Et spørgsmål om styrke - One Direction

Aria Montgomery er en pige på 16, udseende (Lucy Hale). Hendes historie står i dagbogsnoten der er første kapitel. Hun er en meget normal teenager på de fleste punkter, men en ting adskiller hende fra alle andre. Hun er mor til Vanessa på 9 måneder. Hendes forældre er skilt, hun bor hus moren i Danmark, men skal i sommerferien over for at besøge hendes far.
Hendes 1. klasses flybillet er blevet degraderet, da et selskab har bestilt hele 1. klasse, dog får hun sine pladser igen. På flyet står hun ansigt til ansigt med ingen andre end One Direction, men hvad vil de sige til at hun har et barn med? og hvordan er deres forhold når flyet må nødlande?

31Likes
22Kommentarer
3142Visninger
AA

5. Against the Odds!

Harrys p.o.v.

Vi kiggede måbende på hende, jeg gik så som den eneste hen til hende ”Må jeg?” Jeg rakte armene frem for at tage Nessa, Aria gav hende tøvende til mig, hvilket jeg godt kunne forstå, ”Jamen hej med dig Nessa!” sagde jeg glad og hun gengældte det ved at sende mig et kæmpe tandløst smil. ”aww, hun kan lide dig” sagde Aria og sendte mig et smil, jeg smilede stort igen ”drenge kom og hils!” de stod stadig som forstenede. Jeg vidste de var fuldstændig mundlamme, ”Du burde måske tage hende igen” sagde jeg trist og gav Nessa til Aria, hun kiggede såret hen på drengene og smilede så til mig, jeg kunne se hun var såret, for smilet nåede ikke hendes øjne. Jeg havde ondt af hende, der måtte vel være en grund til at hun var mor.

Jeg snakkede med drengene til det over speakeren lød at vi skulle tage sele på, vi var klar til take of. Jeg gik hen ved til Aria, hun sad med Nessa på skødet og legede med en lilla elefant, hun kiggede til min side, da jeg satte mig ned i det tomme sæde ved hendes side. Jeg kunne se hvor såret hun var, jeg havde servietter i baglommen vidste jeg. ”Er du okay Aria?” spurgte jeg tøvende. Hun trak Nessa ind til sig og kiggede ned på hende, da hun så op igen løb der langsomt tårer ned af hendes kinder. Vi havde virkelig såret hende. ”Nej, jeg…” hendes stemme knækkede og hun brød sammen. Hun måtte ikke være ked af det, jeg førte langsomt min hånd hen til hendes ansigt og drejede det så jeg kunne se hende i øjnene, men hun fortsatte bare med at stirre ned ”Aria?” jeg placerede min anden hånd på hendes kind og tørrede stille tårerne væk med mine tommelfingre. ”Aria? Det er altså ikke vores mening at såre dig, vi var bare rimeligt chokerede. Det er ikke hver dag vi møder folk som dig”

Arias p.o.v.

”Aria? Det er altså ikke vores mening at såre dig, vi var bare rimeligt chokerede. Det er ikke hver dag vi møder folk som dig” Jeg kiggede op på Harry, hvad mente han med det? ”Folk som mig? Hvad snakker du om?” spurgte jeg med min rystende stemme. ”Jo, altså..” begyndte han, jeg kunne se, at han vidste, han var ude hvor han ikke kunne bunde. ”Jeg.. uhm.. vi.” ”Vi er nu kommet sikkert i luften og det er derfor okay at spænde sikkerhedsbælterne op” reddet af gonggongen. Nessa var faldet i søvn og jeg puttede hende ned i liften og rejste mig, liften spændte jeg fast til sædet hvor jeg havde siddet. Jeg trak Harry med mig længere væk og satte mig, han satte sig igen ved min side og jeg begyndte ”jeg er på vej over for at besøge min far, han bor i England og det gjorde jeg også indtil for et år siden, hvor jeg flyttede til Danmark med min mor efter deres skilsmisse” ”Aria du behøver altså ik..” ”Nej Harry lad mig fortælle det, og så kan i alle dømme mig bagefter. Jeg flyttede til Danmark med min mor og tre måneder efter fik jeg Nessa, hendes far bor bag tremmer et eller andet sted og jeg er ret ligeglad med ham, eller faktisk så hader jeg ham, men det er der en grund til..” Jeg holdte en pause da min stemme knækkede, Harry lagde armene om mig ”Aria du behøver ikke at fortælle mig det her, jeg er ligeglad” jeg rystede viljefast på hovedet og fortsatte ”.. Hendes far, han.. uhm han.. Nej, for halvandet år siden, blev jeg efter en venindes fest, kidnappet. Jeg blev voldtaget flere gange dagligt i fem dage og hvis jeg gjorde modstand fik jeg tæsk” Jeg kiggede Harry i øjnene og kunne se både, afsky, had og chok, men også lettelse og glæde. Jeg hev tøvende min bluse over hovedet og kunne se hans forvirring.

 

___

 

Ved godt de er korte, men der kommer bare flere kapitler (;

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...