Please don't leave me ~ Justin Bieber

Katie er en sytten årig pige, som nu har været kærester med den verdens berømte Justin Bieber. Hun har altid set ham som en almindelig dreng, men efter de er flyttet sammen er der kun kommet problemer. Find ud af hvad en teenage pige går rundt og tænker, laver og videre, her i min movella ' Please don't leave me'

-Det er min første movella her på movellas, jeg har før skrevet noveller og romaner på hjemmesiden 'Gosupermodel.dk' Jeg håber du kan lide min movella, og smid gerne en kommentar på vejen.

Møs!

24Likes
19Kommentarer
2563Visninger
AA

7. Få det sagt

Det sagde hun bare ikke. Det kan ikke være rigtigt, jeg for aldrig sagt det til Justin. Jeg kan mærke mine øjne blive våde og inden jeg kan nå at blinke, så står der tårer langt ned af kinderne på mig. Min mor tager fat om mig, hvilket for mig til at græde mere. Jeg bliver fanget i min egen verden med alle mulige tanker, i baggrunden snakker min mor og lægen Anni. Jeg for det aldrig sagt, jeg kommer til at ødelægge Justin karriere! Han slår mig ihjel, han flytter væk fra mig! Jeg, jeg...Det var min skyld..Jeg skulle aldrig have sagt jeg elskede ham, jeg skulle bare have lagt mig til at sove! Afslået ham! Have ladet ham gå ovenpå. Jeg tørre mine øjne, men der kommer flere og flere tårer. 

Vi sidder i bilen på vej hjem. Mor har ikke sagt noget, jeg har grædt og haft endnu flere tanker. Det roder rundt i mit hoved hele tiden. Mor sætter mig af hjemme, jeg kan komme og hente min bil en anden dag, siger hun. Jeg går ud af døren, svinger min taske over skulderen og smækker døren i. Det ser ikke ud til Justin er hjemme. Heldigvis.. Så har jeg mere tid. 

Jeg går op til døren og ind. Den var ikke låst, underligt, det havde jeg da gjort? Eller måske glemt i farten. Jeg går ind, tager sko og jakke af, tørre nogle tårer væk og snøfter. Jeg ryster stadig og da jeg høre Justin komme gående hen mod døren, begynder jeg at ryste mere. Jeg sætter mig ned mod væggen, prøver at få styr på mine nerver. Jeg begynder at græde da jeg høre hans stemme sige "Katie er det dig?" Jeg ved ikke om han kunne hører min græden, men lige pludselig mærker jeg hans hånd på mit knæ. Jeg skubber den væk med ordene "Stop...Lad hver med at rører mig!" Jeg begynder at græde mere, ved ikke hvad der sker med mig, jeg kan ikke styrer mine følelser. Han er tydeligvis overasket og sidder på hug foran mig. "Katie.." Jeg gemmer mit hoved ned i mine knæ. Græder mere, nærmest hulker. Han lægger forsigtigt hånden på mit knæ, og rykker sig tættere til mig. Jeg ligger mig ind til ham og han lægger sine arme om mig. "Hva så babe.." Hans stemme er helt rolig, men bekymret. Inden for lidt tid er hans t-shirt helt gennemblødt af tårer. Han løfter mit ansigt med sine hænder, jeg er nærmest tvunget til at se på ham, jeg kan ikke. Jeg ser ham kort ind i øjnene, kniber så mine sammen. Jeg har ødelagt hans liv. Og det værste er at han ingen ide har om det! Han fjerner nogle tårer med sine tommelfinger. Nogle blide strøg hen over mine kinder. "Er det mine fans..? paparazzierne?..." Jeg ryster på hoved. Vil gerne sige noget, men min hals snor jeg i tusind knuder. Han løfter mig op og går ind i stuen. Jeg føler mig som..et barn. Jeg begynder at græde mere ved tanken. Han går ovenpå. Han har to rynker mellem øjenbrynene. Han ligger mig ned i sengen og sætter sig ved siden af.. "Fortæl når du er klar.." Han ser på mig. Der går lang tid hvor der bare er stilhed. Jeg prøver at få styr på mine tårer og det hjælper en smule efter hånden.. 10 minutter, 20 en halv time..Der er stadig stilhed. Han sidder og nusser min hånd og ser på mig. Jeg har fået styr på tårnene, sidder og tænker på en måde jeg kan gøre hans liv lidt mindre surt på. Hvad snakker jeg om. Ingen forklaring kan gøre det hele mindre forfærdenligt..

Jeg tager en dyb indånding, ser ned i gulvet, jeg kan ikke se på ham i mens. Bider mig i læben. Begynder så.."Jeg..Den..du..nej.." Jeg stopper op, må have styr på det hele forfra..Han ser på mit ansigt, jeg kan mærke det. Fem minutter senere er jeg klar igen. Jeg tager en dyb indånding, ser kort på vores hænder. Begynder så "Den aften...Vi var sammen...Ja..Vi glemte ligesom og nu..Var jeg ved lægen med mor...Jeg..Vi..Jeg er...gravid.." Det sidste ord kluder jeg lidt i, men det blev sagt. Han stopper med at nusse min hånd. Jeg ser op på ham. Han har ikke længere sit blik på mig, bare ned på mine hænder. "Justin...Please sig noget.." Jeg kan mærke tårene igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...