A Summer To Remember - One Direction

Kan du forstille dig en hel sommer sammen med 5 tossede drenge?? Hvis ikke, så kan du i hver fald spørge Olivia og Victoria, som skal tilbringe en hel sommer sammen med boybandet One Direction. De har ret forskellige forventninger om hvordan sommeren kommer til at blive, især når Olivia ikke kan fordrage dem, men hendes bedste veninde Victoria er en af deres største fans, selv om hun er Niall Horan's lillesøster.

64Likes
158Kommentarer
10832Visninger
AA

22. 21. Busted...

 

(Olivias synsvinkel)

"Hey!" råbte vi alle sammen i kor idet vi gik ind i bussen, men vi fik ikke noget svar. Vi nærmest listede længere ind i bussen for at finde ud af hvad der forgik.

"Dig!" hvæste Niall, som sad på sofaen, og pegede i retning af os, som fik os alle sammen til at kigge på hinanden, for at finde ud af hvem han talte til.

"Du skal ikke tro at du ikke ved det er dig jeg taler til!" hvæste han igen, men gjorde os alle sammen bare mere og mere forvirrede. Det kunne jo være hvem som helst af os han snakkede til, endda mig... ikke fordi at jeg kunne huske noget jeg havde gjort der kunne gøre ham så sur... men det var heller ikke fordi at jeg kunne huske noget nogen af os havde gjort der kunne gøre ham så sur... eller hvad.. fuck.

"Niall søde, slap nu af" sagde Victoria og gik langsomt hen imod ham, som om hun var bange for ham. en det var vi nok alle sammen, så det var måske ikke så mærkeligt.

Jeg så ud til ikke at være den eneste der havde forstået hvad det her gik ud på, for vi begyndte alle sammen igen at udveksle blikke, men denne gang ikke med den samme forvirring. Alle vores blikke endte på en meget nervøs Louis, der stod og bed sig lidt i læben.

"nej jeg gider fandme ikke at slappe af!" råbte han, men dog ikke af hende. Han holdte stadig sit blok fast mod os andre, og vi havde efterhånden rykket os lidt til side, så Louis stod i midten, lige foran Niall.

"Niall, det er ikke som det ser ud til" sagde Victoria som nu stod helt tæt på ham, og lagde en hånd på hans skulder, for at prøve at berolige ham, men det virkede ikke en skid. Han var virkelig vred, og blev bare ved med at stirre på Louis som om han havde lyst til at dræbe ham på stedet, hvilket jeg virkelig håbede på at han ikke ville gøre...

"Nå okay! Så du har ikke noget kørende med hende bag min ryg eller hvad?! eller kyssede i bare for sjov måske!" råbte han, og pegede på fjernsynet, hvor et stort billede af Victoria og Louis ligge og kysse på stranden lyste op på skærmen. Den var virkelig svær at redde sig ud af denne her...

"jeg slår dig ihjel" mumlede Niall, før han hurtigt vred sig ud af Victorias greb om hans skulder, og styrtede over mod Louis, som selv løb over til det runde bord ude i køkkenet, og stilte sig bag det. Victoria råbte et eller andet efter Niall men ingen af os var i stand til at høre det på grund af Nialls råben.

"Niall slap nu af" sagde han nervøst, men Niall så ikke ud til at han havde tænkt sig at slappe af lige foreløbigt. Eller på noget som helst tidspunkt for den sags skyld.

”Nej, jeg gider fandme ikke at slappe af!” råbte Niall, og prøvede at komme hen til Louis, men han blev bare ved med at gå den anden vej, så de blev bare ved med at gå rundt om bordet. Det begyndte faktisk at ligene at de legede katten efter musen eller noget lignende, sådan som Niall prøvede at ”fange” Louis, og Victoria prøvede at holde dem væk fra hinanden.

”Niall det er ikke så slemt som du tror” sagde Victoria, men han ignorerede hende fuldstændig, og det var begyndt at gå hende lidt på.

”Hun er min lillesøster Louis! Hun er 17 år!!” råbte Niall, og Victoria så ud som til at blive rimelig irriteret over at han brugte hendes alder som argument.

”Nemlig Niall! Jeg er 17 år! Jeg er ikke et barn mere! Jeg kan godt passe mig selv!” råbte Niall irriteret, men det var som om han hverken kunne høre eller se hende. Ja, han kiggede ikke engang på hende, selvom hun stod lige ved siden af ham og råbte ham lige ind i ansigtet. Hans blik forblev ligesom det havde gjort siden vi kom ind af døren, på Louis.

”Niall, det er ikke fordi at vi bare går rundt og kysser! Hun betyder virkelig meget for mig” sagde Louis, eller nærmest hviskede det sidste, som om han var nervøs over hvad han mere havde tænkt sig at sige, men Niall lod ham ikke snakke færdigt.

”Louis! Hun er lige fyldt 17! Du er 20! Hun er over 3 år yngre end dig!” råbe Niall, og han så bare ud til at pisse Victoria endnu mere af for hvert et ord han sagde, eller råbte. Nok dels fordi at han ignorerede hende, men jeg ville bestemt også tro at det var fordi at han blev ved med at bruge deres alder som argument.

”Niall for helvede da! Sofie er for fanden da også næsten 3 år yngre end dig! Det er squ da ligeså forkert!” råbte Victoria, og denne gang blev hun ikke ignoreret. Alt blev faktisk helt stille, og alles blikke hvilede på hende.

Siden Sofie tog hjem, havde ingen ikke engang turdet nævne hendes navn, og især ikke på en dårlig måde, og nu havde Victoria lige brugt Nialls svaghed mod ham på en virkelig grov måde, og det havde virkelig gjort ondt på ham. Han stod bare og stirrede på hende med et virkelig såret blik, før han vendte sig om, maste sig igennem os andre som stod ved døren, og åbnede døren. Men før han gik ud, vendte han sig hurtigt om.

”Victoria, jeg havde virkelig ikke troet sådan noget om dig. Du er virkelig ikke den person jeg troede du var… Jeg troede at vi havde et specielt bånd imellem os. Jeg troede at jeg betød noget for dig.”

Nu var det hans tur til at slå Victoria fulstendig ud af den. Den havde virkelig ramt hende lige i hjertet, og hun stod nu med et endnu mere såret blik i øjnene end Niall havde haft før, og jeg kunne se at hun virkelig kæmpede for at holde tårerne inde. Hvi hendes skud på Niall og Sofie var under bæltestedet, så havde det her været et direkte skud i hjertet. De havde altid været tætte, og deres venskab betød alt for dem begge, så jeg var godt klar over at det virkelig havde såret hende.

”Og til dig Louis. Jeg troede at vi var venner” sluttede han af, før han gik ud og smækkede døren bag sig. Der gik ikke lang tid før Louis havde sendt Victoria et lille blik, og var løbet hen til døren, åbenet den og løbet efter Niall.

”Niall vent” hørte vi ham sige, da han ikke havde lukket døren efter sig, og selv Victoria stod og lyttede opmærksom efter hvad de sagde.

”Hvad Louis! Du har allerede gjort nok” sagde Niall med en irriteret tone, men han råbte ikke.

”Jeg ville bare sige at det ikke var min mening at såre dig, og bestemt heller ikke Victorias. Grunden til at vi ikke har sagt noget til dig er jo præcis fordi at du betyder så meget for os. Du er virkelig en god ven, og jeg ville aldrig satse vores venskab. Og Victoria elsker dig virkelig højt Niall, du betyder meget mere for hende end jeg gør, og jeg ved at hvis det var det der skulle til, så ville hun droppe mig for at få dig tilbage, men please Niall, lad os nu bare forklare dig hvad der rent faktisk sker her, før du bare går hen og tror at vi bare går bag din ryg, og at du ikke betyder noget for os” sagde Louis, og vi kiggede alle sammen på hinanden, før vores blikke landte på Victoria som så ret overrasket ud.

Nu når jeg kendte hende så godt som jeg gjorde, så vidste jeg at hvert et ord af det Louis sagde passede. Det jeg var mest overrasket over, var at de ord kom fra ham. Det lød som om han kendte hende mindst ligeså godt som jeg gjorde.

”Okay så, så forklar” sukkede Niall, men stadig med en kold stemme, men det var stadig tydeligt at Louis havde fanget hans interesse, for ellers havde han helt klart afbrudt ham.

”Det Victoria og jeg har, er ægte, og jeg tror virkelig at det er ved at blive til noget større. Hun betyder alt for mig, og jeg ville aldrig såre hende, og hvis jeg gjorde, er du velkommen til at slå mig ihjel, eller hvad et nu var du sagde lige før” startede han, og vi var virkelig blevet helt stille inde i bussen, for at kunen høre hvert et ord han sagde, for han snakkede ret lavt efterhånden.¨

”Jeg ville aldrig havet startet noget med hende, hvis ikke jeg virkelig havde store følelser for hende, for jeg ville aldrig risikere at såre hende på nogen måde. Det fortjener hun slet ikke. Hun fortjener en der holder af hende lige så meget som du gør, og en der kan passe på hende på samme måde som du har gjort. Jeg ved at det er stort at leve op til, og at du virkelig har været en fantastisk storebror for hende, og jeg håber virkelig ikke at du vil lade det her ødelægge jeres forhold, for hvis du gør det, vil vi begge to miste hende. Hun har brug for os begge Niall. Jeg ved at det er et kæmpe ansvar jeg stor oppe i mod, men jeg er villig til at tage risikoen for hendes skyld, men jeg kan ikke hiv sikke du tager den sammen med mig.”

Jeg stod virkelig med hagen nede på gulvet. Bare at høre de ord fik mig næsten til at græde. Jeg havde virkelig ingen ide om at hun rent faktisk betød så meget for ham. Han måtte jo havet været håbløst forelsket i hende siden han så hende for første gang, sådan som han talte om hende.

”Niall, jeg elsker hende” sluttede han til sidst af. Nu var det så Victorias tur til at side med åben mund. Jeg kunne ikke engang selv tro at han lige sagde det. Jeg kunne ikke engang tro at han rent faktisk mente det. Men hans stemme var ikke til at tage fejl af. Han mente hvert et ord af det han sagde.

Victoria gik, uden et ord hen til døren, og gik med lange skridt over mod drengene, der stadig ikke havde sagt et ord. Når hun var cirka halvvejes hen til dem, begyndte hun næsten ligefrem at løbe, før hun kastede sig op i Louis’ arme, og gav ham et ret hård kys, før hun trak sig tilbage og kiggede ham i øjnene.

”Jeg elsker også dig” sagde hun, og lagde sit hoved på hans skulder. Niall bed sig lidt irriteret i læben og sukkede.

”Undskyld, men jeg kan bare ikke holde ud at bo på en bus sammen med jer to i over en uge mere, hvis i er sådan der” sagde han med en stemme der fortalte at han ikke havde lyst til at forbyde dem at være sammen, men på samme tid kunne jeg også godt se at det kunne være hårdt.

”Hvad med at vi bare dropper Grækenland, og bare begynder at køre hjemad nu?” forslog Liam til os andre, der stadig stod inde i bussen, præcis det samme sted.  Vi nikkede, og begyndte uden at snakke med de andre, at gøre os klar til at køre hjemad, da de stadig stod og snakkede om et eller andet udenfor, som vi ikke kunne høre.

 Det var måske også på tide at komme hjem. Vi havde været nærmest lukket inde i en bus i omkring 3 uger, og det kunne altså godt blive lidt for meget i længden at være sammen med de samme mennesker i så lang tid ad gangen.

***

”Du har jo slet ikke brugt det her har du?” spurgte Harry. Vi stod inde på vores værelse og var ved at rydde lidt op. Jeg vendte mig om, og så at han holdte det sæt undertøj han havde givet mig tideligere på ferien.

”Næh, ikke rigtig” svarede jeg med et af mine små skæve smil, som jeg efterhånden havde fundet ud af at åbenbart tændte ham, så nu når jeg vidste det kunne jeg jo ligeså godt udnytte det lidt, ikk?...

”hvad mener du?” spurgte han, og gik langsomt over mod mig.

”sorry Styles, men det er en forkert størrelse” sagde jeg, og sendte ham endnu et smil, før jeg vendte mig om, og fortsatte med at rydde op. Jeg elskede virkelig at drille ham sådan, og jeg havde bestemt ikke tænkt mig at stoppe her.

”Den tror jeg ikke på” sagde hen, og var nu helt tæt på mig, for jeg kunne mærke hans ånde i min nakke, og hans stemme helt henne ved mit øre. Han fjernede langsomt mit løse hår fra min hals, og plantede et blødt kys midt på den, og sugede lidt til. Det ville uden tvivl efterlade et sugemærke…

”Det var ærgerligt, men jeg har prøvet det på, og jeg føler ikke at jeg kan passe det” sagde jeg, og prøvede at lyde så meget ligeglad som overhoved muligt, og måtte kæmpe for at holde et støn inde, idet han begyndte at kysse mig hele vejen fra kragbenet af, og på til min kæbe.

”så lad mig bedømme det” hviskede han i mit øre, præcis som jeg ville have ham til. Det var derfor jeg havde stukket ham den hvide løgn. Det sæt undertøj passede perfekt, men jeg ville bare drille ham lidt. Men jeg undrede mig stadig over hvordan han fandt ud af hvilken størrelse undertøj jeg brugte… han kunne jo selvfølgelig bare havet kigget på mit undertøj og tjekket, men jeg vidste det ikke helt…

Jeg vendte hovedet og kiggede ham i øjnene, og sendte ham endnu et af mine smil.

”ja, det gad du godt at se hva?” spurgte jeg og blinkede til ham. Han mumlede bare et ”mhhmm” i mit øre, og fortsatte med at kysse in hals.

”to sekunder jeg går lige ind og skifter” sagde jeg, og kyssede ham blidt på kinden, og greb det jeg skulle bruge, og gik ud på badeværelset og lukkede efter mig. Jeg fik hurtigt skiftet, men ikke til det Harry troede… Han skulle ikke bare tro at han kunne få lov til at se mig i undertøj når det passede ham. Næh nej, jeg skiftede til min nattøj og gik ind på vores værelse igen, hvor Harry lå på sengen og ventede på mig.

”Hey!” brokkede han sig da han så at jeg havde nattøj på, en jeg smilte bare flabet til ham.

”Jeg sagde aldrig at jeg ville gøre det” sagde jeg og blinkede til ham, og lagde mig under min dyne.

”Godnat” sagde jeg med en sukkersød stemme og slukkede lyset.

”Godnat søde” sagde han ed et suk, og puttede sig ind til mig.

 

 

Okay, det her var et virkelig langt kapitel, men det har i vel ikke noget imod ;) Men jeg ville bare lige siga at det her er det næstsidste kapitel, og det sidste kommer senere i aften ;) Love You <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...