Rehab in California

Som en del af Tennas forældres opdragelses plan, får de hende med et fly til Californien. Der skal hun bo hos en værts-familie som skal opdrage hende mere eller mindre, og forhåbentlig gør det, bedre end dem.
Tenna aner ikke uråd, om hendes forældres opdragelses tur, men ser det som en udfordrende chance for at få et nogenlunde normalt liv, hvor hun er langt væk fra de venner hun ikke har, og de mennesker som allerede har dømt, og stemplet hende som misbrugeren. Til tider lider Tenna nemlig af manglende fornuftighed...
Hun kan få rodet sig ud i de vildeste, farligste ting når hun er fuld eller tager stoffer. Rygningen er hendes nødlinje, og når hun får behov for stoffer ryger hun, og det beroliger hende, og formindsker hendes stofforbrug. Hvis bare ikke hun ryger det forkerte...
Følg Tennas rutsjebane i opture og nedture, når hun udforsker Califonien, med solstråler i nakken.
Men kan Tenna klare presset? Bukker hun under i hendes forsøg på at holde sig på rehab?

20Likes
44Kommentarer
1519Visninger
AA

2. ”Tenna Banks, 16 år, ikke bange for noget som helst!”

 

Jeg læner mit hoved blidt tilbage i sædet, og forsøger at slappe lidt af. De små runde vinduer i flyet giver det hele en underlig stemning, og minder mig om hvor højt oppe jeg er. Min flyskræk vågner langsomt i mig, og vækker hver enkelt lille muskel i min krop. Jeg mærker at min krop spændes, og hovedpinen dukker langsomt frem, og blander sig med sveddråberne som sidder på min pande. Mine hænder dirrer på armlænet, og jeg flytter dem febrilsk ned på mine lår, så jeg ikke vækker mere opmærksomhed end jeg allerede har gjort.

Mine rystende hænder får fundet vej ned i min lille stråtaske, og finder et gammelt magasin, og en rulle Mentos med pebermynte smag frem. Jeg har mest lyst til bare at flå papiret af rullen, og putte dem alle sammen ind i munden, men mine hænder vil ikke lystre. De dirrer for meget, og det ender med at jeg må opgive. Irriteret presser jeg hårdt mit hoved tilbage i sædet, og rullen glider ud af mine hænder, og lander på gulvet sammen med det gamle magasin.

Jeg mærker igen hovedpinen trykke i mit hoved. Mine hænder tørrer svedet væk fra min pande, som har så ondt at jeg ikke orker noget. Samtidig med at trykket i mit hoved bliver større, bliver mine øjenlåg tungere. Jeg finder ud af at det nok ville være bedst hvis jeg fik noget søvn, og tillader mine øjenlåg at falde sammen, ned over mine øjne og gøre alting sort.

Jeg åbner øjnene, og går langsomt i panik igen, da det går op for mig hvor jeg er henne. Skyerne uden for det lille klaustrofobiske vindue, danser rundt på den mørkeblå himmel, og tyder på at jeg stadig bevæger mig over Danmark. Det var altså ikke særligt længe jeg fik sovet…

Smerten fra min pande er langt fra dulmet med den smule søvn jeg fik. Det prikker og svimler for mine øjne hver gang jeg kigger ud af vinduet, og jeg beslutter mig for at vende mig om. Jeg sidder med hovedet begravet i min pude, og med sovebriller på panden. Stemningen i flyet minder mig om de tomme, klamme lejligheder jeg har set så mange af. Lejligheder som kun indeholder en seng, eller to madrasser. Lejligheder som næsten aldrig bliver brugt til andet end at sove i, hvis det da er det man laver…

Nu hvor mine øjne er lukkede, og ikke ser andet end mørke, sniger billeder frem på nethinden. De danser for mine øjne, men står så stille for at vise mig hvad de forestiller.

 Jeg ser mig selv på en madras. I en tom, kold lejlighed. Jeg kender følelsen for godt. Kan næsten mærke de hårde fjedre mod mine bare ben, og kulden om mine arme, som tigger og beder efter en dyne. Jeg ser madrassen ved siden af min. Helt tom. Panikken danser som små sveddråber ned af mit ansigt, og minder mig om hvad jeg laver, hvor jeg er.

 Sætningen som er så bekendt, ruller gennem min tankegang.

”Jeg er Tenna Banks, en 16-årig teenager som ikke er bange for noget som helst!”

Som undertekster til en film. Det er lige netop det mine øjne viser mig nu. En film. Om mig selv, mit liv… Den dumme situation jeg har oplevet så mange gange. Filmen vil ikke stoppe, selvom jeg skriger inde i mig selv for at få den væk. Få minderne fjernet for altid. Men de vil ikke væk… De lyser bare klarere når jeg forsøger at skubbe dem væk.

Mine øjne lyser af frygt, og jeg ved at jeg er nød til at løbe, forsvinde ud af lejligheden, inden madrassen ved siden af mig ikke længere er tom. Jeg husker hvordan jeg løb ned af gaderne. Hvordan folk stoppede op, bare for at se en ung pige, kun iført undertøj, og med gårdsdagens festtøj under armen. Jeg løber ned af gaden, med blikke i nakken, men jeg er ligeglad. Det eneste jeg bekymrer mig om er at komme væk fra lejligheden, og manden som sikkert har opdaget at jeg er væk. Jeg ser mine øjne helt tæt på. Fulde af frygt, men mere end det. De udstråler træthed, og mine rande under øjnene er ikke til at tage fejl af. Jeg har enten drukket eller taget stoffer dagen før. En af delene, men det er også lige meget hvad. Jeg kan se at det har været ude af kontrol igen. Mig, mit liv. Alting ude af kontrol.

Filmen er stoppet, og billederne danser langsomt væk fra min nethinde, til jeg ikke kan se dem længere. Alligevel kører sætningen stadig i mit hoved.

”Tenna Banks, 16 år, ikke bange for noget som helst!”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...