A Summer To Remember - One Direction

Kan du forstille dig en hel sommer sammen med 5 tossede drenge?? Hvis ikke, så kan du i hver fald spørge Olivia og Victoria, som skal tilbringe en hel sommer sammen med boybandet One Direction. De har ret forskellige forventninger om hvordan sommeren kommer til at blive, især når Olivia ikke kan fordrage dem, men hendes bedste veninde Victoria er en af deres største fans, selv om hun er Niall Horan's lillesøster.

65Likes
158Kommentarer
10969Visninger
AA

11. 10. On the road again.

(Victorias synsvinkel)

Jeg vågnede ved at bussen lige pludselig begyndte at køre. Jeg kiggede til side, og så at Olivia ikke var der. Nogle få sekundere senere hørte jeg hendes og Sofies latter.

Jeg kravlede ned fra min køje, og så at alle var oppe. Så mener jeg alle. Louis og Harry sad foran, nok fordi at Louis kørte, og Harry holdte ham med selvskab. Olivia og Sofie sad i sofaen og snakkede, og grinte. Niall og Liam sad inde i køkkenet og spiste, og Zayn sad inde i ’stuen’ og så Tv.

”Øh, hallo! Var der overhovet nogen der havde overvejet at vække mig?” spurgte jeg, men ingen reagerede.

”HALLO!” råbte jeg, og fik endelig alles opmærksomhed.

”Hvorfor er der ikke nogen der har vækket mig?” spurgte jeg irriteret, og kiggede på klokken. Den var ved at være 2.

”hvorfor skulle vi? Her er kedeligt alligevel” sagde Zayn, og skiftede imellem kanalerne.

”Øh, måske fordi at jeg ikke havde lyst til at gå glip af hele dagen” sagde jeg, og slog armen ud mod uret der hang på vægen.

”Tro mig, du er ikke gået glip af noget” mumlede Zayn, og kastede fjernbetjeningen fra sig med et suk.

”Er her virkelig SÅ kedeligt?” spurgte jeg og rullede med øjnene, og løftede øjenbrynene.

”Tro mig! For at være ærlig tror jeg der er sjovest oppe foran” sagde han, og hentød til Louis og Harry, som man kunne høre grine oppe foran. Det tog jeg som et forslag, og gik med det samme op foran til dem. Louis kørte som sagt, og Harry sad på passangersædet, og snakkede med ham.

”Hey Vic” sagde Louis, som fik Harry til at kigge på mig.

”Endelig! Tak Vic, jeg smutter nu” sagde Harry, og rejste sig hurtigt op og gik ud i stuen.

”Okay, hvad handlede det lige om?” sagde jeg med et grin, og sætte mig ned, der hvor Harry lige havde siddet.

”han har tigget om at få lov til at smutte i en time nu, men jeg ville ikke være alene her oppe, så jeg lod ham ikke gå nogle steder” forklarede Louis.

Vi snakkede i et godt stykke tid. Jeg havde virkelig savnet at snakke med ham, men efter vores indtil videre 2 ret så pinlige øjeblikke i løbet af den sidste uge, havde jeg ikke rigtig fået snakket med ham. Og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg havde fået mig selv til at kunne snakke med ham nu, for jeg havde bestemt ikke glemt hvad der var sket…

”Hvor er vi enlig?” spurgte jeg

”Vi er stadig i Tyskland, men når vi tænker på at vi kørte klokken 1, så kan vi ikke nå hele vejen til Paris i dag, men med et enkelt stop og overnatning, kan vi nå til Paris ved frokosttid i morgen” sagde han glad, sikkert fordi at han var ret stolt over at have styr på det, når man tænker over at ingen af os andre havde. Jeg vidste bare at der hang en liste på køleskabet over de steder vi skulle besøge og i hvilken rækkefølge, og den eneste der var krydset over var København, Danmark, og nu når Louis sagde det, så kunne jeg godt huske at Paris, Frankrig stos som nummer 2 på listen, og det stod der vist igen et eller andet sted på listen…

”Vic, det der der skete på stranden” sagde han tøvende. ”det må du virkelig undskylde. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme. Jeg havde virkelig håbet på ikke at komme ind på det emne.

”ej, det skal du ikke undskylde for” sagde jeg med et grin ”Efter det i flyet tror jeg nok vi står lige”

”ja, det har du nok ret i” sagde han, og sendte mig et skævt smil, som bare fik mig til at rødme endnu mere. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var bare stadig ikke kommet mig over de pinlige situationer. Hver gang jeg fik øjenkontakt med ham, begyndte jeg at rødme, og det var ved at blive endnu mere pinligt.

”Det er ved at være Zayn’s tur til at køre, kan du ikke sende ham herop, så kommer jeg om lidt” spurgte Louis, efter en times mere snak. Jeg nikkede og gik ud i stuen, hvor Zayn imponerende nok stadig sad og zappede imellem kanaler på vores Tv.

”Zayn, jeg skulle sige fra Louis at det var din tur til at køre” sagde jeg, og hev fjernbetjeningen ud af hans hånd. Han rejste sig op med et befriende suk, og gik op foran. Han må virkelig havet kedet sig. Da jeg ikke rigtig havde noget bedre at lave, og siden Olivia ikke rigtig så ud til at mangle selvskab, da hun stadig sad og snakkede med Sofie, besluttede jeg mig for at gå ud til Zayn.

Da jeg sad og kiggede lidt på de forskellige CD, er og lignende, fandt jeg en lille knap og en mikrofon.

”Hey, virker den her?” spurgte jeg, og løftede mikrofonen.

”Det tror jeg, hvorfor?” svarede Zayn, men i stedet for at svare, løftede jeg mikrofonen, og holdte knappen inde.

”Hey, folkens! Er i klar til noget parteeeey!” råbte jeg ind i mikrofonen, og min stemme blev spillet højt i alle højtalere i bussen. Jeg kunne høre nogle juble, så jeg hev min iPhone frem, og satte den til anlægget. Jeg fandt hurtigt en god playliste, og satte den på, og inden for nogle få sekunder, begyndte højt musik at spille i hele bussen.

Jeg begyndte at skråle med på Call Me Maybe med Carly Rae Jepsen, og Zayn stirrede bare på mig, og begyndte at grine.

”Hey! Hold dine øjne på vejen!” brokkede jeg mig, og satte en ny sang på.

”jaja, slap af Horan” sagde han, og kiggede tilbage på vejen.

”Du kan selv slappe af Malik” sagde jeg og slog ham let på skulderen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...