Det regner flag. (One Shot)

Den krig, Danmark fik sin Dannebro.

0Likes
0Kommentarer
558Visninger
AA

1. Shelly Betherwood.

Pistolerne larmede omkring mig.  En uskyldig lille pære dansk pige.  Efter alle de år i udlandet, er krigen flyttet hertil.  JEg hev mig selv i håret og forberedte mig selv på den smerte jeg ville få, hvis jeg blev ramt af en pistol.  Jeg var ikke bange for noget lige nu.  Men for to år siden, da nyheden kom, at krigen flyttede hertil...  var jeg bange for at miste livet.  Hver gang jeg kiggede mig i spejlet så jeg, en lille rødhåret pige, med blå øjne og fregner, der græd, og var bange for at miste livet.  Nu kan jeg ikke forstå hvorfor.  Det er faktisk ikke så slemt for en tolvårig at opleve.  Folk der kaster med sten, fordi de ikke har flere kugler til pistolen tilbage, blodbadene menneskerne får, og døde mennesker rundt omkring.  Jeg havde prvet at snige mig igennem flere gange, til at nå op til mut værelse for at nyde udskigten derfra..  Men en af de danske mænd sagde, at hvis jeg ville være alene deroppe og en udlæning ville snige sig ind, ville ingen kunne nå at hjælpe mig.  Denne gang var jeg dog nået hele vejen op.

Booooom!  Bygningen var begyndt at ryste.  Selv jeg lå, med blødene ben ned på det bløde gulvtæppe.  Flammerne omkring mig var utrolig smukke.  Jeg havde aldrig forstillet mig, at jeg ville kunne nå at opleve sådan et fantastisk syn til så mange flammer.

Jeg kunne godt nå at komme ud, før at det var forsent.  3 af de danske læger kom oer og hjalp mig ned på jorden.  De kiggede lidt, lyttede lidt til mit hjerte.  Så kunne jeg ikke mere.  Jeg blev nødt til at give slip.  På mig selv, på verden.  Mit sidste syn, var et flag.  Ikke et flag jeg genkendte fra Geografi.  Det var rødt, med et hvidt kors.  "Far.." jeg mumlede, før jeg stoppede med at trække vejret.  Vel verden.  Jeg fortsatte min sætning inde i hovedet før det hele blev sort, og jeg døde.

 

14 år senere;

Hendes sidste ord var Far.

Jeg fortsatte jeg kiggede på den lille rødhårede mige, der lignede mig.  Jeg fik tårer i øjnene.  Tænk at dø så tidligt.  Jeg ville aldrig prøve sådan noget

Shelly Bertherwood, 12 år, døde i velsingelse af gud.  Vores elskede Dannebro faldt ned fra himlen.  Hendes død, ændrede vores land, for altid.

Mine tårer blev større.  Tænk at blive betalt for at skrive sådan nogle forfærdelige ting omkring folks død.  Specielt heller ikke omkring en der ville være på samme alder som vedkommende, hvis vedkommende var levende stadig.

"Svin," mumlede jeg for mig selv, mens jeg fortsatte emd at læse.døde fakt

For guds skyld, hun forhelvede!  Hvor vover du at skrive sådan, knark!  Min tanke gang blev mere og mere fræk for hvert ord jeg læste.

Gud bevare Shelly, Gud bevare Shelly Bertherwood.  Stakkels pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...