ”Hvad sker der?” spørger Liam. ”Argh, jeg er bare vildt øm i hele kroppen.” Louis stiller nogle tallerkener på bordet. ”Vent, vent, vent!” siger han og lukker kort øjnene. ”Lad mig lige få styr på det her! Du gik op for at gøre Bella glad igen. Du har slet ikke sovet. Det har været en hård nat. Du har brugt en masse energi. Og du er øm i hele kroppen?” Han smiler, og de andre drenge begynder at fnise en smule. ”Fortæl mig lige Niall…” Han læner sig op ad bordet, og kigger på mig. ”… Var det en ’vild nat’?” Harry og Zayn bryder ud i grin efterfulgt af Liam.

Jeg rynker panden. ”Ad nej! Nej nej! Det- nej! NEJ!” svarer jeg, og kigger forarget på Louis, som bare griner. Jeg tager mig til hovedet, og mærker rødmen stige op i mit ansigt. Fuck altså! ”Haha, ’ad’?” griner Harry. ”Hvor gammel er du? 12?” Ja okay, at sige ’ad’ når der blev hentydet til sex, var måske lidt barnligt, men helt ærligt!

”Ha ha, meget morsomt! Seriøst drenge, nej!” siger jeg igen. ”Kan vi være sikre på, at du fortæller sandheden?” spørger Zayn, og holder sin latter inde. ”Helt ærligt, jeg ville sgu da ikke gøre det med Bella! Hvem fanden tror i, jeg er?!” svarer jeg, og tager et stykke brød. Nu er jeg virkelig sulten! De er alle sammen færdige af grin. Ikke lang tid efter hører jeg en stemme. ”Godmorgen?” hilser Bella usikkert. Hun kommer hen til os, og kigger underligt på de andre, som stadig har kramper af at grine.

”Undskyld vækkede vi dig?” spørger Liam med et kæmpe smil på læben. ”Tjah, det var lidt svært at undgå. I råber, og griner og alt muligt.” svarer Bella. Hun har taget sit eget tøj på igen. ”Hvad er det, som er så sjovt?” spørger hun, og jeg kigger straks ned i bordet. Drengene begynder alle at grine igen. Det her er virkelig akavet. ”Okay så!” siger Bella, da hun indser, at hun ikke får noget svar. ”Hør her drenge, jeg kan nok ikke komme herhen i et stykke tid.” Mit blik ryger straks hen på hende igen. ”Hvorfor?!” spørger jeg. Hun kigger undskyldende på mig.

”Min far har sendt mig en sms. Der er nogle problemer, og dem er vi lige nødt til at løse først.” Åh nej. Hendes far var sikkert rasende over, at hun var blevet herhjemme, så nu ville hun ikke få lov at forlade huset. Det var også min skyld! Hvorfor lod jeg hende ikke tage hjem? Jeg føler mig så dum! ”Kan vi så ikke få dit nummer, og omvendt, så vi ved, hvornår du kan komme?” foreslår Zayn. Bella nikker, og vi udveksler numre. ”Tak for denne gang drenge. Det har virkelig været… fantastisk.” Hun skæver over mod mig, og smiler, og jeg smiler tilbage. Lige som døren lukker sig, begynder drengene at grine igen.

”Hvad?! Hvad nu?!” spørger jeg forvirret. ”BUSTED!” råber Harry. ”I har SÅ meget haft sex!” griner Zayn, og læner sig ind over bordet. Åh nej. Det var det blik hun gav mig til sidst ikke? ”Og åbenbart,” ler Louis. ”så har det været fantastisk!” Nej, nej, nej! Det her går slet ikke! Jeg ville sikkert aldrig få dem overbevist, medmindre jeg fortalte sandheden. Jeg tror dog, at jeg hellere ville blive drillet, end at Bellas hemmelighed skulle fortælles. Men jeg skulle få dem overbevist! Det andet var simpelthen for... underligt! Klamt! Pinligt! Bare vent!

Bring it, drenge! I kan grine alt det i vil. Jeg kender sandheden! Og derfor får skal jeg nok få jer overbevist!

---------------------------------------------------------------------------------------------

Endelig kom der et nyt kapitel!

Jeg undskylder for, at i måtte vente så længe<3

Nå men hvad synes i om den?

Gjorde Bella det rigtige?

Hvad vil der ske når hun kommer hjem?

Og kan Niall overbevise drengene om, at der ikke skete noget?

Skriv hvad i tror, og husk at like, og anbefale til andre!

Elsker jer<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...