Once in a life time photoshoot

Marie og Kathrine er bedste veninder, de bor sammen i en lejlighed i Århus. Marie er 18 og læser til lære, i fritiden er hun amatør fotograf. Kathrine er 17 og læser til ernæringassistent, i fritiden er hun frivillig "model" for Marie. Sammen poster de, de bedste billeder på facebook, en dag får Marie en besked på facebook, og hun får et uventet tilbud.

Håber i gider læse den, den er om one direction og jeg er ny på området. Så skiv gerne ris og ros til den, og hvis i har nogle ideer, vil jeg med glæde tage imod dem :D

4Likes
4Kommentarer
1087Visninger
AA

6. Kapitel 5

 

(Maries synsvinkel)

”Marie.. Jeg har lavet kaffe til dig, også har jeg lavet morgenmad. Stå op nu!” Sagde Kathrine, mens huns ruskede blidt i mig. Jeg åbnede øjnene og kigge på hende, hun sad med et skævt smil og kiggede ned på mig. Jeg rejste mig op ”Godmorgen Kat, hvornår kommer de og henter vores møbler? Hvad er klokken?” Spurgte jeg, halv forvirret da det jo er i dag vi skal af sted, og jeg skal lige nå hjem til min fødeby og sige farvel til min far. ”Rolig nu, de kommer og henter det klokken 13, vi rejser klokken 17 i aften, klokken den er 08:30” Grinede Kat, okay jeg har masser af tid. Jeg stod op og gik i bad, mens Kat pakkede sine sidste ting. Mens jeg stod under strålerne, lød jeg alle mine følelser skylde af, en enkelt tåre fik også lov til at trille, efter som jeg skal forlade mine rødder her i Danmark og starte et nyt liv, kan jeg ligeså godt gøre det med maner. Efter jeg havde viklet et håndklæde om min krop og mit hår, gik jeg bare ud i køkkenet, kun iført et håndklæde. Jeg går i min egene tanker, da det faktisk går op for mig at Mathias, du ved ham fra den meget akavet og pinlige aften, var der. Jeg kiggede bare på ham, jeg gik i chok. Han grinede bare af mig, og piftede så. Jeg rødmede svagt og vendte rundt på hælen, stormede ind på mit værelse. Jeg er ikke forelsket i ham, men det er da lidt pinligt. Mathias og jeg, har efter episoden på hotellet, væres sammen som venner og hængt ud, også sammen med Kathrine. Han dukker bare op nogen gange, uden du ligger mærke til det, kan han lige pludselig ud af det blå, sidde i din sofa, ved siden af dig. Det er rigtig creepy. Men hvad, det gør vi også med ham. Jeg tog hurtigt noget undertøj på også min OnePiece. Så gik jeg ud i køkkenet til Mathias og Kat, krammede hurtigt Mathias ”Hej Mat! Hvad så? Hvad laver du her?” Spurgte jeg mens jeg satte mig ved bordet som om intet var sket, for at få morgenmad. ”Jeg kom egentlig, for at tilbringe lidt tid med jer tøser, inden i sådan set rejser” Sagde han og skød underlæben frem. ”Aaaw, stakkels dig” Sagde Kat ironisk og gav ham et stort kram, og et kys på kinden. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt, over Kathrines handling. Mathias, kunne heller ikke lade vær med at smile ”Ja! Altså, jeg kommer jo til at savne jer! Men jeg kommer og besøger jer, engang. Men jeg ville lige spørge, kan jeg ikke godt please, komme med i lufthavnen, for ligesom at sende jer godt af sted?” Spurgte Mat bedende, jeg kigge på Kat og nikkede, hun sendte ham et smil, ”Det, kan du vel godt. Men, Marie og jeg, skal lige ordne noget nu her, kan du så ikke lige tage imod de flytte mænd der kommer og henter vores møbler, så kan vi lige låne din bil hvis det er okay?” Sagde Kat, hun ved jo lige hvordan, man skal handle med Mat. Han kiggede på mig, med et skal-jeg-virkelig-låne-min-dyrebare-bil-til-jer blik. Jeg kiggede på ham igen med store hvalpeøjne, også kunne jeg græde falsk, så jeg gjorde så jeg fik tåre i øjnene, han himlede med øjnene og smed hans nøgler hen til mig. ”Okay, du kender mig, jeg kan ikke stå får dine hvalpeblik, men du køre!” Jeg nikkede og smilede hånefuldt ”TAK, Mat du er den bedste” Sagde jeg og gav ham et ordentligt kram. Det samme gjorde Kathrine ”Gå! Nu! Inden jeg fortryder” Sagde han beslutsomt og pegede på døren. Kat og jeg fniste og gik ud og tog vores sko og jakker på. Vi smækkede døren og gik ned til Mathias’ fede bil, en Suzuki Swift med tonede ruder bag i, virkelig en bil jeg selv kunne tænke mig. Man kunne tydeligt dufte hans parfume i bilen, og den er overraskende ren indvendig. ”klar til at tage af sted?” Spurgte jeg, Kat nikkede og tændte for radioen. Jeg holdte fokus på vejen, mens Kat bare snakkede løs på sædet ved siden af. ”Marie hør, det er de der drenge vi så i fjernsynet forleden” udbrød hun pludselig, og skuede op for radioen, bilen blev fyldt med One Direction’s vidunderlige sang WMYB. Da sangen var slut, skruede Kat ned for radioen igen, resten af turen var hun tavs. Da, vi kom til Kat og min fødeby, kørte jeg hende lige hurtigt hjem, til hendes mor og far, inden jeg tog over til kirken. Dagen, før havde jeg ringet og sagt jeg ville have den fjernet, også grunden til det, men at jeg gerne ville tage et minde med, og sige farvel en sidste gang inden den bliver fjernet.

Jeg sad på mine knæ og kiggede på gravstenen, hvor min fars navn stod, der var en lille mini sten, som jeg havde lagt der for nået tid siden, hvor der var indgraveret ’far’ på, jeg tog den lille sten, den er ikke større end en håndfuld, tog den ned i tasken også fik tårerne frit løb inden, jeg rejste mig og gik, inden gravstenen kom af synes vendte jeg mig om, kiggede på den, foldede mine hænder og hviskede et stille farvel, inden jeg gik ud i bilen, og tørrede mine øjne og næse. ”Det var så det Marie, nu skal du bare tilbage til din lejlighed, bedsteven og veninde, inden du kan starte forfra et andet sted. Det skal nok gå, du gør det ikke kun for din egen skyld, men også for din far, du ved han ønsker at du kommer videre!” Sagde jeg til mig selv, inden jeg åndede lettet ud og startede bilen, for så at kunne hente Kat. På vejen hjem, var der tavshed. Indtil jeg endelig sagde noget selv ”Nå, hvordan har dine forældre det?” Spurgte jeg, helt rolig. ”De har det fint, og de sagde at jeg skulle passe på mig selv, og det der. Du ved, det samme de siger hver gang jeg tager ´hjem´ igen.” Sagde hun så, og kiggede ud gennem forruden. Jeg nikkede, og holdte fokus på vejen igen. Der var faktisk ikke en akavet stemning, der var en sådan lettet stemning, som om det at vi faktisk rejser fra det hele, er som en byrde der er taget af vores skuldre, en sten der er faldet fra hjertet. Endelig kom vi tilbage til lejligheden. Vi gik, op til døren til lejligheden, vi snakkede og fnisede, da vi kom ind i lejligheden. Pludselig, stoppede Kathrine med at grine og kiggede lidt trist? Rundt. Jeg vendte mig om og så Mathias sidde på gulvet med sin mobil, møblerne var blevet hentet, der var faktisk rigtig tomt. ”Hej Mat, tak for lån af bilen.” Sagde jeg og kastede nøglerne hen til ham,  han greb dem og nikkede, Kathrine kiggede lige hurtigt på klokken ”IIIB, Marie vi skal til lufthavnen nu! Der er 4 timer til vi skal flyve og du ved man skal være der før tid” Udbryder Kathrine panisk og fare ind på sit værelse og henter sine kufferter, ”Gider du køre os derover?” Spørger jeg Mathias, mens jeg går ind på mit værelse og henter mine kufferter. ”Ja, det havde jeg alligevel regnet med jeg skulle gøre.” Sagde han, med et lille grin, han griner sikkert fordi, vi er så stressede, eller Kat er stresset. Efter 5 min, sidder vi alle 3 i bilen på vej til lufthavnen. Vi sidder og snakker og griner sammen. Efter ca. 1 ½ time er vi ved lufthavnen, og Kat og jeg får os tjekket ind, og udleveret billetter. Da vi bliver kaldt til gaten, krammer vi Mathias farvel, og går ind gennem gaten, ud til flyet, efter vi har afleveret vores kufferter, og kun har håndbagage med. Kat og jeg, finder hurtigt vores pladser. Nu letter flyet og vi er på vej, vej til at nyt liv, nye minder og nye oplevelser. Jeg kigger på Kathrine og hun kigger tilbage på mig. Vi smiler til hinanden, hun tager min hånd og sammen, sidder vi hånd i hånd og snakker om, alt det vi kommer til at opleve. Mine tanker har ikke andet i hovedet, end at vi skal arbejde på prøvetid for et rimelig kendt blad.

Endelig landede vi. Jeg gik ned til det sted hvor man kunne få fat, i de der kuffert vogne, mens Kat ventede på kufferterne. Jeg er virkelig træt, og jeg går i min helt egen verden indtil der er en der bogstaveligt talt, køre ind i mig, med sådan en af de der vogne, og jeg får et trælår, og den gjorde hammer ondt. ”Av, for helved i satan!” Skreg jeg. ”I’m so, so, so sorry, my friend pushed me, and then i lost the control of the trolley, and I couldn’t stop it before it hit you! I’m so sorry!” Sagde en stemme, jeg rejste mig og han hjalp mig, jeg kiggede på ham, “It’s okay, I just hit my tight. I’m okay, it just hurt a little.” Han virkede bekendt. Sådan, lyst nøde brunt hår, og varme brune øjne, hans hår krøllede en lille smule. ”I’m sorry, but do i know you, you look familiar?” Spurgte jeg, han kiggede på mig, med et forvirret blik, men smilte så ”Oh.. I’m Liam, Liam Payne? From One Direction” Sagde han og rakte en hånd frem, jeg tog imod den, og tænkte mig om. ”Now I remember you, I saw your music video on MTV the other day” Sagde jeg så, jeg følte mig et øjeblik dum, her står jeg og snakker med en kendt, også siger jeg bare at jeg så ham i fjernsynet forleden, jeg må virkelig være træt. Liam grinte bare, og kiggede på mig, han borede sine øjne ind i mine, og jeg tror et øjeblik jeg var ved at savle. Han så jo pisse godt ud. ”I have to go, my friend is waiting for me with our luggage” Sagde jeg så med et undskyldende blik, og tog en af de der vogne. Jeg skulle til at forsvinde Liam snakkede til mig ”Can I have you name?” Jeg vendte mig om og kiggede smilende på ham, men den her gang var han ikke alene, 4 andre drenge stod bag ham og kiggede på mig. Jeg stivnede og kiggede på de ansigter. De ser jo meget lækre ud i virkeligheden end på TV. Jeg smilede igen til Liam ”My name is…” mere nåede jeg ikke før Kathrine kom med en vogn og vores bagage, mens hun råbte efter mig ”Marie!”. Jeg kiggede på hen på hende og gav hende tegn til at tage det roligt, da hun så fik øje på drengene, stod hun med store øjne. ”Marie, that’s me. This is my best friend Kathrine.” Sagde jeg så, Liam kiggede på hende og smilede. Kathrine kiggede på mig og hviskede så ”Er det ikke dem, der One Direction drenge?” Jeg nikkede og smilede. Kathrine var lige ved at falde bag over. ”Hi, guys. What’s your names?” Sagde hun så. Drengene så et øjeblik forvirret ud, som om vi burde vide hvem de var. Liam brød tavsheden, og sagde deres navne. Liam, Niall, Louis, Harry og Zayn. Efter vi havde snakket lidt, afbrød Kat os. ”So, We have to go, we just moved here, we have some stuff to unpack.” Sagde hun og smilede undskyldende. Drengene nikkede, og vi sagde vi ses. Kat og jeg, gik ud, fik fat i en taxi og gave ham adressen, til vores nye lejlighed. Da vi ankom til lejligheden, var der en dørmand. Fancy var min eneste tanke. Dørmanden tog vores bagage. Sikke dog luksus, det kan jeg godt vende mig til! Vi går over til elevatoren, og dørmanden trykker på en etage, det er et rimelig højt op vi skal, men så har vi også udsigt over London centrum fra lejligheden. Vi bor på 8 etage. Og både mig og Kat lider af højdeskræk! Det går nok, vi er alt får trætte til overhovedet at sige noget til hinanden, klokken er også mange. ”Here you go girls, I’ll just leave your luggage here, here is the key and it’s the door right here” Sagde manden og gav Kathrine nøglen, hun smilede og manden forsvandt. Kat låste døren op og et fantastisk syn mødte os. Der var en stor stue og køkken alrum, 3 badeværelser, 1 på både Kathrines og mit værelse, også et gæste. Der var Panorama vinduer inde i stuen og på værelserne, der var en fælles altan, altså at der er en altan dør inde på værelserne. Flytte mændene havde sat indrettet vores stue. Det hele var bare så lækkert. Efter vi havde været rundt at kigge og pakket lidt ud, bankede det pludseligt på døren. Klokken var omkring halv 10 om natten, og det er lidt sent fra min side af. ”Jeg åbner!” Råbte jeg. Jeg går hen til døren og åbner den, og til min store overraskelse står Liam udenfor døren, og jeg tror han blev ligeså overasket som jeg gjorde. ”Hi Marie! I’m sorry but do you have some sugar I can borrow, Niall is baking a cake?” Spurgte han med en lidt overrasket mine. “Yes, I have, come in, and then I’ll find it” Sagde og åbnede døren så han kunne komme ind. ”Hvem var det?” spurgte Kathrine, og hun kom gående fra sit værelse, kun iført undertøj, hun stopper brat op og stirre på Liam, som vender ryggen til mens han rømmer sig, Kathrine rødmer og løber ind på sit værelse igen ”Det er Liam, han ville låne noget sukker” Råbte jeg til hende og grinte lidt over hende handling ”Sorry about that Kathrine, I didn’t know!” Råbte Liam til hende, jeg fniste bare ”It’s okay Liam” Råbte hun tilbage. Jeg grinte endnu mere, Liam kunne heller ikke lade vær med at grine. ”I didn’t know you moved here” Sagde Liam mens jeg ledte efter sukkeret. ”Now you do? Do you live nearby or?” Spurgte jeg og jeg havde endelig fundet sukkeret og rakte ham det. ”Thanks, yeah I do, I live next door with Niall” Sagde han mens jeg fulgte ham til døren. ”That sounds good, well then see you around. You can keep the sugar when you are done. Say Hi to Niall and the other boys if they are there too” Sagde jeg så da jeg havde åbnet døren og han gik ud. “I will, See you!” Sagde han lofted hånden som en hurtig hilsen og forsvandt ind ved siden af. Jeg lukkede døren og vendte mig om. Kathrine stod med store øjne og hun rødmede stadig. ”Jeg synes det var vildt pinligt det der! Jeg vil aldrig kunne se ham i øjnene igen, hvis han fortæller de andre drenge det!” Sagde hun mens hun gik ind i køkkenet. Jeg grinte bare af hende og gabte så. ”Jeg tror jeg går i seng!” Sagde jeg og gik ind på mit værelse og lukkede døren ”GODNAAAT!” Råbte Kathrine. Jeg tog nattøj på og børstede tænder og redte hår, jeg kunne ikke lade vær, jeg skulle lige se London fra min altan af da. Jeg slukkede lyset på værelset og tændte den lille sengelampe der var. Jeg gik over og rullede ned for alle vinduerne undtagen døren, jeg åbnede døren og gik ud på altanen, men kunne høre en politi bil af og til, men ellers var der ret stille, der var en kølig brise der legede med mit har. Jeg kiggede ud over London, da jeg lige pludselig følte nogen kiggede på mig. Jeg drejede hovedet, og jeg kunne se over på Liam og Nialls altan fra min side af, og der stod Liam og kiggede på mig, jeg smilede til ham og vinkede. ”It’s a beautiful view isn’t it?” Spurgte han, han var gået så tæt på mig som muligt, så vi ikke behøvede at råbe. Jeg nikkede og kiggede ud over det igen, det var virkelig smukt. ”Who are you talking to? Ohh.. Hi Marie” Sagde Niall da han traskede ud på altanen med et stykke kage i hånden. ”Hi Niall, isn’t it late to bake a cake and then eat it?”  Spurgte jeg i et grin. ”It’s never too late to eat or bake a cake!” Sagde Niall så og tog en bid, “Wonna taste it?” Spurgte han så, jeg rystede smilende på hovedet.”No thanks, just brushed my teehts, I’m on my way to bed” Sagde jeg så, han nikkede bare forstående og gik ind igen ”Goodnight and sleep tight!” Råbte han lidt efter, jeg grinede bare af ham og kiggede på Liam, der ikke har sagt noget, han har ikke engang flyttede blikket fra mig. ”Goodnight Liam!” Sagde jeg så og smilede sødt til ham, ”Goodnight babe” sagde han lidt efter og blinkede til mig. Jeg vendte rundt og gik ind og lukkede døren, og rullede for. Liam har lige kaldt mig, lille mig en babe og blinket til mig. Jeg smilede ved tanken om det, jeg har vidst et lille crush på ham. Jeg tror da også han har et crush på mig, for han bliver ved med at glo på mig, på en sød måde at det ikke generer mig. Jeg sukkede glad og smed mig i sengen, den er dejlig blød og dufter ny! Jeg slukkede lampen og lagde mig ned under dynen. Stille faldt jeg så i søvn. 

__________________________________________________________________________________________________

Bang der kom de, og lidt det! det blev et lidt langt kapitel, men jeg synes lige i skulle have en lille Altan flirt med. snart kommer der jo også en synsvinkel fra Liams side, på den måde han ser Marie. og hvem ved, Måske bliver der en flirt mellem Kathrine og Niall, eller en anden? hvem ved!

Knuuus! Marie xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...