Rehab in California

Som en del af Tennas forældres opdragelses plan, får de hende med et fly til Californien. Der skal hun bo hos en værts-familie som skal opdrage hende mere eller mindre, og forhåbentlig gør det, bedre end dem.
Tenna aner ikke uråd, om hendes forældres opdragelses tur, men ser det som en udfordrende chance for at få et nogenlunde normalt liv, hvor hun er langt væk fra de venner hun ikke har, og de mennesker som allerede har dømt, og stemplet hende som misbrugeren. Til tider lider Tenna nemlig af manglende fornuftighed...
Hun kan få rodet sig ud i de vildeste, farligste ting når hun er fuld eller tager stoffer. Rygningen er hendes nødlinje, og når hun får behov for stoffer ryger hun, og det beroliger hende, og formindsker hendes stofforbrug. Hvis bare ikke hun ryger det forkerte...
Følg Tennas rutsjebane i opture og nedture, når hun udforsker Califonien, med solstråler i nakken.
Men kan Tenna klare presset? Bukker hun under i hendes forsøg på at holde sig på rehab?

20Likes
44Kommentarer
1583Visninger
AA

3. Wake me up in San Francisco

Flyet ryster kraftigt, og jeg tager mig selv i at sidde med hænderne for ørerne. Pinligt berørt flytter jeg mine hænder ned på armlænet i stedet, og kigger ud på de andre passagerer, for at efterligne deres opførsel. De fleste sidder og kigger ud, nogle sover og andre stirrer ud i luften, som om det keder dem. Jeg går ud fra at min opførsel var ret barnlig, og prøver at opføre mig lidt mere civiliseret. Men det er svært!

Til min store skræk, bliver flyet ved med at ryste i lang tid, og jeg bliver en anelse bange. Pludselig kommer der en pibende lyd ud af højtalerne i flyet, og jeg vender min opmærksomhed mod dem.

”Alle pasagerer bedes spænde deres sikkerhedsbælter, og gøre klar til landing”

Stemmen rammer mine ører, som en kraftig lyd, fra en yngre dame, som jeg gætter på, er i 20’erne. Den kraftige, men også skingre stemme fortsætter, så jeg igen er ved at holde mig for ørerne.

”Vi er midt i et uvejr, som ikke stopper før vi er landet på landingsbanen. Det er ikke noget farligt, så der er intet at være bange for”

Jeg slapper lettet af i skuldrende, og trykket i mit hjerte letter en smule. Bare uvejr, ikke noget at være bange for… Jeg gentager højtalerens stemme igen og igen, inde i mit hoved, indtil min egen stemmer dukker op. Tenna Banks, ikke bange for noget… Jeg retter på mig selv, og giver mine tanker ret. Jeg er ikke bange for noget, og lige nu opfører jeg mig som et pattebarn. Mine hænder finder forsigtigt Mentos rullen frem igen, og denne gang går det som planlagt. Jeg får hurtigt flået papiret af, og smuttet en pastil ud i mine hænder. Pebermynte smagen flyder ud i min mund, og blander sig med mit spyt. Jeg lukker øjnene og forsøger at nyde følelsen af at være flere tusind kilometer oppe i luften. Efterhånden får pebermyntesmagen beroliget min mund, og efterfølgende mine spændte muskler. Jeg slapper meget mere af, og føler mig pludselig lidt træt igen. Jeg synker sammen i sædet, og giver efter for søvnen. Få sekunder efter ligger Mentos rullen endnu en gang på gulvet. Denne gang med pastillerne ud over det hele.

Det stigende tryk i mine ører rusker mig ud af min søvn, og jeg må give op. Langsomt ruller mine øjenlåg sig op over mine øjne og jeg kigger ud af vinduet. Denne gang er jeg meget tættere på land, men langt fra over Danmark. Selvom det er nat, er det tydeligt at se at det er en storby vi flyver hen over. Overalt er der små huse (Sådan ser det i hvert fald ud heroppe fra), med lys i vinduerne. Byen ligner næsten et stort område, med kæder af lysende julelys. Som et af de idyliske frimærker man sender til jul. Det eneste der mangler er bare julemanden, som flyver hen over landskabet med sine rensdyr, og drysser juleglæde ned over de jule-stressede mennesker. Selvom julen ikke er min yndlingsårstid, med sin kulde, som kan slå ihjel, og alle de stressede mennesker der render fortvivlet rundt på gaderne, så er der alligevel en vis stemning over det. En stemning som ikke kan kopieres på nogen måde, og kun kommer frem ved juletid. Nu er der bare sådan cirka 9 måneder til jul, så den stemning kan jeg først dufte om det der sikkert kommer til at føles som uendelig lang tid.

Det er sikkert snart morgen, eller også er det lige blevet nat. Jeg har slet ikke styr på tiden, og det irriterer mig at jeg ikke ved hvilket tidspunkt på natten, at jeg kommer brasende ind til min værtsfamilie. Jeg kommer til at tænke på om de overhovedet vil have mig. De har sikkert glædet sig til at få en ung pige i huset, men når de så lærer mig at kende bliver de stærkt skuffede. I hvert fald hvis jeg ikke holder mig på rehab…

Jeg sætter min Ipod til mine høretelefoner, og får lyst til at spille en sang jeg lige er kommet i tanke om. Teksten ruller hen over skærmen, og lyser mit hoved op, på grund af det skarpe blålige lys.

Wake me up in San Francisco
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...