A Summer Without the Country (1D)

Angelina True Jackson er en vaskeægte Nord-Irsk bonde pige på 17 år. Hun bor langt ude på landet, men da hun ser en annonce i avisen. Ved hun at det er nu hun skal slå til, så hendes drøm endelig kan gå i opfyldelse. Og hun ikke skal bruge sin sommer, på at høste. Hun bruger alle sine opsparings penge på en flybillet til London. Så hun kan være med i en sang konkurrence, og komme med på en 2 måneders tour i USA med selveste One direction. Hun er enlig ligeglad med One direction Hun vil bare ud og opleve landet uden for hendes, trygge, og kedelige bondegår.

12Likes
6Kommentarer
2074Visninger
AA

7. Kap 6

Kap 6

 

"Beskeden" spurgte jeg, argh fuck 'Beskeden' jeg havde fuldstændig glemt beskeden. "Jo jeg har fået beskeden, men jeg har ikke læst den." sagde jeg med det største stik af dårlig samvittighed man kunne mønstre. "Skat... Jeg er ked af det, vi skulle have fortalt dig det..." Hun havde dårlig samvittighed, jeg kunne mærke det helt inde i knoglerne. Det føltes som om jeg frøs til is, jeg havde lyst til at tage det første det bedste fly hjem og holde om hende. "Mor? Hvad er der?" hviskede jeg, jeg var skide bange nu, hvad var det hun sku have fortalt mig, hvorfor havde hun dårlig samvittighed, hvorfor var hun bange? "Mor du gør mig skide bange, hvad er der?" min stemme var fastere end før, men stadig usikker. Jeg kunne ikke klare at min mor var ked af det, det var slemt nok at jeg var stukket af hjemmefra.

 

"Du har en halvbror" sagde hun så, jeg kunne næsten ikke høre hvad hun sagde. Hun sagde det så hurtigt, at jeg først troede jeg havde hørt forkert. "Bror?" jeg ville have sagt mere, men min stemme kunne ikke bære det. Med et blev jeg vred, hvorfor fortalte de det til mig nu? De kunne have fortalt mig det på et hvilket som helst andet tidspunkt, hvorfor nu? "Hvorfor fortæller i det til mig nu?" spurgte jeg hidsigt. Hvem troede de de var, de kunne ikke bare fortælle mig en stor hemmelighed nu. Nu!! Jeg kunne ikke tro det, vent lige halvbror det ville sige at en af dem havde været utro. "Hvem mor? Hvem var utro?" spurgte jeg mere ophidset end før. "Hvem!?" gentog jeg vredt. "Din..d..in faar." stammede hun hviskende. Far? Hvordan kunne han gøre det mod mor? Jeg fatter det ikke? Tårene løb ned ad kinderne på mig. "Hvornår?" spurgte jeg grødedet. Det var vigtigt for mig at vide hvornår, jeg havde en bror. Jeg ville ikke vide hvem han var, jeg ville sikkert være fjendtlig over for ham. Og det havde jeg virkelig ikke lyst til. Det var ikke hans skyld, min far havde bollet en anden end min mor. "Nogen måneder før du blev født" mumlede hun utydelig, jeg tog en dyb ind ånding før jeg svarede. "Det er okay mor" jeg prøvede at lyde alt andet end vred. "Mor det er virkelig okay, jeg bliver nød til at smutte." Jeg kunne ikke snakke med hende mere.

 

Jeg ville sikkert begynde at græde om mindre end 30 sec. Og det orkede jeg virkelig ikke, at gøre foran min mor. Hun var en af de der typer, der begynder at græde fordi andre græder. Dyb ind ånding, og pust alt det dårlige ud. Jeg trak i mit skjorte ærme, og gned mine øjne. Der var selvfølgelig løbet et par tåre. "Hey kommer du?" spurgte en velkendt stemme, jeg ikke rigtig kunne placerer. Jeg vendte mig alt for hurtigt om og stod og vaklede, da jeg endelig kunne tyde ansigtet. Niall! "Er du okay?" spurgte han igen. "Ja,Ja" svarede jeg alt for højt, og ikke særlig overbevisende. "Når øhm okay, så kom" sagde han, og lagde armen om mig mig. Han var helt sikkert ikke overbevist, og han ville sikkert spørge senere.

 

Jeg tog min venstre arm, og lagde den om hans hofte. Mens min højre hånd hang unaturligt tungt ved min side. Okay nu var jeg pludselig opmærksom på alt. "Når hvor lang tid tror du, du har brug for at score hende?" spurgte Harry, eller det vil sige jeg var ret sikker på at det var Harry. Det var helt sikkert henvendt til Zayn. Jeg fnøs. Han skulle ikke for lov til at score mig, selv om jeg må indrømme at det måtte være noget af en oplevelse at være i seng med ham. Og vis jeg selv skulle sige det så måtte det også være en oplevelse for ham, for jeg var rimelig god i høet. Jeg begyndte at fnise, over mine tanker.

 

Her gik jeg og fantaserede, om Zayn. "Hvorfor fniser du sådan." spurgte Niall, tydelig glad over at jeg ikke var trist mere.  "Ik for noget." grinte jeg, en smule halvkvalt. "Sig det nu!" sagde Niall, og prøvede at undertrykke et grin mens han lavede sad face. "Nej det pinligt, det var bare noget jeg tænkte." jeg kunne mærke blodet stige op til kinderne, automatisk slap jeg ham og mine arme røg op til kinderne. "Nåår du rødmer." smilede han. "Lad vær." sagde jeg og slog han på skulderen mens jeg lavede en forgarvet grimase.  "Du må ikke hade mig babe" sagde han, og ømmede sig på skulderen for sjovt.  "Undskyld min skat, jeg hader dig ikke." sagde jeg og fniste igen, jeg havde aldrig gjort det her før. Det føltes underligt at være sammen med en dreng på den her måde, for det meste handlede det kun om et engang's knald.

 

Det føltes befriende, let, og sjovt. "Hey, er i færdige med jeres hasardspil?" spurgte jeg drengene, de stod i en stor gruppe. Og så ikke engang op, da jeg sagde noget. "Hallo, jeg vil altså virkelig gerne have noget at æde." råbte jeg næsten. "Så rolig nu, smukke." sagde Harry roligt, jeg fnøs af ham. "Skal vi skride eller hvad." spurgte jeg igen. "Fiiint." stønnede Louis. Jeg rullede med øjnene, vis han ikke ville have noget at spise kunne vi efterlade ham her.  "Hvis i har vædet penge på, om Zayn kan score mig, kan jeg lige så godt sige til jer at i har tabt jeres penge." sagde jeg afslappet. Jeg faldt ikke for fyre, fyre faldt for mig. Louis fnes, og Liam undertrykte et grin. Så de troede ikke på mig, jeg skulle vise dem. 

 

 

Det er nu movellen starter sådan rigtig:D Og undskyld jeg ikke har skrevet, i lang tid:) Håber i kan bære over med mig. Husk at like og kommentere + konstruktiv kritik:3                 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...