Et spørgsmål om styrke - One Direction

Aria Montgomery er en pige på 16, udseende (Lucy Hale). Hendes historie står i dagbogsnoten der er første kapitel. Hun er en meget normal teenager på de fleste punkter, men en ting adskiller hende fra alle andre. Hun er mor til Vanessa på 9 måneder. Hendes forældre er skilt, hun bor hus moren i Danmark, men skal i sommerferien over for at besøge hendes far.
Hendes 1. klasses flybillet er blevet degraderet, da et selskab har bestilt hele 1. klasse, dog får hun sine pladser igen. På flyet står hun ansigt til ansigt med ingen andre end One Direction, men hvad vil de sige til at hun har et barn med? og hvordan er deres forhold når flyet må nødlande?

31Likes
22Kommentarer
3129Visninger
AA

6. U Smile

Harrys p.o.v.

Hun hev sin trøje af foran mig. Var det her en eller anden syg joke drengene havde sat op, eller var det virkeligt. Jeg så spørgende på hende og hun vendte ryggen til mig. Et gisp fløj ud af min mund da jeg så hendes ryg, der var store ar over det hele, men mine øjne faldt på et der gik fra højre skulder og fortsatte ned af ryggen og stoppede ved buksekanten, jeg lod en finger løbe ned af arret, men da hun rettede ryggen af ubehag tog jeg min hånd til mig igen. Jeg kunne mærke prikken i mine øjne og tårerne hobe sig op. Mens hun tog trøjen på, fortsatte hun historien. ”Jeg slap væk, da en af mændene havde lavet en fejl og glemte at binde mig fast. Det resulterede i seks måneder hvor jeg blev trukket til og fra retssalen, både pga. overfaldet og så skilsmissen, da de måneder var gået, kunne min mor ikke mere og trak mig med til Danmark, og det var faktisk først her jeg opdagede at jeg ventede Nessa. Selvom jeg vidste hun tilhørte en af dem” Jeg kunne se afskyen male sig i hendes ansigt, men hun fortsatte. ”kunne jeg ikke slå en barn ihjel, det er alt hvad jeg er imod at slå ihjel, og nu sidder jeg så her i et fly, på vej over til min far og forfærdelige stedmor, og hendes tre drenge, selvom jeg ikke gider.” Hun sluttede og jeg rakte ned i min baglomme efter servietterne, fordi tårerne væltede ned af hendes kinder. ”Det skal nok gå” hviskede jeg stille. Da hun var okay rolig igen, rejste jeg mig og gik hen mod drengene. Hvad jeg ikke opdagede, var at hun hurtigt havde rejst sig og greb fat i min arm. Jeg vendte mig om til at hun stod kiggede sørgmodigt på mig, jeg trak hende ind i et bjørnekram og hun gemte hovedet i mit bryst. ”tak” mumlede hun.

Arias p.o.v.

Jeg stod med hovedet mast godt ind i Harrys bryst, det var først nu jeg opdagede at han ikke havde nogen trøje på, men han virkede ret ligeglad ”tak” mumlede jeg ind i min hænder, der havde fundet vej op til mit ansigt. ”Det okay” sagde han trøstende, jeg mærkede en varme gå gennem mig da han blidt trak mig ud og kyssede min pande. Han gav mig et klem igen og gik hen til drengene. ”Vi har lidt tekniske problemer og lander derfor nødt til at mellemlande i Newcastle, vi beder jer derfor spænde selerne og beklager forsinkelsen” Fedt.. vi skulle vente længere tid.

Da vi ankom til lufthavnen var der masser af busser til at tage os med. Drengene blev hentet først, men Harry skyndte sig at sige at jeg ligeså godt kunne komme med. Vi blev eskorteret ind på et fire stjernet hotel, hvor jeg fik lov at bo sammen med drengene. Det eneste de havde tilbage var en stor suite til seks, men det var i dobbeltsenge. Dog kunne de godt skaffe en ekstra seng til Nessa og vi takkede straks ja, så måtte vi finde ud af hvem der skulle sove hvor, når vi kom derop. Drengene og securityfolkene tog mine kufferter og jeg var meget taknemmelig over at eg kun skulle bære Nessa, der havde grædt, hele vejen fra vi landede til nu – og hun fortsatte, jeg kunne mærke på drengene at de var lidt irriterede, men jeg forsikrede dem om at hun bare var sulten og træt. Harry førte os alle ind i suiten og bar som det første mine kufferter ind på et værelse hvor der midt i det hele stod en tremmeseng. ”Mangler du noget?” spurgte han, jeg rystede på hovedet og lukkede døren efter ham da han gik. Stilhed for en gangs skyld. Jeg fandt Nessas dyne frem og lagde hende i mine arme, for derefter at tage sutteflasken jeg kort havde varmet om i hånden. Jeg lagde den op til hendes mund, hendes små hænder greb fat om flasken og hun spiste ivrigt. Da hun var færdig, smed jeg en sutteklud over skulderen og løftede hende op, jeg aede hende roligt på ryggen til hun var rolig.

Jeg puttede et tæppe om hende og tog hende forsigtigt op i mine arme, for derefter at gå stille ind i køkkenet hvor drengene sad og snakkede, ”hvad ville vores fans ikke tænke når vi har en 16-årig boende hos os, og så når hun har en baby! Hun kan alt så ikke blive, det skader vores ry, og der kommer bare en masse rygter!” udbrød Zayn, jeg stod i døren og de havde vist ikke opdaget mig, for Harry fortsatte, ”Vores ry? Betyder vores ry mere for dig end følelserne på en ung pige? OMG.. Slap nu af drenge. Hun har været meget igennem, det var ikke jeg der hørte hendes historie, det var ikke jer der gav hende et trøstende kram, da tårerne løb ned af hendes kinder, fordi hendes fortid var hård!” Wow, Harry forsvarede mig, men det fortsatte, den her gang var det Liam ”hvorfor fortæller du så ikke historien? Hvorfor er det kun dig der må vide det?” ”Jeg vil ikke fortælle det, for hvis i skal vide det er det op til hende om i..” der kom et grynt fra Nessa, der så småt var faldet i søvn, og drengene vendte sig om mod mig, jeg kunne mærke årerne presse på og vendte mig om og forsvandt ind på værelset, ”Aria, vent!” hørte jeg Harry råbe inden jeg smækkede døren i.

Liams p.o.v.

”Harry, hvorfor inviterede du hende med? Hun kan jo ikke være sammen med os hele tiden” sagde Louis, vi sad og spiste popcorn, mens vi snakkede om situationen. ”Bare rolig Louis, jeg skal nok tage sofaen, hvis det er, desuden har hun en baby med, vi kunne ikke bare efterlade hende i lufthavnen! Jeg skal også noktage skraldet, hvis der er problemer.” wow, Harry stod virkelig op beskyttede den her pige han ikke engang kendte, hun måtte være noget helt specielt. For at få samtalen ind på noget andet spurgte jeg hvad de ville have til aftensmad. ”Tacooooooooooooos” skreg Harry med det samme, de andre nikkede bare og smilte. ”hvad ville vores fans ikke tænke når vi har en 16-årig boende hos os, og så når hun har en baby! Hun kan alt så ikke blive, det skader vores ry, og der kommer bare en masse rygter!” udbrød Zayn, og Harry fortsatte, ”Vores ry? Betyder vores ry mere for dig end følelserne på en ung pige? OMG.. Slap nu af drenge. Hun har været meget igennem, det var ikke jeg der hørte hendes historie, det var ikke jer der gav hende et trøstende kram, da tårerne løb ned af hendes kinder, fordi hendes fortid var hård!” Jeg fortsatte ”hvorfor fortæller du så ikke historien? Hvorfor er det kun dig der må vide det?” ”Jeg vil ikke fortælle det, for hvis i skal vide det er det op til hende om i..” Et grynt kom fra døren og vi vendte os rundt. Åh gud, Aria stod der og jeg kunne se på udtrykket i hendes ansigt at hun var såret, hun vendte sig rundt og forsvandt. ”Aria, vent!” råbte Harry, inden døren smækkede. Harry gik efter hende, vi andre sad bare og så på hinanden, ”vi sårede hende virkelig, gjorde vi ikke?” spurgte Niall trist og jeg nikkede. Jeg gik i gang med maden, og for første gang i meget lang tid, var der ingen lyde fra drengene. Jeg blev færdig med maden, men Aria og Harry var stadig ikke kommet tilbage. Hvor kunne de være? Det plejede aldrig at tage ret lang tid for Harry at få piger til at grine.

Harrys p.o.v.

Jeg fulgte efter hende ind på hendes værelse, hun sad op ad sengen med Nessa liggende i hendes arme, og kiggede bedrøvet ned på hende, små hulk kom fra hende og hun kiggede op på mig. Jeg så sorgen i hendes øjne, ”Det her var præcis grunden til at vi besluttede os for at kalde hende min søster” hviskede hun. Jeg satte mig ned ved hendes side og lagde en arm om hende ”du skal ikke tage dig af dem” trøstede jeg hende og løftede hendes hoved så jeg kunne se hende i øjnene der var våde af tårer. ”Du skal ikke tage dig af dem, okay!” Gentog jeg, hun kiggede ned og nikkede svagt, så rejste hun sig op, lagde Nessa ned i tremmesengen, og satte sig derefter op i hendes egen seng. Hvor hun brød sammen, jeg skyndte mig hen til hende. Jeg lagde armene om hende og trak hende ind til mig, sådan sad vi i hvad der føltes som en evighed, men for mig gjorde det ikke noget, Aria var noget helt specielt. Jeg rykkede mig væk fra hende for at gå ud til drengene fordi jeg troede hun sov, ”bliv, please” Der var noget over hende der fik mig til at føle mig helt vildt kejtet, og jeg snublede da også på vej op i sengen igen, hun lo stille og jeg sendte hende et kæmpe smil. ”Jeg plejer ikke at være så svag” sagde hun og jeg kiggede chokeret på hende. Hvad mente hun? Jeg synes ikke hun var svag, tværtimod hvis jeg havde hendes historie, tror jeg ikke jeg vil, kunne leve med et barn, der konstant mindede mig om episoden. ”du er ikke svag Aria, jeg synes du er vildt sej!” Hun sendte mig et halvt smil. ”Vil du med ud til drengene?” ”Nej, jeg har brug for at sove.” ”Jamen, hvad med mad? Skal du slet ikke have noget?” Hun rystede på hovedet, men jeg kiggede på hende, og rendes mave rumlede. ”Så er det bestemt! Du skal med mig ud og spise!” Jeg tog hende op i armene og hun spjættede, men jeg var både større og stærkere. Jeg bar hende ud i stuen, hvor hun fortsatte med at spjætte, jeg mistede balancen og væltede ned i sofaen. Aria landede oven på mig, slog alt luften ud af mig og trillede derefter ned på gulvet mens hun skraldgrinede. Drengene kom ind og rømmede sig. ”ahem..” og både Aria og jeg kiggede op over sofaen. ”uhm.. der skete ikke noget” sagde jeg hurtigt og Aria flækkede igen af grin.

Nialls p.o.v.

Vi sad i tavshed og spiste, da vi hørte et bump og to personer der skreg af grin. Vi løb ind i stuen for at se hvad der skete, og lavede alle ”ahem..” lyden, Aria og Harry stak hovederne op over sofakanten op over sofakanten, da Harry udbrød ”der skete ikke noget” og Aria flækkede af grin. ”Hun var sulten og ville ikke have noget at spise, så jeg bar hende, men hun sprællede som en fisk og vi.. uhm.. jeg væltede” skyndte Harry sig at sige, da han så at vi alle stirrede spørgende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...