H&M ekspidienten

Benjamin er ude og "shoppe" med sin bedsteven, Mikkel, da han møder den smukke ekspidient, Katinka. Han falder straks for hende, men hans føelser er ikke gengældt, da hu allerede har en kæreste. Marcus, hans klassekammerat.

Benjamin, Mikkel og deres klassekammerat Troels har lige startet et band, men de mangler en sanger...

Hvordan skal Benjamin vinde Katinkas hjerte?

4Likes
3Kommentarer
862Visninger
AA

3. Forlystelser

 

"Hvad fanden laver du her," spurgte jeg chokeret. "Hvor kender i to hinanden fra?," spurgte Marcus og så skeptisk fra mig til Katinka, der havde en lyserød kjole med små, sorte sløjfer og en lynlås. Under kjolen havde hun stramme sorte bukser og højhælede, sorte sko. "Jeg ekspiderede ham i H&M," svarede hun med en sukkersød stemme. Hun gik hen til ham og tog ham i hånden. "Skal vi?" Marcus nikkede selvsikkert. "Hvad vil i starte med drenge," spurgte Marcus, "Dragen, Dæmonen, Det gyldne tårn?" Jeg så over på pigerne. "Jeg tror bare jeg tager med pigerne over i Odineskpressen," svarede jeg og gik over mod dem. De andre drenge gik over til Marcus for at prøve dragen. "Skat, er det okay, at jeg tager med ham? Han skulle nødig blive ensom. Han har jo ikke nogen kæreste," spurgte Katinka og tog sin hånd til sig. "Marlene og Mathilde har da heller ikke nogle kærster," sagde jeg med en underlig stemme. "Tror du de vil sidde ved siden af dig?," spurgte hun. Drengene flækkede af grin. Marlene smilede bare stort. "Så okay da," sagde jeg opgivende. "Skal vi," spurgte hun og gjorde en gestus mod den.

Der var ikke så meget kø, men vi kom alligevel i snak. "Hvor mødte du Marcus henne?," spurgte jeg. Katinka smilede et stort smil. "Til en fest han holdt. Jeg var med som ven af gæst," svarede hun. "Hvad var det for en fest? Var jeg med?" Vi viste vores tourpas og stillede os hen til en vogn, for hun svarede: "Jeg syntes ikke at jeg har set dig før, så det tror jeg ikke. Og det var bare randomfest." Toget standsede foran os, og vi satte os ned i vognen. "Hvem er det du er venner med?," spurgte jeg og gispede, da jeg kom til at trykke bøjlen idt for langt ned. Katinka grinede bare, men svarede: "Daniel, der har gået i jeres klasse. Jeg var hans kæreste på det tidspunkt." Toget startede, så jeg nåede ikke at svare. Jeg ved ikke, om jeg havde forventet at hun ville skrige, men jeg blev stadig forvirret over, at hun begyndte at grine. Jeg kunne heller ikke lade være. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg kunne bare ikke stoppe. Toget standsede og vi steg ud. "Hvad skal vi så?," spurgte Katinka og standsede op. Mathilde, Laura og Marlene så på os. "Hvorfor ser I på mig?," spurgte jeg, "hvorfor er det mig der skal bestemme?" Marlene trak på skulderne. "Jeg kan da også godt," smilede hun, "SNURRETOPPEN!," råbte hun og puttede armene i vejret. Mathilde og Laura rystede bare på hovedet af hende, men vi fulgte alle sammen efter hende, der småløb foran os.

Da vi havde prøvet den fem gange (Laura var blevet lidt rundtosset) satte vi os ned på en bænk, der lå ved siden af. "Hvad siger I til at vi får noget at spise?" Katinka så rundt på os. Laura var lidt grøn i hovedet, men hun nikkede. "Jeg er alligevel lidt sulten." Vi rejste os op (Marlene hjalp Mathilde, der udbrød: "Hjælp mig op.") "Skal vi ikke finde de andre?" De skal vi også have noget mad?" Laura, stadig lidt grøn i hovedet, sagde: "Hvis jeg kender dem ret, så har de allerede ædt, eller er i gang med at tomme en resturant. Felix er jo med dem." Marlene lavede et mærkeligt hop. "Det har du ikke fortalt noget om? Var det kun mig, der skulle overbemales, hvis jeg ikke fortalte noget?" Jeg smilede prøvende til Katinka, der trak på skulderne med at smil. "Lad os en resturant."  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...