Et spørgsmål om styrke - One Direction

Aria Montgomery er en pige på 16, udseende (Lucy Hale). Hendes historie står i dagbogsnoten der er første kapitel. Hun er en meget normal teenager på de fleste punkter, men en ting adskiller hende fra alle andre. Hun er mor til Vanessa på 9 måneder. Hendes forældre er skilt, hun bor hus moren i Danmark, men skal i sommerferien over for at besøge hendes far.
Hendes 1. klasses flybillet er blevet degraderet, da et selskab har bestilt hele 1. klasse, dog får hun sine pladser igen. På flyet står hun ansigt til ansigt med ingen andre end One Direction, men hvad vil de sige til at hun har et barn med? og hvordan er deres forhold når flyet må nødlande?

31Likes
22Kommentarer
3144Visninger
AA

11. I didn't mean to!

Arias p.o.v.

Jeg vågnede næste morgen, ved at nogen stod og hviskede over mig, jeg holdt mine øjne lukkede og lå bare der. "Tror du de har gang i noget?" Hviskede en jeg tror var Louis, "Måske? Man kan aldrig vide, altså Harry har jo aldrig særlig meget tøj på? Hvor lang tid tror du der går før de vågner?" Hviskede en person, jeg var sikker på var Zayn. "Ja, jeg ved godt Harry plejer at gå rundt uden tøj på, men i en bus? Med en pige der har et barn, det virker bare forkert." "Drenge? Jeg kan altså godt høre jer!" Sagde jeg og slog øjnene op, jeg ville sætte mig op, men et par arme placeret direkte på min mave, hev mig tætt.. Vent! Direkte på min mave?! "Morgen" mumlede Harry, med den mest sexede stemme. Jeg vendte mig 180 grader og lå ansigt til ham, mine hænder lå på hans bryst, med mit hoved hvilende på dem. "God morgen" sagde jeg og rejste mig op for at finde Nessa.

*Piiiift* lød det bagfra og jeg kiggede ned af mig selv. Ups! Jeg var iført en stor hættetrøje som kun lige dækkede min numse, jeg kunne høre på fnisene at den var smuttet op over og skyndte derfor at trække den ned. Nessas lift stod hvor jeg havde stillet den igår, men der var ingen Nessa at se. Fuck, hvor kunne hun være? "Drenge? Hvor er Nessa?" spurgte jeg panisk, stadig med ryggen til. Et par arme lagde sig beroligende på min mave og et hoved lagde sig forsigtigt på min skulder. "Niall tog hende med ud, de havde vist begge brug for lidt luft" Harry. Han flyttede hovedet og vendte mig langsomt om. Åh nej, jeg vidste hvad det ville føre til, og det var ikke noget jeg ville være med til, men da hans læber pludselig strejfede mine, kunne jeg ikke sig ham imod, og da han så blidt trykkede sine læber mod mine, slog det gnister. "Get a roooooooooom!" råbte Louis nede bagfra, jeg kunne mærke Harry smile og løfte en hånd fra min ryg, for at vifte ham væk, men den var hurtigt tilbage, for at trække mig tættere ind. Lige udenfor bussen hørte jeg Nessa græde og en masse ting fór igennem hovedet på mig. Men en ting fik min opmærksomhed, brevet jeg skrev til Niall.

Kære Niall,

..... Du sagde også at jeg var faldet for Harry. Det er jeg ikke.

.... Jeg kan ikke li' li' nogle af jer...

Hvad havde jeg dog gang i? "Hey drenge er hun vågn.." Jeg drejede hovedet og så Niall stå med et såret blik, jeg havde lige kysset med hans bedste ven, og jeg havde for mindre end 6 timer siden, forsikret ham om at jeg ikke tænkte på nogle af dem på den måde. Niall lagde bare Nessa i liften og for ud af døren. Nessa græd stadig "Harry, hvorfor gjorde du det?" spurgte jeg ham stille. Han kigede spørgende på mig og jeg mærkede tårerne presse på, hvorefter jeg farede ud af bussen og så vi holdte på en rasteplads. "Niall!" Skreg jeg og kiggede rundt efter ham, han sad på en stor sten på den modsatte side af parkeringspladsen og jeg gik straks mod ham. Et vindpust fik mig til at kigge ned på mine ben, fedt! Jeg gik stadig rundt i hættetrøjen og KUN hættetrøjen. Nå ja, det var der ikke noget at gøre ved, så jeg fortsatte. Jg skulle snakke med ham. Han sad med ryggen til og jeg kunne høre ham snøfte. "Niall, jeg.." Startede jeg, men min stemme knækkede over, istedet lagde jeg en hånd på hans skulder og gik om på den anden side af ham, stadig med min hånd på hans skulder, satte jeg mig på hug. "Niall?" "Bare gå!" mumlede han og kiggede væk. Jeg vendte hans hoved så han kunne kigge på mig. "Niall, hør nu på mig!" tårerne trillede ned af kinderne. "Hvorfor? Hvorfor skulle jeg høre på dig? Du skrev til mig, og fortalte hvor meget vi betød som venner! Og så kommer jeg ind et par timer senere og ser dig stå og kysse med Harry! Det er bare så typisk, jeg betroede mig til dig, jeg fortalte dig, hvordan jeg har det! Hvordan folk mener, at jeg ikke passer ind! Du er ikke den jeg troede! Bare gå.." De sidste ord kom som en stille hvisken, men de havde alligevel ramt mig hårdt, jeg havde såret ham og jeg vidste det godt.

Vi stod begge opog jeg slog mine arme om ham, ikke fordi han skulle karmme igen, det gjorde han så heller ikke, men fordi jeg ville vise ham, at han faktisk betød noget for mig. Niall? hvad havde jeg dog gjort?

 

___________

 

Jeg har bestemt at hver gang jeg skal publicere et nyt kapitel skal der være 5 likes og favoritter mere end sidste kapitel. Det betyder at før det næste kapitel kommer, skal der være 25 af hver og næste igen er det 30?

Tak fordi i gider læse den... :D

Hvad tror i der sker? Har i nogle idéer til handling? ris? ros?

Tak!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...