far

den handler om den lille pige Emma. der for at vide at hendes far har fået en kræftknude i hjernen. og vil nu rejse til Canada for at ud leve sine største drømme! han er træt af at blive taget forgivet og vil nu for en gangs skyld blive værdsat og husket!

1Likes
0Kommentarer
363Visninger
AA

1. Far rejser!

 

 

- Jeg var nede hos min læge i dag...

- og så? spurgte jeg nysgerrigt.

- Jeg blev skannet i en maskine, som har vist, at jeg har en kræftknude i hjernen... far kom ind og satte sig ved siden af mig.

- Skal du så..

- lægen gav mig højest tre uger at leve i.

Mere blev der ikke sagt. Hvorfor skulle det lige ske for far? Den mand som altid er så sød mod alle. Den mand som ofre sig selv for andre. Den mand som altid gør hvad der bliver sagt og mere til. Den mand som jeg ser allermest op til i hele verden. Jeg havde aldrig tænkt på far, som en der ville dø af en smule kræft. Jeg havde altid forestillet mig far, som en der ville blive rigtig gammel og leve et langt liv, og ikke dø som 36-årig.

Stilheden blev først brudt da far sagde noget endnu mere smertefuldt.

- Jeg tager til Canada for at udleve mine største drømme. Mine ting er pakket, så jeg tager af sted imorgen. Jeg kiggede op på ham med de lydløse tårer trillende ned af kinderne. Nogle få ord væltede ud af munden på mig.

- Hvad er dine store drømme? Kan du ikke udleve dem her?

- Nej min pige, det kan jeg desværre ikke. Jeg vil ikke længere leve for at tjene andre. Jeg vil ikke længere leve forsigtigt. Jeg vil leve på kanten, og jeg vil have det sjovt. Jeg skal leve, for en gangs skyld. Hvis alt dette skal kunne lade sig gøre, er jeg nød til at rejse væk, fra alle dem jeg elsker.

Der knækkede jeg sammen. Jeg kunne ikke holde det i mig mere. Tårerne væltede ud, og nu var der lyd på. Jeg sad i flere timer i fars skød, mens han vuggede mig og nussede mig i panden. Han forklarede at, nogle gange måtte man give slip på noget, som man ikke havde brug for mere, selvom man ikke havde lyst til det. Det forstod jeg godt, men det var ikke let.

Jeg faldt i søvn i hans arme, og næste morgen lå jeg i hans seng. Jeg så til min forskrækkelse at far var væk. Der lå en seddel på hans pude, og der stod:

 

Kære Emma!

Jeg er taget ud i lufthavnen, og er nu på vej til Canada.

Du må ikke blive sur på din mor, for hun ved ikke noget.h

Hun skal heller ikke vide noget.

Hun tror at jeg er taget på forretnings rejse,

Du må ikke tage ud og lede efter mig, jeg får det godt.

Jeg er taget af sted for at ingen skal bebrejde sig selv,

og for at få en følelse af frihed.

Pas godt på mor for mig.

Kærligst Far.

PS. jeg elsker dig.

Der begyndte jeg at græde igen. Jeg kunne ikke fatte, at han var væk. Jeg fik ikke en gang sagt farvel. Jeg tørrede tårerne væk i min T-shirt, gik ud i køkkenet til mor som stod og var ved at lave morgenmad. Mor kunne åbenbart se at jeg havde grædt, så hun gik hen til mig, og satte mig op på køkkenbordet. og spurgte så stille:

- hvad er der galt lille skat?

- Det er jo fordi at fa.. jeg tav, da jeg kom i tanke om det brev far havde skrevet, mor vidste jo ikke noget. Og det skulle hun heller ikke! så jeg endte med at sige:

- Jeg havde mareridt..!

- Havde du mareridt, jamen lille skat dog.. sagde mor omsorgsfuld.

- Bare tag det roligt, det var bare en drøm. sagde hun og krammede mig. imens jeg tænkte 'Ja. gid det var!'

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...