Min Prinsesse foraltid


Sød, charmerende og omsorgsfuld. Sådan ville Sophie beskrive sin tidligere kæreste Rasmus. Men efter han begynder at forfølge hende og opsøge hende selvom hun har gjort det klart for ham at deres forhold er slut, er hun ikke sikker på at disse ord beskriver ham længere.

2Likes
2Kommentarer
777Visninger
AA

3. Drømmene kommer snigende

Han ringede til hende allerede den samme aften. Sophie synes i starten, at det var lige en anelse for klæbende, men han forklarede sig med, at han skulle være væk de næste to dage og gerne ville have en aftale med hende inden, for han synes at kemien havde været der. Kemien. Sophie havde engang hørt en sige, det kan muligvis have været fra en film, at kemi var noget mænd opfandt for at have en grund til at droppe kvinder, og hun synes umiddelbart at det var en ganske god forklaring. Men ikke desto mindre sagde hun ja, og de lavede en aftale om at drikke kaffe om torsdagen. Men der var lang tid til torsdag og med tiden, mas og hendes studium der krævede alt hendes opmærksomhed glemte hun hurtigt den venlige Rasmus hun havde været så betaget af et par dage forinden. Men selv dette havde han forudset, så onsdag aften tikkede der en smirende besked ind på hendes telefon, der venligt mindede hende om deres aftale den næste dag. Sophie mærkede straks de små sommerfugle indfinde sig i hendes mave, hvor de baskede voldsomt rundt uden at tage hensyn til at hun lige havde drukket en stor kop kaffe. Hun havde brug for at køle lidt af i hjernen, hun kunne alligevel på ingen måde koncentrere sig efter det her. Hun gik ud til badekarret, som var en af de eneste ting hun havde insisteret på at hendes lejlighed skulle indholde. Da de endelig fandt en, var den selvfølgelig en smule dyrere end hun havde råd til, men hendes far havde hjulpet med udbetalingen, og med det ekstra job hun havde taget på Café Sommersko, gik det lige. Hun brugte et øjeblik på at gruble over hvorvidt hun skulle vælge lavendel eller roser i hendes badevand, men endte med lavendel, som sædvanlig. Duften af den blå blomst mindede hende så forfærdeligt om hendes mor, og Sophie yndede at mindes hende en gang eller to om ugen i det varme vand.

Vandet vukkede frem og tilbage og det føltes meget søvndyssende. Sophie lukkede meget forsigtigt øjnene i ét øjeblik, men før hun vidste af det var hun faldet hen. Hun befandt sig på en stor og solrig eng. De små blomster, der ligner magoritter,  men som hun aldrig kunne huske navnet på, voksede lystigt i det grønne græs, og deres duft spredtes og var så kraftig at Sophie kunne lugte den uden at bøje sig, og det på trods af at disse blomster eller ikke dufter særlig meget. Hun følte sig let og fri og fik en absurd lyst til at flyve, ligesom nattergalene der susede i tusindevis omkring hendes ører. Hun hoppede hen ad græsset og satte igen og igen af for at kunne tage springet op i skyerne. Men hendes krop ville ikke bære hende, og mærkede hvordan hun igen blev tung. Men hendes vægt stoppede ikke ved hendes normale tyngde, men forsatte med at vokse, indtil at jorden begyndte at skælve og til sidst gav efter under hende. Hun skreg og mærkede, til sin rædsel, hvordan hun faldt og faldt, indtil hun landede på den selvsamme eng som i starten af drømmen, bortset fra at det var mørkt og dunkelt. Al lykken var blevet erstattet af ondskab. Pludselig hørte hun en mandestemme. Hun synes at hun havde hørt den før, men kunne ikke placere den. Der skyllede en regn af kulde ned over Sophie hver gang mandestemmen nærmest skreg et nyt ord: "Sophie min prinsesse!". Hun satte forskrækket i løb, for at komme så langt væk fra den gruopvækkende stemme, der fik det til at fylde hele hendes krop med angst. Men i længden kunne hendes tunge ben ikke bære hende, og hun væltede over en våd sten og styrtede med hovedet først, for hendes arme var på mystisk vis forsvundet, ned i den sø der pludselig viste sig foran hende. Og så vågnede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...