Once in a life time photoshoot

Marie og Kathrine er bedste veninder, de bor sammen i en lejlighed i Århus. Marie er 18 og læser til lære, i fritiden er hun amatør fotograf. Kathrine er 17 og læser til ernæringassistent, i fritiden er hun frivillig "model" for Marie. Sammen poster de, de bedste billeder på facebook, en dag får Marie en besked på facebook, og hun får et uventet tilbud.

Håber i gider læse den, den er om one direction og jeg er ny på området. Så skiv gerne ris og ros til den, og hvis i har nogle ideer, vil jeg med glæde tage imod dem :D

4Likes
4Kommentarer
1132Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

2 dage før rejsen. (Kathrines synsvinkel)

Jeg SKAL altså bare nå at shoppe lidt nyt tøj inden vi skal rejse. ”Marie! Har du shoppet til rejsen eller venter du til vi er London?” Spurgte jeg, Marie kommer ind på mit værelse og kigger forvirret rundt, da mit værelse er et stort kaos, tøj alle vegne, mine sko ligger spredt for alle vinde. Jeg sidder dog bare midt i alt kaosset og kigger spørgende på hende. ”Øhm, jeg havde tænk mig at vente til vi kom til London.. Var det ikke en ide for dig at pakke dit tøj og dine sko ned i en kuffert i stedet for at det ligger i forskellige bunker op gulvet? Altså, måske skulle du sortere i vasketøj og rent tøj, så alt dit tøj er rent når vi kommer til London.. Jeg går snart ned og vasker det sidste af mit, skal jeg tage noget med?” Spurgte hun mens hun bare pegede på en kæmpe bunke tøj som jeg havde lavet. ”Ja, du kan tage den der bunke med.” Siger jeg så, rejser mig og går hen til den kæmpe bunke tøj hun peger opgivende på. Jeg tager en af de der vaske poser og stopper det ned i den, og rækker den til hende. Ja, hun fungere lidt ligesom min mor, jeg kan godt vaske tøj selv, men jeg gider virkelig bare ikke, så når hun tilbyder at gøre det frivilligt, kan jeg da ikke sige nej, vel? Marie tager posen og tripper hen til hoved døren, hvor der i forvejen står et på vasketøjs poser. Jeg hører døren gå op og i igen, nu er hun gået ned i vaskerummet. Jeg går hen til det rene tøj og pakker det ned i nogle kufferter, ikke alt mit tøj ryger der ned. Jeg ligger to sæt tøj til siden så jeg har til de næste par dage. Jeg dropper bare at shoppe, så kan jeg vente til London. Fjernsynet inde i stuen, står tændt og den er slået over på MTV, det kommer en sang jeg ikke rigtig har hørt før. Jeg går ind og kigger på skærmen, hvor 5 rimelig lækre drenge står og synger på en strand. Jeg står lidt og ser på dem, mens et lille skilt kommer frem i bunden, hvor sangeren og sangens navn står – One Direction med What makes you beautiful. Jeg vender mig om da, Marie kommer ind af døren ”Hvem er de der drenge? De ser egentlig rimelige lækre ud!” Siger hun og stiller sig ved siden af mig og kigger på dem ”Det er One Direction” siger jeg så. Hun kigger spørgende på mig også på skærmen hvor sangen lige er slut. ”Kender du dem? Hvem er de?” Spørger hun så endelig. Jeg trækker bare på skuldrende og går ud i køkkenet ”Det ved jeg ikke, jeg ved kun at de hedder One Direction, fordi det kom på et lille skilt i bunden af tv’et.” Sagde jeg træt, klokken var vel ved at være aftensmad tid? Marie nikkede bare og gik hen til køleskabet og kiggede hvad vi havde tilbage af mad. Hun sukker irriteret og kigger på mig, med at opgivende blik. ”Orker du at lave aftensmad, for jeg gider virkelig ikke?” Spurgte hun med en ynkelig stemme. Jeg rystede på hovedet, jeg gad virkelig heller ikke lave mad nu. ”Kan vi ikke bare bestille et eller andet mad, også få det bragt til døren?” Marie nikkede hurtigt og ringede efter en pizza.

”Det var godt nok lang tid siden jeg har spist pizza!” Sagde Marie inden hun dumpede ned i sofaen. Som i øvrigt bliver hentet i morgen, sammen med resten af vores møbler, vores senge bliver dog, fordi vi køber nye i London. ”Ja, Kan du huske dengang du stadig boede hjemme ved din far, i fik pizza næsten hver søndag?” Spurgte jeg grinende. Marie kiggede på mig med store øjne og nikkede, dengang var hun virkelig blevet træt af pizza. Så blev der stille, Marie så ud som om hun tænkte, meget. Så kiggede hun op på mig med tørre i øjnene. ”Hvad er det Marie!?” Udbrød jeg og lagde en arm om hende. ”Det er bare.. Det er lang tid siden jeg har besøgt min fars gravsten, og jeg savner ham virkelig, og bare det at vi tager væk, det er.. Det gør ondt.” Hulkede hun, det skal lige siges at hendes far døde for 1 år siden, og for ca. 6 måneder siden stoppede hun med at besøge hans grav. Hendes, mor lever stadig, men Maries mor, vil ikke have noget med Marie at gøre, da hendes forældre blev skilt da Marie var 11 år, så cuttede hendes mor kontakten til Marie og hende far, så siden da, har hun ikke snakket/set eller hørt fra sin mor i 7 år. Marie er også enebarn, så dengang hendes, far døde, følte hun sig så ensom, fordi hendes familie, ikke rigtig lever mere.. Så, jeg forstår godt hun er trist, det ville jeg også være hvis, jeg var den eneste tilbage af hende slægtninge som hun snakker med. ”Jeg synes, du skal tage ud til gravstedet i morgen, og sige farvel. Måske lyder det her lidt hårdt, men du kan jo ikke holde gravstedet, når du er i et andet land, så hvis jeg var dig, ville jeg bede om at få den fjernet, også bed om at få noget af hans gravsten, så du altid har et minde fra ham.” Sagde jeg, ligeud, men også trøstende. Hun snøftede et på gange og kiggede på mig. Hendes øjne er helt røde. ”Du har nok ret, jeg vil tage derned i morgen, også vil jeg komme videre, det er jeg nød til.” sagde hun med en grødet stemme. Jeg gav hende et kram, og aede hende på ryggen. ”Nå.. Emneskift!” Sagde Marie så ”Ikke mere tuderi” Hun tørrede nogle tåre væk og pudsede næse, ude i køkkenet. Så kom hun tilbage med et smil og en spand is. ”Nu synes jeg vi skal spise is og se en film.” Jeg nikkede og smilede til hende, sådan et det-skal-nok-gå smil. Hun blinkede til mig og satte sig foran film hylden som, var blevet taget ned, og nu står den bare på gulvet. Hun tog en tilfældig film. ”Den her, det er lang tid siden jeg har set den!” Hun kastede filmen hen til mig. Løvernes konge, Seriøst? ”Okay, det lyder fint” Sagde jeg, men inders inde, ville jeg ønske hun ikke var sådan en Disney film freak, men jaja, hvorfor ikke? Det er faktisk ret hyggeligt med nogle børnefilm engang i mellem. Jeg sætter filmen på, og Marie dumper ned i sofaen ved siden af mig, vi ser filmen i tavshed, mens vi bare guffer is i os. Halv vejs i filmen, ser jeg på Marie, hun er faldet i søvn, jeg smiler for mig selv, slukker tv’et og ligger et tæppe over hende. Jeg går selv i seng, og da jeg endelig putter mig under dynen, kommer der et ordentligt brag udenfor. Skønt.. torden, jeg hader torden, og jeg både Marie og jeg er bange i torden vejr. Min dør går op og Marie står med store øjne og kigger på mig, jeg smiler til hende og klapper på sengen, hun lukker døren og smider sig i sengen. Ja, vi sover sammen når det tordner, på den måde føler vi os trygge, når det bare er os, hvis vi havde kærester var det jo dem vi lagde med, men ellers er det godt vi har hinanden. Vi siger ingenting, men kigger bare på hinanden, pludselig kommer der et blink og et ordentligt brag. Marie trækker dynen over hovedet og hviner. Hun hader virkelig torden. ”Godnat Marie” Griner jeg og hun kigger smilende på mig, og vender sig om. Hun er mere bange i tordenvejr en jeg er, hun ryster faktisk, hvis hun ikke føler sig tryg. Det er ret sødt, taget i betragtning af at hun er den ældste og burde tage det mere rolig, men hun har altid sagt, at hun aldrig bliver voksen, og bliver en af de der barnlige mødre som alle folk misunder. Hver gang hun har fødselsdag siger hun, at hun aldrig når at blive 20, hun er for ever teenager. Det må hun vel selv om.. Jeg rydder mine tanker, og falder stille i søvn, jeg er lige ved at være væk, da et tordenbrag synes jeg skal være vågen, fedt en søvnløs nat, fml… Gad vide om Marie sover? Jeg vender mig om og kigger på hende, hendes øjne er lukkede og hun trækker vejret tungt, øv, hun sover, så sover hun tungt og længe. Jeg kigger op i loftet og langsomt falder mine øjenlåg i, BANG endnu et torden brag.. argh, langsomt bliver den torden mere fjern og jeg flader endelig i søvn. 

_____________________________________________________________________________________________

Det var så et kapitel mere, håber i nyder den. hvis i kan lide den må i meget gerne smide et like :D xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...