Had, Glæde og kærlighed (1D)

Jeg cyklede igennem regnen og gaderne i mine egne tanker, indtil jeg hørte en bil der skred, alting skete så hurtigt. Jeg blev ramt af bilen, før jeg fik set mig ad. Jeg fløj af cyklen og landede koldt og hårdt, og det sortnede for mig.

2Likes
1Kommentarer
629Visninger
AA

4. KAP 4.

Da Louis kom tilbage havde han hentet en kørestol. Niall begyndte at grine da Louis ville have jeg skulle sætte mig i den, men en smerte i min side gjorde jeg havde besvær ved at læne mig frem mod den. Zayn skyndte sig at gribe mig, før min hånd gled, og havde det ikke været for ham, havde jeg landet på gulvet og skreget af smerte. Han bar mig i stolen og satte mig tilpas. Jeg fik lidt ondt af Zayn. Det må have været forfærdeligt at påkøre et andet menneske, og han kæmpede virkelig for at råde bod på det. Jeg smilede til ham, og han smilede tilbage. Det varmede. "Så kører vi," sagde Louis og begyndte at lyde som en bil der kørte. Harry åbnede leende døren for mig, og lidt efter lidt begyndte Louis at sætte farten op med mig i kørestolen. Jeg kunne ikke lade være med at grine, men slev det gjorde ondt på mig, da mine lunger trykkede på ribbenene. Resten af drengene var bagud, og vi nåede til en fællesstue. Vi måtte have brugt lang tid derinde, for udenfor begyndte mørket at tage til. Det havde været hyggeligt, og jeg havde lært drengene at kende personligt. Vi havde snakket og grinet. Harry og Liam spillede et bilspil, hvor Harry havde vundet flere gange i træk, men Liam som vist var en dårlig taber ville have en omkamp igen og igen. Niall havde hentet noget varm chokolade til os, og imens Harry og Liam spillede havde vi andre sat os ved et bord. Der var et lego-bord til små børn vedsiden af os, hvor Louis havde slået sig ned for at bygge et hus. En sygeplejerske havde været inde flere gange for at se til mig, men jeg havde forsikret hende om, jeg havde det helt fint. Hun kom ind med noget chokolade mousse, som ikke lige var mig, så Niall tog den. Selvfølgelig. Som man havde set på nettet havde de virket selviske, egoistiske, jeg kunne egentlig ikke lide dem, de så bare godt ud. Men så lærte jeg dem en smule at kende personligt, og de var fantastiske. Bare det jeg vidste om dem. De var så søde, og så havde de et fantastisk sammenhold. Ligesom brødre.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...