A Summer Without the Country (1D)

Angelina True Jackson er en vaskeægte Nord-Irsk bonde pige på 17 år. Hun bor langt ude på landet, men da hun ser en annonce i avisen. Ved hun at det er nu hun skal slå til, så hendes drøm endelig kan gå i opfyldelse. Og hun ikke skal bruge sin sommer, på at høste. Hun bruger alle sine opsparings penge på en flybillet til London. Så hun kan være med i en sang konkurrence, og komme med på en 2 måneders tour i USA med selveste One direction. Hun er enlig ligeglad med One direction Hun vil bare ud og opleve landet uden for hendes, trygge, og kedelige bondegår.

12Likes
6Kommentarer
2114Visninger
AA

6. Kap 5

 

Kap 5

 

Jeg vågnede lidt over 6, det var normal tid for mig at vågne klokken 5 om sommeren så jeg var glad for den ekstra times søvn. Jeg stod glad op, og gik med raske skridt hen mod kufferten. Jeg tog min røde skovmands skjorte på, og mine slidte jeans. Samt mine ledder støvler med prikmønster. Det var helt klart mine yndlings sko, efter Converse. Jeg flettede mit mørkebrune hofte lange hår i en fletning. Mens jeg tændte tv'et, det overraskede mig faktisk at det kørte, jeg var ikke vandt til at have tv'et på nu. Nu da det virkede, kunne jeg ligeså godt se nyhederne. Nyheder var noget der interesserede mig meget, måske fordi det handlede om noget ude i verden. Jeg var ret træt af at være isoleret fra omverden. Min mave knurrede ret så kraftigt, så jeg ringede efter room service og bestilte en engelsk breakfast med det hele, og et stort glas kakao. Jeg fik altid kakao om morgenen, det var ret vigtigt for mig. Der var ikke gået en dag uden min morgen kakao.

 

Efter at have spist den enorme morgenmad der var kommet, havde jeg det som om min mave skulle eksplodere. Men altså den var virkelig enorm, og jeg var en af dem der virkelig elskede mad og kunne ikke rigtig se noget at det gå til spilde. Jeg børstede tænder, og plaskede noget vand i ansigtet på mig. Jeg syntes ikke selv jeg havde brug for make-up, derfor brugte jeg det aldrig. Der var jeg måske lidt selvglad, men vis du ikke elsker dig selv hvem skulle så gøre det. Jeg tog min værelses nøgle med, og smuttede så efter at jeg selvfølgelig havde kigget ud af døren om nogen fra One direction måske var der. Jeg holdt fast i at det skulle være en overraskelse. Jeg slentrede, ned ad gangen med i smil klistret på. Jeg var virkelig glad idag, der var intet der kunne ødelægge den, ikke engang hvis jeg ikke kom med.

 

Prøven startede om en time, og det tog 20 minutter at gå der over. Jeg vil gå der over, og vente. Der var sikkert allerede mega mange piger der stod der. Jeg gik hen til kiosken på vejen og købte 2 blåbær muffins og en sprite. Nu tænker i nok hvad fanden skal hun med det, når hun lige han spist den største morgenmad i hele verden. Jo altså vis nu jeg skulle være der i en evighed, og jeg blev mega sulten eller tørstig så kunne jeg lige tage mig en bid.

 

Jeg kiggede længe og godt på alting, jeg ville ikke gå glip af noget. En stakkels mand med kun en arm, sad på et gadehjørne og så helt vildt sulten og alene ud. Jeg fik selvfølgelig straks medlidenhed med staklen, og gravede efter penge i min bukselomme. Jeg fandt hurtigt 2 pun, og valgte at give ham min ene muffin. "Må gud være med dig" sagde han, efter jeg gav ham pengene og muffin. "Jeg tror ikke på gud" svarede jeg. "Men det gør jeg." svarede han tilbage, og lavede korsets tegn. Jeg smilede medlidende til ham, og satte i gang. Jeg syntes det var synd for ham, alle andre var gået forbi uden at værdige ham et blik. Var det sådan her den virkelige verden var? Ej nu lød det som om, jeg levede i en fantasiverden. Sandheden var at, livet på landet var frygtelig isoleret. Og jeg havde aldrig rigtig haft mulighed for at få nogen venner. Alle andre på min alder havde prøvet at flygte fra det de var. Jeg havde altid prøvet at holde fast så godt jeg kunne på det jeg var. En vaske ægte country girl.

 

Okay nu virker det sikkert som om jeg var den søde lille bondepige, i den lyserøde fantasiverden med candyfloss skyer. Så fantastisk var jeg ikke, jeg var middelmådig, matematik middelmodig, engelsk middelmådig, fysik middelmådig, biologi middelmodig. Det eneste jeg ikke var middelmådig til, var sang også var jeg køn wuhu. Jeg var køn og dum, det kan man helt sikkert komme langt med. Hvor deprimerende her gik jeg og tænkte på dårlige ting om mig selv, mens jeg var på vej hen til en prøve som helt sikkert vil give mig et skub tilbage til rang et på selvtillid's stigen vis det ikke lykkedes for mig.  Tilbage til virkelig heden, jeg kunne næsten se bygningen nu.

 

***

 

Jeg var den næste der skulle, og jeg havde ikke set Allegra endnu. Havde hun været derinde? Det her er barnemad, alle dem der stod herude i den her åndsvage kø. Var tomhjernet og/eller tonedøve. Jeg ville let kunne vinde den her. "Angelina True?" spurgte en stemme, det var nu, nu skulle jeg ind og vise hvad jeg duede til. "Ja" svarede jeg højt, og selvsikker. "Den her vej" det var en mand, midt i 40, der så ret almindelig ud i udseende, han var høj, og ranglet. Men ellers var der ikke noget specielt ved ham. Han signalerede til at jeg skulle følge med, også gik han ind af en stor port, der mest af alt lignede en port. Det var et lille rum, næsten ligesom det de havde i x factor, deres bord var bare i så prangende.

 

"Hvad så Niall, jeg fik aldrig det kram eller autografen" sagde jeg og blinkede til ham. Han brød ud i et stort smil, der nærmere lignede et grin uden lyd. "Angelina?" udbrød han overrasket. Jeg smilede stort til ham, han var altså rigtig kær. Jeg lod mine øjne studere dem alle nøje, først Louis, så Liam, Harry, Niall, og til sidst Zayn. Jeg blev et stykke tid ved Zayn, jeg fandt han's udseende dybt fascinerende. Han var, ja han var smuk. Det var ret svært for mig at se en dreng som smuk, men det var det han var. Han var ikke bare lækker, nej han var smuk. Jeg fik en underlig træng til bare at gå hen og smask kysse ham på hans fantastiske fyldige læber. Jeg kiggede hurtigt væk ved den tanke, jeg var her ikke for at indgå forhold med et verdenskendt band. Jeg var her, for at blive til noget. Harry lænede sig tilbage, mens han kiggede på Zayn. Zayn lænede sig nu også bagover, for at kigge på Harry. Jeg kiggede nysgerrig med, mens jeg så Niall i øjenkrogen smile undskyldene på mig som om han vidste hvad der skulle ske. "Jeg han aldrig været på date med en fra landet." hviskede Zayn, og Harry begyndte at lave halvkvalte lyde der skulle forestille fnis. Jeg blev vred ligeså snart jeg hørte det, det skulle ikke forestille en dating konkurrence men en sang konkurrence. "Og det kommer du heller ikke til foreløbig, medmindre du kender andre." sagde jeg vredt, og hørte Louis grine højlydt, Harry kiggede hurtigt væk, mens Zayn så flovt ned i bordet med et irriterende smil på læben, Niall så stadig undskyldene på mig, og Liam så flovt over på mig han var vidst flov over de andres opførelse. "Når øhm Angelina ikke?" spurgte Liam alvorlidt. "Jo." svarede jeg og smilede.

 

"Hvor kommer du fra og hvad skal du synge?" spurgte han, med et smil på læben den her gang. "Jeg kommer fra Lisnaskea Nord Irland, og jeg skal synge Country Girl af Luke Bryan. Øhhm har i en guitar?" spurgte jeg, stadig smilende jeg ville ikke virke som en sur ko kælling. Hans smil blev breder "Niall tog du guitaren med?" spurgte han. "Om jeg tog guitaren med, selvfølgelig tog jeg guitaren med." svarede Niall mens han rullede øjne. Jeg fniste let, mens Niall bukkede sig ned for at tage guitaren der vist lå ved hans fødder. Han rejste sig med guitaren i hånden, han skulle lige til at række mig guitaren da han hviskede "Jeg ved du kan." jeg smilede mens jeg tog guitaren ud af hånden på ham og gav ham et kram, mens jeg hviskede. "Du kender mig ikke." Han blinkede kækt, 'jo jeg gør' mimede han. "Okay" sagde jeg og stemmede guitaren. Jeg begyndte lige så stille melodien, for at vende mig til guitaren. 

 

 

Hey girl. Go on now. You know you've got everybody looking.

Got a little boom in my big truck Gonna open up the doors and turn it up Gonna stomp my boots in the Georgia mud Gonna watch you make me fall in love

Get up on the hood of my daddy's tractor

Up on the tool box, it don't matter

Down on the tailgate, girl I can't wait To watch you do your thing

Shake it for the young bucks sittin' in the honky-tonks

For the rednecks rockin' 'til the break of dawn

For the DJ spinnin' that country song

Come on, come on, come on

Shake it for the birds, shake it for the bees

Shake it for the catfish swimming down deep in the creek

For the crickets and the critters and the squirrels

Shake it to the moon, shake it for me girl,

aww Country girl, shake it for me girl,

Shake it for me girl,

shake it for me Country girl,

shake it for me girl,

Shake it for me girl,

shake it for me

Somebody's sweet little farmer's child,

With a gattle in her Bud to get a little wild Pony tail and a pretty smile,

Rope me in from a country mile

So come on over here and get in my arms

Spin me around this big ole barn

Tangle me up like grandma's yarn,

yeah, yeah, yeah

Shake it for the young bucks sittin' in the honky-tonks

For the rednecks rockin' 'til the break of dawn

For the DJ spinnin' that country song

Come on, come on, come on

Shake it for the birds, shake it for the bees

Shake it for the catfish swimming down deep in the creek

For the crickets and the critters and the squirrels

Shake it to the moon, shake it for me girl,

aww Country girl, shake it for me girl,

Shake it for me girl, shake it for me Country girl,

shake it for me girl,

Shake it for me girl,

shake it for me

 

Guitar 

 

Now dance like a dandelion In the wind on the hill underneath the pines,

yea Move like the river flows

Feel the kick drum down deep in your toes

All I wanna do is get to holdin' you and get to knowin' you

And get to showin' you and get to lovin' you 'fore the night is through

Baby you know what to do

Shake it for the young bucks sittin' in the honky-tonks

For the rednecks rockin' 'til the break of dawn

For the DJ spinnin' that country song

Come on, come on, come on

Shake it for the birds, shake it for the bees

Shake it for the catfish swimming down deep in the creek

For the crickets and the critters and the squirrels

Shake it to the moon, shake it for me girl,

aww Country girl, shake it for me girl,

Shake it for me girl, shake it for me Country girl,

shake it for me girl,

Shake it for me girl,

shake it for me 

 

De så alle ret begejstrede ud, tror jeg. Jeg havde svært ved at dømme, jeg var bare så lykkelig. Niall begyndte at klappe ret så højlydt, og så kom Louis og overdrev. Jeg rullede med øjnene. "Hvad så, hvad synes i?" spurgte jeg. "Jo altså, vi synes WOW" udbrød Louis. "Tak" sagde jeg en smule overvældet. "Såå..." spurgte jeg. "øjeblik" sagde Liam. De lænede sig alle tilbage, og hviske tiskede. Jeg hørte nogen brudstykker af samtalen "Fantastisk" "Jeg ved ik" "Måske..." ærlig talt så var jeg smigret, der var aldrig nogen der havde givet mig komplimenter. Ja altså bortset fra når nogen komplimenteredde mit udseende, jeg hadede når folk komenterede mit udseende. Som om det var det vigtigste ved mig. Jeg havde altså andre kvaliteter. "Du er med" sagde Liam anerkende. "Men hvad med de andre." spurgte jeg, der havde da været andre bag mig, havde der ikke? Jeg kunne ikke huske det, jeg var så glemsom at det var pinligt. "Du var den sidste, lagde du slet ikke mærke til at der ikke var andre?" spurgte han med et grin på læben, jeg så flovt ned i gulvet mens jeg rystede på hovedet. "Næ" sagde jeg hviskende. 

 

"Kom Jeg med?" råbte jeg "JEG KOM FUCKING MED" skreg jeg. De så alle chokeret på mig, jeg skreg igen. "Jeg må ringe til MAMMA!" Niall begyndte at grine højlydt, og de andre fuldte straks trop. Jeg løb skrigende ud af døren, mens jeg fumlede med min mobil. Jeg havde min mors nummer på hurtig kald, så jeg hørte straks de velkendte tre bip, hvor jeg derefter hørte min mors stemme. "Hallo?" spurgte hun i røret. "MOR MOR MOR!! JEG KOM MED!!" skreg jeg ind i telefonen.  Der var stille i et stykke tid før hun svarede. "Ej hvor godt skat, så du er slet ikke vred over det?" Hvad var det jeg skulle være vred over, der var ingenting at være vred over, jeg havde fucking lige vundet og hun spurgte om jeg var vred? "Hvad skulle jeg være vred over." spurgte jeg forbløffet, mens jeg prøvede at holde min stemme rolig og kærlig.

 

"Har du ikke læst beskeden." 

 

 

 

                

 

 

 

 

 

 

 

          

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...