Tågens svaghed.

De mange mysterier der sværmer rundt i verden, uden at blive opklaret, har mere betydning end nogen kunne forstille sig. Myter og legender er blevet digtet med tiden for at have en forklaring, men idag er det bare historier og fantasi. Hvis man tror på det, anses man at være småskør og ikke rigtig klog, for hvem tror på vampyrer, varulve og feer? Men der er meget mennesker ikke ved og er blinde overfor, så de ikke ser hvad der gemmer sig bag tågen af uvidenhed.

2Likes
6Kommentarer
1222Visninger
AA

3. Morgenrutinen

 

 

Kapitel 2: Morgenrutinen

 

Alex blev vækket endnu engang den morgen, men denne gang af hendes bedstemor.

"Alexandra, stå op! Jeg har lavet morgenmad!" rungede hendes dybe, kraftfulde stemme fra den anden side af døren. Alex udstødte en utilfreds lyd, men adlyd ikke ordreren. Hun blev liggende og klamrede sig til dynen som det var hendes liv det galdt. Hun hørte værelses døren åbne med et langtrukkent knirk, og hun mærkede noget bevæge sig ind i rummet.

"Alex~" rungede stemmen igen. Advarende.

"Gå væk..." mumlede Alex og trak dynen over hovedet.

.

.

.

"AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHHHHH!!!!"

_____________________________________________________________________________

 

Alex fnyste irriteret da hun hængte sengelagnet op på tørresnoren. At hun ikke adlød med at stå op med det samme, havde resulteret i at hun fik en stor spand iskold vand over sig. Ikke at det overraskede hende, sådan var hendes bedstemor bare, og hun havde gennem mange år fået straffe der nærmest virkede komiske.

Da hun havde hængt alt op, gik hun indenfor og løb ind på sit værelse for at få tørt tøj på, hvilket ville sige at hun bare rev det første hun fik øje på ud af tøjskabet, ligeglad med om det så dumt ud for 1: hun var sent på den fordi hun har brugt hele morgenen på at hænge de våde senge klæder på tørresnoren, og 2: hun var ligeglad, punktum.

Da hun blev færdig med at tage tøj på gik hun ud i køkkenet, hvor alle husets beboere sad omkring bordet. Hendes far, Daniel, sad og læste avis mens han af og til nippede af sin sorte og alt for stærke kaffe, han var stadig i pyjamas, siden han kun arbejdede i weekenderne med noget random kontorarbejde, hun ikke vidste præcist hvad var siden hun ikke hørte efter da det blev fortalt. Hendes lillebror Marcus sad til venstre og spiste... nej, åd pandekager....

Alex rullede med øjnene og satte sig vedsiden af, og tog en pandekage fra midten af bordet over på sin egen tallerken, der havde stået klar til hende. 

Hendes bedstemor (der forresten hedder Lily) kom ind i rummet, med et stykke papir og kuglepind som hun lagde på bordet. "Alexandra, jeg vil have at du kigger forbi Den Magiske Shop efter skole idag!" sagde hun uden at se op da hun var i færd med at skrive.

"Hvorfor?! Jeg gider ikke, der er for langt!" beklagede Alex sig, og tjente et kort og tørt blik fra Lily.

"Fordi jeg siger det," svarede hun toneløst.

"Hvad modargument er det?"

"Det er ikke et modargument, det er bare sådan det er," sagde hun og skrev den sidste ting på papiret, og rakte den til Alex. "Her er listen over de ting du skal købe."

Alex ignorerede listen, og derefter sin bedstemor. "Du behandler mig som en femårig!"

Lily hejste et øjenbryn, og lagde listen på bordet foran Alex. "Måske fordi du opfører dig som en?"

Marcus grinte med munden fyldt af pandekage. "Gør det mig til storebror?" spurgte han og stoppede endnu mere ind i hans mund. Det ville ikke overraske Alex hvis hans kinder pludselig sprækkede.

"Hold kæft, du vil altid forblive en lille mide," gav Alex igen og begyndte at tage små bidder af sin egen pandekage, uden tilbehør (sukker og syltetøj).

Marcus himlede med øjnene af hans barnlige storesøster, men sagde ikke noget. Nogle gange skulle man tro, at rollerne var byttet om på grund af hvordan de opførte sig. Alex fnyste af den tanke, hun kunne da ikke gøre for at hun selv var så stædig, det lå i familien... i hendes mors side af familien, hvilket hendes bedstemor var et godt eksempel på. Hun var ligeud sagt skolens 'bitch', på den gode måde, altså. Hun mobbede eller generede ikke nogle med vilje, men hvis nogle 'trådte' hende over tærene eller pissede hende bare den mindste smule af, gav hun igen, ti gange værre... og hun var god til det. Hun var ikke særlig populær, men respekteret... og frygtet... og af nogle få hadet, men hun kunne ikke være mere ligeglad.

Hendes far, fuldstændig upåvirket af samtalen (sikkert fordi han var vant til det) og fordybet i avisen, sagde noget der fangede alle tres opmærksomhed. "Der står her at der er nogle af byens indbyggere der har hørt ulvehyl ved grænsen ud til skoven!"

"Men der er ikke ulve her!" udbrød Marcus.

Lily rystede på hovedet og sukkede. "Der er ikke normale ulve her, men måske..."

"Varulve?" spurgte Marcus med store øjne.

"Hey hey hey, lad os ikke dømme situationen så hurtigt... det kunne godt være at en normal ulveflok lige syntes skoven var et hyggeligt sted at være i... jeg mener, der er et lille vandfald bare to kilometer fra grænsen og... den er da... meget flot... og..." Alex standsede sin strøm af ord da alle omkring bordet så underligt på hende.

Hendes far rømmede sig. "Det var fuldmåne sidste nat."

"OKAY, DET ER SIKKERT VARULVE!!! Ved i hvad, fuck det her, jeg går i skole!" hun rejste sig og trampede ud i gangen.

"Glem ikke listen!" råbte Lily.

"UGH!" vrissede hun og rev hendes jakke ned fra knagen, kom i den på rekordtid og samlede hendes taske op fra gulvet. Hun lukkede øjnene og lod tankerne omfavne sedlen der lå inde på køkkenbordet. Da hun åbnede øjnene kom sedlen flyvende, og hun greb den i luften med et tilfreds smil.

"Jeg fatter dig ikke!" råbte hendes bedstemor.

Alex åbnede hoveddøren. "Måske spiste min mor noget sjovt mens hun var gravid med mig!" råbte hun da hun gik ud, efterfuldt af et bam da hun smækkede med døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...