A Summer Without the Country (1D)

Angelina True Jackson er en vaskeægte Nord-Irsk bonde pige på 17 år. Hun bor langt ude på landet, men da hun ser en annonce i avisen. Ved hun at det er nu hun skal slå til, så hendes drøm endelig kan gå i opfyldelse. Og hun ikke skal bruge sin sommer, på at høste. Hun bruger alle sine opsparings penge på en flybillet til London. Så hun kan være med i en sang konkurrence, og komme med på en 2 måneders tour i USA med selveste One direction. Hun er enlig ligeglad med One direction Hun vil bare ud og opleve landet uden for hendes, trygge, og kedelige bondegår.

12Likes
6Kommentarer
2075Visninger
AA

3. Kap 3

Kap 3

 

Da jeg endelig kom hjem styrtede jeg ind på mit værelse, jeg gad stadig ikke snakke med mine forældre. Især ikke efter at jeg blev behandlet så uretfærdigt. Jeg stod og vurderede mit værelse, godt nok var det mit værelse. Men pludselig følte jeg at jeg ikke vidste hvad jeg skulle, jeg fik en følelse af t være fortabt. Jeg rystede hurtigt hovedet, som for at for følelsen ud af kroppen. Jeg vendte mig hurtigt om næsten for hurtigt. Hvad er det der sker med mig, hvorfor sker det her. Det her er hvad jeg vil. Sagde jeg til mig selv, og låste døren så ingen kunne komme ind og forstyrre mig. Jeg gik lidt rundt, for at finde det løse bræt. Jeg havde været 12 dengang jeg fandt brættet, og siden dengang havde jeg gemt alt det betydnings fulde under det lille skæve bræt. Jeg tog min æske med alle de penge, jeg havde sparet sammen gennem årene. Der var ret mange, for jeg havde fået 30.000 til min konfirmation og jeg havde ikke brugt en krone. Okay måske havde jeg brugt lidt til tøj og sådan. Jeg satte mig på min seng, og hev min bærbar frem mens jeg gemte pengene under puden. Jeg søgte hurtigt og fik et nummer til en taxa frem, og fik bestilt en flybillet uden rigtig at tænke over det. Nu kunne det ikke gøres om, jeg havde bestilt den og jeg tog afsted i aften. Flybilleten var ikke så dyr, udfordringen var nok at finde et taxafirma der kørte fra Lisnaskea til Belfast. Jeg ringede til taxa selskabet, og talte bip tonerne jeg var på nippet til at blive sindsyg. Sindsyg var måske for meget sagt, men jeg var sikker på at jeg snart ville flippe ud. Jeg havde aldrig gjort sådan noget, jeg var altid ansvarlig, pligtopfyldende, rar, og hjælpsom. Det her var helt sikkert over grænsen, men jeg måtte gøre det, det her var min store chance for at blive til noget inden for musik! En stemme hev mig ned til virkeligehede, "Taxa North Irland, Det er Gregorry " jeg rømmede mig "Ja jeg skulle høre om i kørte fra Lisnaskea til Belfast lufthavn" spurgte jeg halvt hviskende for ikke t røbe mig, for mine forældre. "Lisnaskea?" gentog han. "Ja" sagde jeg ydmyg, jeg vidste godt at Lisnaskea var en lille by og der var ikke mange der kørte herud så jeg håbede virkelig. "Et øjeblik... Jo det kan vi hvornår skulle det være?" spurgte han. Org pis, der gik det op for mig at jeg først skulle have tjekket med taxaen om den overhovedet kunne hente mig. " Øhm kan det lade sig gøre ved øhm klokken 24:00." sagde jeg og krydsede fingre, det skulle bare kunne lade sig gøre. "lad mig se... Ja det kan godt lade sig gøre." svarede han undrende. "Tak skal du have." sagde jeg, og tilføjede hurtigt. "Kan de bede chaufføren om ikke at dytte, jeg skal af sted alene, og jeg ville ikke vække mine forældre." Jeg kunne  høre ham snøfte i røret, han var nok forkølet.

 

"Jo det skal jeg nok, farvel frøken sagde han" sagde han som om han ikke kunne for afsluttet samtalen hurtigt nok. Han havde allerede afbrudt forbindelsen, da jeg ville sige farvel. Jeg så ned på mit armbåndsur, det var af imiteret guld med minie mouse som viser. Klokken var otte, så jeg skulle pakke nu for at kunne nå det. Jeg tog mine yndlings skjorter med,  4 par jeans som efterhånden var ved at blive en smule slidte, alt mit undertøj, 3 par sokker, og til sidst 1 par vans og 3 par Converse. Hvor fanden var mit pass, jeg ledte frustreret. Mine tanker fløj af sted, og alligevel var de kun et sted. Jeg skulle finde det forbandet pass, ellers kunne jeg ikke komme afsted og jeg skulle afsted om... Jeg så hurtigt ned på uret 2 timer havde jeg allerede brugt 2 timer på at pakke?  Jeg nåede lige at stresse, da jeg så det ligge på skrivebordet. Da jeg havde lagt passet i en af lommerne med lynlås, gik jeg igang med at skrive sedlen. Jeg vil ikke rejse afsted uden at lade dem vide hvor jeg tog hen, og hvorfor.

 

 

Kære Mor og Far

Når i læser det her sidder jeg sikkert allerede i flyet, jeg ringer til jer ligeså snart jeg lander . Så i behøver ikke bekymre jer. Jeg ved godt jeg opfører mig, uansvarligt men det her er noget jeg bliver nød til at gøre. Så ville i nok bære over med mig når jeg kommer hjem? Vis det ikke bliver til noget, så lover jeg at jeg vil blive i byen indtil den dag jeg dør, okay det er måske så meget sagt for jeg bliver jo nød til t hente ting i nabo byen ik? Jeg ville bare fortælle jer om det så i ikke bliver bekymret, og vær nu søde ikke at ringe til politiet det her betyder så meget for mig. Vil i ikke nok gøre det for min skyld?  Undskyld t jeg bare går midt i høst tiden men jeg bliver virkelig nød til det. 

 

Da jeg endelig havde skrevet færdig og jeg syntes det var blevet okay kiggede jeg op på uret. Han kom og hentede mig om en halv time, hvad skulle jeg lave en halv time var ikke meget men jeg havde ordnet alt hvad jeg skulle ordne. Jeg besluttede mig for at vente i køkkenet, så kunne jeg også se ham når han kom. Jeg tog fat i hanken på min kuffert og tjekkede hurtigt om jeg havde det hele. Pengene forfanden, jeg måtte ikke glemme pengene. Jeg små luntede hen til min seng, og løftede puden pengene var der stadig. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men jeg blev lettede over at se at de stadig var der. Jeg tog dem hurtigt, og satte dem ned i lommen på kufferten hvor mit pass også lå.

Det her kapitel er enlig ikke færdig, men jeg synes at i har ventet:D      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...