Et spørgsmål om styrke - One Direction

Aria Montgomery er en pige på 16, udseende (Lucy Hale). Hendes historie står i dagbogsnoten der er første kapitel. Hun er en meget normal teenager på de fleste punkter, men en ting adskiller hende fra alle andre. Hun er mor til Vanessa på 9 måneder. Hendes forældre er skilt, hun bor hus moren i Danmark, men skal i sommerferien over for at besøge hendes far.
Hendes 1. klasses flybillet er blevet degraderet, da et selskab har bestilt hele 1. klasse, dog får hun sine pladser igen. På flyet står hun ansigt til ansigt med ingen andre end One Direction, men hvad vil de sige til at hun har et barn med? og hvordan er deres forhold når flyet må nødlande?

31Likes
22Kommentarer
3139Visninger
AA

3. She Don't Like The Lights!

Det var fredag eftermiddag og sidste skoledag var slut, Amanda og jeg var på vej hjem til mig. Hun skulle hjælpe med at pakke og hun ville tage ud til lufthavnen med min mor for at sige farvel. Jeg havde brugt hele ugen på at sikre mig at alt var som det skulle være, både til Nessa og til mig. Jeg havde en førsteklasses billet til flyet, for min mor og jeg var ikke helt fattige. Det var faktisk mest af alt for Nessas skyld, da der er mere benplads her. Jeg var faktisk ret ligeglad med hvor jeg skulle sidde. Vi tjekkede alt igennem en ekstra gang og så var vi ellers på vej. Nessa faldt i søvn i bilen, mens jeg skulle høre på Amanda og hendes drøm om at møde One Direction, og hvor meget hun glædede sig over at jeg skulle være i London på samme tid som dem og især fordi hun på en eller anden måde havde fundet ud af at jeg skulle dele hotel med drengene. ”Skaf mig en autograf Ari!” sagde hun ivrigt. ”Jeg skal nok prøve” svarede jeg. ”uhm.. Og Aria, jeg kommer til at savne dig. Du ved jeg kun er et opkald væk” ”Manda, du er den bedste, jeg kommer også til at savne dig. Jeg skriver til dig så snart jeg er på hotellet” sagde jeg hurtigt og gav hende et kæmpe kram, hun gik over til min mor og tog Nessa, for at jeg kunne sige farvel til hende. ”Jeg kommer sådan til at savne dig mor! Jeg kommer til at mangle dig og dine gode råd.” ”Jeg er altså kun et opkald eller en sms væk skattepige, lov mig at du enten skriver eller ringer hver dag!” ”Selvfølgelig mor. Jeg elsker dig.” ”Jeg elsker også dig.” Jeg tog Nessa og mine kufferter og gik mod check in ”husk nu det med drengene” det sidste jeg hørte fra Amanda og min mor inden flyveturen. Ved check in skranken sad en ung fyr, han måtte være ny, for ved siden af ham sad en ældre dame og guidede ham i hvordan han gjorde de forskellige ting. Alt gik efter planen, min bagage blev sendt ind og min håndbagage blev tjekket. Dog kiggede den unge fyr lidt underligt på mig, da han så at jeg havde en baby med. Da han nåede til at tjekke billetter, prikkede han til damen og de hviskede lidt sammen. ”Deres flybillet er desværre blevet degraderet frøken, de er ikke længere på første klasse” sagde damen og tilføjede ”vi har fået et større selskab ind og de har købt alle første klasses pladserne ud, De skal dog nok få Deres penge refunderet.” ”Jeg har købt første klasses billetter for at få dem, jeg har brug for den ekstra benplads og kiggede ned på Nessa der så småt var begyndt at vågne. ”Hvis ikke i kan give mig pladserne, vil jeg gerne snakke med en overordnet” sagde jeg bestemt. Fyren gik over og tilkaldte en mand, der var ved skranken indenfor to minutter. ”Hvad kan jeg hjælpe Dem med frøken” han kiggede i mit pas ”Frøken Montgomery.” ”Jeg vil have min første klasses plads, fordi det er den jeg har betalt for, desuden har jeg brug for den ekstra plads” sagde jeg og kiggede på Nessa der sad på min hofte og legede med hendes yndlingsbamse, en lille lilla elefant. ”Er det muligt at der bare er en ekstra plads?” ”Jeg finder hurtigst muligt ud af noget” sagde han og gik lidt i baggrunden. ”De har fået to pladser frøken Montgomery, men Det er på en betingelse og det er at du skal være rolig på turen” ”Jeg har selv brug for ro, hun må for alt i verden gerne sove hele turen igennem” sagde jeg hurtigt. ”Så er det afklaret frøken, kom De med mig” Han kom ud til mig og vi gik mod gaten. ”De skal igennem special transit, det betyder egentlig bare at du bliver boardet før alle andre, det er for at vi får alle på første klasse ind i flyet, for at ingen andre kommer til at overfalde dem. Dog er det kun kendte vi gør det for” sagde han. ”Kendte?” jeg kiggede rundt i den store hal vi stod i, overalt var der, mest af alt, piger, der stod skrigende med 1D og fem navne skrevet over det hele, ”Vent, One Direction? Skal jeg dele fly med One Direction?” Jeg kiggede spørgende på manden jeg nu havde fundet ud af hed Andreas. ”Jeg kan se du har fundet ud af det, nu er du ikke sådan en der render skrigende rundt, vel?” ”Hvis jeg var, tror du så ikke at jeg var gået i gang allerede?” ”Jo, det kan De måske have ret i.”

Da jeg skulle boardes, tog Andreas mit boardingpas og gik hen til pigerne ved standene, han viftede mig hen til sig og førte mig ind i flyet. Han gav mig nogle praktiske informationer om dem jeg skulle dele pladser med og fortalte mig så at de snart kom, derefter gik han og efterlod mig alene med Nessa. Jeg skyndte mig at finde nogle pladser med masser gulvplads. Vi sad gemt bag nogle sæder da jeg hørte stemmer, der var nogle kraftige britiske accenter, og en med irsk accent, One Direction.

”So, how old do you guys think the daughter is?” Jeg kunne ikke tyde hvem det var, men de fortsatte, jeg tror ikke de vidste jeg var her. ”I don’t know Liam, but I hope she isn’t going to fangirle all the way to London.” Så den første hed Liam, og den anden var med irsk accent, det måtte være Niall, jeg mener Amanda havde fortalt mig at han var irsk. ”Well I don’t care how old they are, I just hope they are sweet!” “aww, Harry” sagde de i munden på hinanden. ”When do you think they are coming here, so we can meet them?”

Jeg rejste mig op ”ahem… We’re already here”

 

__

 

Jeg ved godt det er engelsk, jeg vil dog begynde at skrive på dansk, når de snakker sammen. Med mindre der er flere stemmer for at jeg fortsætter på engelsk..

I skal ikke tage jer af kommafejl. Jeg hader at rette dem, så det er kun når det er tvunget, at de bliver rettet.

I er mere end velkomne til at smide et like, en kommentar og måske en idé til hvad jeg kunne skrive om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...