One Direction - Everything About You

Cecilie på 14 har sommerferie. Hun skal til Irland med sin bedsteveninde Emma. Da hun er ude at gå i byen Mullingar, møder hun en lidt for bekendt dreng. De bliver hurtigt venner og tager til Paris sammen. Men turen går ikke som planlagt. Følg med i One Direction - Everything About You, for at se hvad der sker, og hvem den bekendte dreng er.

5Likes
7Kommentarer
2943Visninger
AA

8. Kærester, fjender eller venner?

Jeg ringede til Louis.

"hej det' Louis" sagde han glad.

"Hej det er Cecilie" sagde jeg lidt trist.

"Hvad er der galt?" Han havde hørt, at jeg snøftede ind, fordi jeg havde grædt.

"Vi kommer hjem imorgen..." jeg begyndte at græde en lille smule.

"Hvad? hvorfor? hvad er der sket?" Han lød meget forvirret, og det kunne jeg godt forstå.

"Mig og Niall har været oppe at skændes..." Jeg mærkede tårene strømme ud.

"Hvad?!" udbrød Louis.

"Jeg forklarer når jeg kommer hjem..."

"Okay, vi ses"

Jeg gik i seng. Eller jeg skulle sove på sofaen, for mig og Niall var jo ikke ligefrem gode venner. Jeg turde ikke gå ind efter min dyne, så jeg sov bare uden. Da jeg vågnede, havde jeg alligevel dyne på. Jeg tænkte ikke på det, Niall fyldte hele mit hovede. Spørgsmål fløj rundt i hovedet af mig: Hvad ville der ske med mig og Niall? Ville han tilgive mig? Ville drengene hade mig, fordi jeg har såret deres bedste ven? Skulle jeg flytte hjem? Jeg hørte Niall gå ude i køkkenet. Jeg skyndte mig ind på værelset, for at pakke mine ting. Niall havde allerede pakket hans ting og jeg pakkede hurtigt. Jeg tog min kuffert og gik ud i stuen, hvor Niall var. Jeg satte mig i en stol lidt væk fra Niall. "Hvornår tager vi hjem?" spurgte jeg meget usikkert. "Nu" Niall gav mig et koldt svar, og det gjorde ondt. Niall kiggede op og jeg så han havde røde øjne. Han havde altså grædt, imens vi sad i stuen. Jeg mærkede en tåre trille ned af min kind. Jeg kunne ikke klare at se ham så ked... Vi rejste os op og gik ned til en taxa, som skulle køre os til lufthavnen. Det skulle have været den mest romantiske uge i Paris, sammen med min dejlige kæreste Niall. Men det endte med et skænderi, efter den første dag. Jeg kan bare ikke tro, at han ikke stolede på mig. flyveturen føltes lang. Mig og Niall sad ikke ved siden af hinanden, for første gang. Vi kom hjem og Niall brasede ind og skyndte sig ind på sit værelse, uden at sige hej til drengene. De kiggede mærkeligt på mig, jeg stod i døren helt grædefærdig. Louis kom hen og krammede mig og viste mig over i sofaen. Jeg gravede mig ned i hans skulder. Jeg havde det så dårligt. De andre drenge gik på deres værelser, men Liam gik ing til Niall. "Hvad skete der?" hørte jeg pludselig Louis sige. Jeg fortalte det hele og Louis virkede meget ked af det. Han krammede mig igen og sagde at Niall bare lige skulle køle ned. Liam kom ud fra Nialls værelse. Han så over på mig, mærkeligt, han så lidt sur ud, Niall havde nok givet ham en løgn historie om, hvordan jeg kyssede igen. Harry kaldte mig ind på hans værelse og jeg gik hurtigt forbi Liam. Harry krammede med det samme, da jeg kom ind. "Nåh fortæl hvad der er sket, hvorfor er i kommet hjem så tidligt? Og hvorfor er Niall sur? Og hvorfor græder du?..." Han blev ved med at spørge. "Rolig et spørgsmål af gangen" Sagde jeg, eller hviskede jeg. Jeg fortalte Harry hele historien og jeg var snart træt af at blive ved med at fortælle den, for jeg kom til at græde hver gang. Harry krammede mig igen. "Vi skal nok finde ud af det hele igen, op med humøret" Jeg kom med et lille og forsigtigt smil. Jeg gik ud til Louis igen. Han så at der var en kæde, der hang ud af min bukselomme. Han tog den ud og jeg så at det var halskæden, som jeg havde fået af Niall, da han spurgte, om vi skulle komme sammen. "Hvad er det for en halskæde?" Louis kiggede spørgende på mig. "Niall gav mig den, da vi blev kærester, dagen hvor vi... begyndte at skændes" Jeg fik en klump i halsen. Louis åbnede den og så det glade billede af os, som var inden i. Han læste teksten højt. "My angel. My love. Be forever mine, sødt" Jeg blev ked af det. "Gid det var rigtigt" Jeg tog halskæden og smed den ud i skraldespanden. Louis gik over og samlede den op. "Behold den. Det kan godt være et dårligt minde, men bare vent, det hele skal nok ordne sig og så bliver du glad for at du beholdte halskæden" Han lagde den i min hånd. "Tak" Jeg kyssede ham på kinden og gik ud på badeværelset. Jeg havde ingen idé om, hvor jeg skulle være. Jeg kunne jo ikke være inde på mit værelse, for det delte jeg med Niall. Jeg besluttede mig alligevel at gå ind på værelset. Niall lå i sengen. Han ignorede mig. Jeg åbnede halskæden og smed den over ved siden af ham. Jeg stod bare i døråbningen. Niall tog halskæden i hånden og kiggede på den. Jeg var næsten sikker på at han kom med et lille smil. "Hvorfor?" Niall så på mig med hans røde øjne. "Glem ikke det, der står under billedet. Be forever mine. Jeg kan jo ikke være din forevigt, når du ikke tror og stoler på mig?" sagde jeg. Jeg satte mig i en stol tæt på Niall. "Hør, jeg er ked af at du skulle se det, okay? Jeg har det elendigt. Og så det at du ikke tror på mig, gør mig endnu mere ked... Men jeg siger det en sidste gang. Det var ikke mig der kyssede ham og jeg kyssede ikke med. Jeg stak ham en lussing. Jeg elsker dig og det har været kærlighed ved første blik. Please se mig i øjnene og sig at du kan tilgive mig. Hvis ikke skal jeg nok tage hjem og lade dig og drengene være for evigt. Jeg vil glemme den tid vi har haft sammen og blive en skør directioner igen." Jeg håbede på at han ville tilgive mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...