A Summer Without the Country (1D)

Angelina True Jackson er en vaskeægte Nord-Irsk bonde pige på 17 år. Hun bor langt ude på landet, men da hun ser en annonce i avisen. Ved hun at det er nu hun skal slå til, så hendes drøm endelig kan gå i opfyldelse. Og hun ikke skal bruge sin sommer, på at høste. Hun bruger alle sine opsparings penge på en flybillet til London. Så hun kan være med i en sang konkurrence, og komme med på en 2 måneders tour i USA med selveste One direction. Hun er enlig ligeglad med One direction Hun vil bare ud og opleve landet uden for hendes, trygge, og kedelige bondegår.

12Likes
6Kommentarer
2112Visninger
AA

2. Kap 2

Kap 2

 

Det var den første uge i sommerferien, vi havde fået fri en uge tidligere end vi plejede. Jeg sad, og læste avis, i den store stue. Vores tv var selvfølgelig gået ud, sikke en overraskelse. Det skete så tit at elektriciteten bare gik ud her ude på landet, at man blev nød til at have et eller andet, man kunne underholde sig med vis tv slog fejl. Det havde jeg selvfølgelig ikke tænkt på, for jeg havde ikke regnet med at vi fik en uge tidligere fri. Så nu sad jeg og læste, i den her forbandet lokal avis. Der stod intet interessant, helt ærligt det havde jeg heller ikke regnet med. Jeg boede i en lille put by langt fra civilisationen. Jeg lod mine øjne kører igennem siderne, da mit blik fangede noget. ' VIND KONKURRENCE! Nu kan du få chancen for at være opvarmnings og med-sanger for bandet One Direction når de skal på tour i USA. Optagelses prøven starter Onsdag den 18 Kl. 10:00.' Min mund stod på hvidt gab, og jeg var sikker på mine øjne næsten trillede ud. "MOR, MOR, MOR!!" skreg jeg, og løb ind i køkkenet. Min mor stod og kiggede, ind igennem glasset i ovnen. Hun rejste sig med et sæt, da jeg kom farende ind i køkkenet med avisen i hånden. "Angelina, har jeg ikke sagt til dig du ikke behøver at være så højlydt når der kun er to i huset?" spurgte hun strengt. Min far var sikkert ude og fikse traktoren, eller et eller andet. Jeg rullede med øjnene " Jo mor" sagde jeg nedtrykt, men skiftede hurtigt over til begejstring. "Se, se her." nærmest skreg jeg og pegede ned i avisen. Min mor tog en dyb ind ånding, og kiggede ned. "Det kan du ikke." sagde hun med det samme. Jeg kiggede bedrøvet på hende, "Jamen hvorfor?" sagde jeg. "Du skal, hjælpe med høsten. Og sådan er det bare." svarede hun bestemt  . Jeg stampede hårdt i gulvet, okay det var måske lidt barnligt men jeg var virkelig sur! "Men... Det er min drøm mor, og Jay og May måtte komme på universitetet, I COLORADO USA!!"  Jay og May var mine to år ældre tvillinge søskende,  de hvde sidste år fået lov til at rejse til den anden side af jorden for at studere. "De er igang med at studere, du vil rejse til London når vi mest har brug for dig og prøve at gøre din drøm til virkelighed. Og du har cirka 10 ud af 100 procent chance for at klare den." sagde hun på en nedladende måde. "Det er bare så uretfærdigt!" råbte jeg, og løb ind på mit værelse. Jeg smed mig på sengen, brædderne knirkede svagt der jeg landede tungt på sengen. Jeg hulkede svagt ned i puden. 

 

 

    ***                   

Vi sad alle ved spisebordet, og spiste forloren hare. "Far?" spurgte jeg. Han så smilende på mig. "Ja" svarede han. "Må jeg godt gå til prøve, for at blive One Directions med sanger og opvarmnings sanger under deres tour i USA? Prøven er på onsdag i London." Spurgte jeg hurtigt uden at trække vejret, så jeg åndene lettet ud da jeg havde sag det hele. Han smil blegnede, og jeg vidste allerede hvad svaret var. "Må jeg ikke nok?" spurgte jeg bedende. "Nej" sagde han bestemt. Der kom mere, der kom altid mere når hans tonefald var sådan. "Skat, det er ikke fordi vi ikke vil have du bliver glad, det er bare det at... det ligger så langt væk, og vi vil ikke have du bliver skuffet. Og vi har sådan brug for dig." sagde han i en sørgelig medlidende tone. "Du behøver ikke at lyde så medlidende, når i begge to er lige glade med hvad jeg gerne vil." sagde jeg spidst og trampede ud i køkkenet. Jeg smed hårdt tallerkenen ned i opvasken, og løb ud af køkken døren ud mod stalden. Min dejlige hoppe Daisy, stod og prustede i sin boks. "Hvad så Daisy?" spurgte jeg i håb om at hun forstod mig og ville hjælpe mig. Hun vrinskede højt, og jeg vidste at hun regnede med at jeg havde gulerødder med til hende. Der havde jeg altid, men i min vrede havde jeg selvfølgelig glemt det. Jeg fik en anelse dårlig samvittighed over at have glemt det. "Du kan få et æble når vi kommer ud." sagde jeg og klappede hende kærligt på halsen.

 

Jeg gav hende seletøj på, jeg orkede ikke at give hende saddel på så jeg droppede det. "kom så." sagde jeg blidt og trak hende ud af boksen. Hun gik lydigt med, og prustede igen for at minde mig om æblet. "Ja, ja" sagde jeg irriteret over t hun troede jeg havde glemt det. Mens jeg trak hende hen mod det store æbletræ på marken, hoppede jeg øvet op på hendes ryg. "Kom så." hviskede jeg, og sparkede hende blidt i siden. Og viste vej mod træet, der vi var nået til træet bad jeg hende om at stå stille. Det er skørt men jeg er sikker på at hun forstod mig. Jeg rejste mig op på hendes ryg, og rakte ud efter det flotteste æble jeg kunne se. Da jeg endelig fik fat i det var jeg lige ved at miste balancen, så jeg blev nød til at hoppe ned på jorden. Daisy veg en smule tilbage, da jeg landede som en elefant på jorden. Jeg så undskyldene på hende,"undskyld." sagde jeg oprigtigt og rakte hende æblet. Jeg hoppede igen op på hendes ryg, jeg sparkede hende hårdt i siden så hun satte direkte i galop. Hun vidste præcis hvor det var jeg ville hen, så hun satte af mod skoven.

 

"Hvad så bondetøs?" spurgte en stemme bagfra. Jeg kunne udmærket kende den, det var Allegra, den mest dullede og mest falske pige i hele byen vis man altså ikke talte hendes klikke med. Jeg sukkede, "du er lige så meget bondetøs som jeg er Allegra" svarede jeg igen. " Prøv at gætte hvad jeg skal på onsdag Angie" spurgte hun igen, men nedladende den her gang. "Det ved jeg ikke. Hvad?" sagde jeg, og forsøgte at lyde intereseret. "Jeg skal til Odition, som One directions..." "Jaj a jeg ved det godt med sanger og opvarmnings sanger." afbrød jeg og undertrykte et fnis. Allegra kunne virkelig ikke synge, og jeg ved ikke hvem der havde fået hende til at  tro det. Det var faktisk synd for hende, hun rejste hele vejen til london og fandt så ud af at hun ikke kunne synge. "Nå så du har også set annoncen, skal du også med?" spurgte hun nysgerrig "Nej det skal du vel ikke, du kan jo ikke synge." svarede hun sig selv. Jeg kogte virkelig af vrede lige nu, jeg sang 100 gange bedre end hende, nej faktisk 1000 gange bedre. "JO det skal jeg faktisk, så held og lykke det for du brug for, nu hvor jeg er med." sagde jeg selvsikker, og fortrød i samme øjeblik jeg havde sagt det hvad tænkte jeg dog på? Jeg skulle ikke med, jeg havde ikke fået lov. "Nå men så ses vi vel." sagde hun surt, hun vidste jeg sang bedre end hende. "Ja det gør vi vel." sagde jeg med det største smil om munden. Hun sparkede alt for hårdt sin hest i siden, og red så væk.  Jeg blev nød til at tage med, og jeg vidste godt hvordan.

 

 

Hej alle, der læser min movella. Jeg ville bare gerne sige undskyld for de korte kapitler der kommer til at komme. Men det er fordi at det bliver en slags prolog agtig ting ting. Okay det hang ikke sammen:D Men vis i er forvirret så bare spørg så skal jeg nok svare:D

 

XOXO Amanda   

 

  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...