You Saved My Life - One Direction

18-årige Kate Wayne lever et farligt liv. Hendes hverdag består af stoffer, alkohol og sex. Og så er der selvfølgelig også hendes arbejde som lejemorder. Hun er på en konstant flugt fra politiet, der kun er ude på at få hende spærret inde på livstid. Men da hun en dag får en opgave, som hun ikke kan gennemføre, går det hele galt. (Vil gerne lige advare jer om, at denne historie er gammel og - i følge mig - virkelig dårlig. Jeg havde ikke rigtig nogen erfaringer, da jeg begyndte på den, så jeg undskylder på forhånd!)

157Likes
107Kommentarer
17620Visninger
AA

3. "Okay, nu har du virkelig pisset mig af."

Jeg gik stille og roligt ned i kælderen til casinoet. Det mest skumle casino i hele byen. Et sted, hvor du kunne blive slået ned, bare fordi nogen ville have din gevinst. Selv hvis det var en lille gevinst. Men heldigvis for mig, uheldigvis for andre, var jeg nok noget nær umulig at slå ned. Lad os bare sige, at jeg havde mine 'midler'. Jeg rystede selvsikkert mit hår, der bølgede ned over min røde kjole. Åh, hvor jeg dog elskede den kjole. Den var stram, skinnende, og gik mig til lige over knæene. Oneshoulder og bar ryg. Og sammen med mine fantastisk høje, sorte pumps og et par armbånd udgjorde det så min påklædning. Hurtigt kiggede jeg rundt i hele casinoet. Der stod spillemaskiner og andre ting og sager over det hele, og henne i hjørnet var så døren til baglokalet. Det var dér jeg skulle hen. Desværre kunne jeg ikke gå ubemærket derhen, eftersom jeg var den enste kvinde i rummet, og desuden også den enste iført rødt tøj.

"Hva' shå, shkatter? Kommer du ik' herhen og spiller me' os?" spurgte en tyk mand, omkring de halvtreds år. Der sad et cigaratskod fast i hans lange skæg, der var sat op i en slags hestehale.

"Desværre," svarede jeg bare med en lille smil. Han gloede lidt på mig, og kiggede så på spillet igen. Jeg gik videre hen mod døren, men blev straks efter standset af en hånd på min skulder. Håndens ejermand fik mig vendt om, så jeg kiggede lige ind i øjnene på en mand der nok var mellem tres og halvfjerds år gammel, og som nok også var den mest veltrænede gamle mand, jeg nogensinde havde set. Jeg genkendte med det samme hans ansigt fra billedet på mit papir. Han var mit mål. Det ville nok kræve en del anstrengelse. Heldigvis. Det var lang tid siden jeg sidst havde oplevet noget modstand.

"Miss Johnson?" spurgte han. Jeg nikkede. Det var mit dække. Jeg havde på forhånd aftalt at møde ham her. Jeg sendte ham et blændende smil, og han smilede tilbage med et guldsmil. Alle hans tænder var guldtænder. Det så åndssvagt ud, men det kunne også være ligegyldigt. Snart ville han slet ikke have nogen tænder.

"Det er mig."

"Skal vi gå et sted hen, hvor vi kan snakke i fred?" spurgte han venligt. Jeg nikkede og gik afsted mod baglokalet med ham, der så hed Greg, i hælene. Jeg åbnede forsigtigt døren, holdt den åben for ham, og lukkede den så igen efter os.

"Hmm, en dame med manerer. Det kan jeg lide," sagde han og smillede skummelt. Jeg gik stille hen til det lille bord, der stod mit i rummet, og satte mig på en af stolene. Han fulgte efter mig, og satte sig overfor.

"Så hvad er det for en vigtig ting du vil fortælle? Du sagde at der var penge indblandet, og jeg elsker penge.." udbrød han efter et par minutters stilhed. Han stirrede interreseret på mig, men jeg svarede ikke. I stedet rejste jeg mig, og gik langsomt rundt om bordet hen mod ham, og knugede min kniv ind til mig bag min ryg. Jeg foretrak at bruge kniv. Det var ikke ligeså sjovt med en pistol. Det gik bare for hurtigt, og man behøvede ikke engang at være tæt på for at bruge sådan en. Næh, lidt fare, lidt adrenalin, det var præcis sådan jeg ville have det.

"Det har faktisk noget at gøre med din datter.." sagde jeg og stoppede op, halvanden meter fra ham. Han løftede det ene øjebryn.

"Min datter?" spurgte han forvirret. Jeg nikkede og kiggede ned i jorden med et lille smil.

"Hun har fået en chance. En chance for at få fingrene i en hel masse penge."

"Aha.. Jamen så fortæl mig hvad det går ud på!" bad han og så nysgerrig ud. Jeg tog et meget lille skridt hen mod ham og løftede blikket, så jeg så ham direkte ind i øjnene. Mit smil var forsvundet, mine øjne udtryksløse.

"Det eneste du behøver at vide," sagde jeg og stirrede på ham mens jeg knugede hårdere om kniven, der stadig var gemt bag min ryg. "er at hendes eneste mulighed for at få pengene.. er at dræbe dig!"

Jeg hævede kniven og stak ud efter ham, men han undveg og sprang op. Jeg tog forskrækket et skridt baglæns, men gjorde mig igen klar til at hugge, og ramte ham denne gand i venstre skulder. Desværre var det ikke nok til at dræbe ham. Inden jeg nåede at gøre noget, havde han givet mig en knytnæve lige i ansigtet. Jeg vaklede lidt og gik et par skridt baglæns, men rystede så på hovedet. Det gjorde han bare ikke.

"Okay, nu har du virkelig pisset mig af." snerrede jeg. Jeg gjorde klar til at hugge, og inden han nåede at reagere, havde jeg plantet kniven lige i panden på ham. Han faldt om på gulvet med et mærkeligt ansigtsudtryk. Regel nummer tre: Vis ingen nåde. Jeg trak ham med hen i hjørnet, satte ham op ad væggen og plantede han fingre på knivens skaft, så det lignede selvmord. Fingeraftryk og så videre behøvede jeg ikke at bekymre mig om. Politiet efterforskede aldrig mordene fra denne del af byen. Jeg forlod lokalet, og lukkede døren efter mig. Nu gjaldt det bare om at komme væk herfra. Inden jeg nåede at blive stoppet af nogen andre, løb jeg gennem rummet og udenfor. Så skulle jeg bare hjem.

 

*********************

 

"Ej, Kate, hvad er der sket med dit øje?" spurgte Karen bekymret. Jeg løftede øjenbrynene.

"Mit øje? Er der sket noget med mit øje?" spurgte jeg forvirret. Jeg havde ret ondt i mit hoved, og var lige kommet ind ad døren til vores værelse. Hun sukkede.

"Det ser bare.. sjovt ud. Området rundt om øjet ser lidt hævet ud.."

"Det er garanteret på grund af ham fyren. Han slog mig i ansigtet, og nu gør mit hoved bare mega ondt," svarede jeg. Hun så bekymret på mig.

"Kate, jeg ved godt at du fretrækker kniven, men måske skulle du bare nøjes med at bruge den til de mindre krævende jobs.."

Jrg sukkede og nikkede.

"Du har nok ret.." mumlede jeg træt.

"Nå, få dig nu noget søvn. Jeg er tror godt at du kan få fri i morgen. Der plejer ikke at komme så mange om søndagen. Desuden kunne det godt se ud som om at det øje der får en sjov farve i løbet t natten, og så kan vi ikke rigtig bruge dig til noget.."

Jeg nikkede, tog mit tøj af og smed mig udmattet i min seng.

"Nå ja, forresten så har Mike en ny opgave til dig. Han bad mig også om at sige,, at han godt vidste du fik ret mange jobs her for tiden, men du skulle bare tænke på at det gav penge.."

Hun rakte mig et plastikchartek med et papir i. Jeg kiggede træt på det. Det var først om nogen dage. Men det var ikke en gammel, rig mand. Det var en ung dreng, omkring samme alder som mig. Jeg kiggede på billedet. Han havde mørkt hår, og så slet ikke værst ud. Men sådan måtte jeg selvfølgelig ikke tænke. Han var mit bytte. Mit mål. Mine øjne var næsten faldet i, mens jeg prøvede at læse navnet. Men det eneste jeg så var noget med Z. Zien, eller sådan noget. Zann. Zi.. Zain.. Zayn..

Kort efter faldt jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...