You Saved My Life - One Direction

18-årige Kate Wayne lever et farligt liv. Hendes hverdag består af stoffer, alkohol og sex. Og så er der selvfølgelig også hendes arbejde som lejemorder. Hun er på en konstant flugt fra politiet, der kun er ude på at få hende spærret inde på livstid. Men da hun en dag får en opgave, som hun ikke kan gennemføre, går det hele galt. (Vil gerne lige advare jer om, at denne historie er gammel og - i følge mig - virkelig dårlig. Jeg havde ikke rigtig nogen erfaringer, da jeg begyndte på den, så jeg undskylder på forhånd!)

157Likes
107Kommentarer
17627Visninger
AA

9. "Jeg tror at jeg er forelsket i dig.."

"Har du ikke lyst til at prøve pariserhjulet?" spurgte Zayn, og pegede på det store runde hjul, der drejede rundt. Jeg nikkede smilende, og vi stillede os hen i køen, der underligt nok ikke var så lang. Det var efterhånden blevet aften, så Zayn og jeg havde rendt rundt i flere timer. Men det havde været rigtig hyggeligt, og vi havde fået snakket en hel del. Da det endelig var vores tur, og Zayn havde betalt for os, satte vi os ind i den lille kupé, eller hvad de nu hed. Hjulet begyndte at dreje langsomt rundt, og jeg sad og nød udsigten. Jeg havde altid elsket pariserhjul, uden gentlig at vide hvorfor. Jeg kiggede hen på Zayn, kun for at opdage, at han sad og stirrede på mig. Jeg stirrede spørgende tilbage, men han smilede bare, tog mit pandehår og satte det om bag mit øre. I samme øjeblik løftede han øjenbrynene og så bekymret ud. Og jeg kom i tanke om, at det netop var der min store blå bule var.

"Hvordan har du fået det?" spurgte han bekymret. Jeg vidste, at jeg ville blive nødt til at lyve, og hvis jeg skulle have ham til at tro på mig, måtte jeg virke så troværdig som muligt.

"Jeg gik ind i en glasdør," sagde jeg og grinede. Han sænkede øjenbrynene, stirrede lidt på mig, og brød så ud i latter. Jeg grinede lidt med, men det var en falsk latter. Jeg kunne mærke den dårlige samvittighed stige op i mig, hver gang jeg løj for Zayn. Det var en ubehagelig følelse. Jeg rystede følelsen af mig. Det nyttede ikke at rende rundt med en konstant skyldfølelse. Da turen var færdig gik vi lidt videre mens vi snakkede. Vi kom forbi en lille bod med slik og alt sådan noget, og der købte vi nogle popcorn som vi delte. Mens vi gik og spiste af dem, kom der pludselig en lille gruppe skrigende piger hen til os, nok omkring vores alder, og og spurgte efter Zayn's autograf. Og igen hskede jeg på det Sally havde sagt. Om at de var kendte. Men det var faktisk lidt akavet, for jeg kendte jo ikke nogen af dem, så jeg stillede mig bare lidt bagved og var stille. Zayn sendte mig et undkyldende blik, tog nogle billeder med dem, skrev på deres trøjer, og så videre, og efter lidt tid gik de endelig igen. Dog var der en af pigerne der vendte sig om, tog et billede af Zayn og jeg, og bagefter bare løb så hurtigt hun kunne. Zayn gloede lidt sjovt efter hende. Jeg var bare forvirret.

"Hvad skulle det til for?" spurgte jeg. Han smilede skævt.

"Tja.." var hans svar. Wuw! Virkelig godt svar! Jeg rystede bare på hovedet, og så gik vi videre. Jeg fik øje på et lille rødt/hvidt stribet telt.

"Uh, jeg elsker skydetelte!" udbrød jeg, og pegede på den lille bod. Zayn smilede af mig.

"Jamen så lad os da gå hen og prøve."

Jeg nikkede ivrigt, og vi stillede os op ad 'disken'. Manden der stod for skydeteltet kom hen til os med et professionelt smil.

"Vil i prøve?" spurgte han venligt. Zayn nikkede til ham, og betalte for at vi begge kunne prøve. Det gik ud på, at man skulle ramme en masse skydeskiver, der fløj rundt over det hele. Vi fik begge stukket en riffel-lignende ting hver i hænderne. Det her var jeg god til. Det vidste jeg. Manden stillede sig ud i siden, nok for ikke at blive ramt, og på en lille skærm stod der point og tid. Vi havde et minut til at få så mange point som muligt. Der lød en høj lyd, og tiden gik i gang. Jeg tog sigte med min riffel-dims, og skød efter midten af alle de skydeskiver der var. Det gik egentlig meget godt, for jeg ramte i midten af dem alle, men ved nogle få af dem ramte jeg en milimeter eller to ved siden af. Det var vel ikke værst. Da den høje lyd lød igen, og tiden var gået, lagde jeg riflen på bordet og kiggede op på tavlen. Jeg havde fået.. en del point. I hvertfald hvis man sammenlignede med Zayn. Jeg kiggede hen på ham, og kunne ikke holde et fnis tilbage. Han så virkelig sjov ud i ansigtet. Lidt skuffet, lidt overrasket og lidt trist. Han kiggede hen på mig med løftede øjenbryn.

"Hvordan gjorde du det?!?" udbrød han fortvivlet. Jeg smilede bare.

"Zayn, nu skal du ikke være en dårlig taber, vel?" sagde jeg og kiggede ham direkte i øjnene. Han lavede et surt ansigt for sjov, men kunne heller ikke lade være med at grine lidt.

"Du kan vælge fra den øverste hylde," sagde manden, der var dukket op igen. Jeg lod mit blik glide hen over hylden, og fik øje på en lyserød cowboyhat. Jeg pegede på den.

"Kan jeg få cowboyhatten?" spurgte jeg grinende. Han nikkede, trådte op på en lille taburet og hentede den ned til mig, for derefter at række mig den med et lille smil. Jeg tog imod den, og mens Zayn kiggede den anden vej, satte jeg den på hans hoved.

"Argh!" udbrød han forskrækket. Jeg fik seriøst grineflip. Den hat! Han stod bare og gloede ondt på mig. Men det fik mig bare til at grine endnu mere.

"Du skulle se dig selv!" grinede jeg og pegede på ham. Han rystede på hovedet, men det trak lidt i hans mundvige. Jeg trak min telefon frem og tog et billede af ham, som jeg så viste ham. Han fnisede lidt.

"Kom!" sagde han pludselig, tog fat i min hånd og førte mig hen til sådan en fotoautomat, hvor man, sjovt nok, kan tage billeder.

"Hvad skal vi?" spurgte jeg og grinede lidt af hans iver. Men han smilede bare, trykkede på en knap og lagde nogle mønter i, og trak mig så med ind i det lille rum. Han trak gardinet fra, satte sig på den lille stol der var derinde, og trak mig ned på sit skød.

"Hvad har du gang i?" grinede jeg.

"Vi skal tage billeder!" svarede han smilende. Han trykkede på en lille knap hvor der stod start, og vi kiggede begge grinende mod kameraet. Det blinkede et par gange, og lige i det øjeblik at kameraet begyndte at blitze løs, vendte Zayn mit ansigt mod hans, og trykkede sine læber mod mine. Først sad jeg bare som forstenet, men da jeg fandt ud af, at det egentlig var dejligt, kyssede jeg igen. Jeg lagde min hånd om hans nakke, og trykkede ham mod mig. Vi trak os forpustede tilbage for at få vejret. Vi kiggede smilende på hinanden, men ud af øjenkrogen så jeg billedet blive kopieret ud.

"Kate.. Jeg tror at jeg er forelsket i dig.." sagde han med et lille smil.

Mine tanker fløj rundt i hovedet med 100 kilometer i timen. Kunne han lide mig? Sådan rigtigt? Var han virkelig forelsket i mig? Og kunne jeg lide ham? Det sidste spørgsmål kunne jeg godt svare på. Ja. Ja, det kunne jeg.

 

*******************************

 

Jeg sad i min seng, og kunne ikke lade være med at grine. I min hånd havde jeg de billeder vi havde taget, hvor Zayn - med en pink cowboyhat på hovedet - og jeg kyssede. Hvis jeg skulle være helt ærlig, havde jeg svævet på en lyserød sky lige siden. Jeg smilede konstant. Sally havde også bemærket det, så ligeså snart jeg var kommet hjem, begyndte hn t udspørge mig.

"Hvad skete der?" spurgte hun smilende. Jeg smilede stort.

"Altså.. vi kyssede.. Og så sagde han at han godt kunne lide ham og sådan."

"Gjorde han? Hvad svarede du så?!" hvinede hun piget. Jeg grinede af hendes iver.

"At jeg også godt kunne lide ham.." svarede jeg med det største smil nogensinde. Hun smilede lumsk.

"Skete der.. mere?"

"Sally, din perverse stodder! Nej! Selvfølgelig ikke!" grinede jeg og kastede en af sofapuderne i hovedet på hende. Hun grinede også bare. Vi sad lidt og grinede som sindssyge, og da vi endelig stoppede, satte vi os til at se en masse pigefilm mens vi spiste slik.

Jeg vendte tilbage til nutiden. Inde i mit hoved kørte hele dagen baglæns, lige fra min snak med Sally, til kysset, til pariserhjulet, til Zayn der satte en tot af mit hår om bag mit øre, og fik øje på min bule. Mit smil forsvandt. Jeg havde været så lykkelig hele dagen, at jeg helt havde glemt alt om Mike. Glemt hans trusler, hans vrede. Glemt, at jeg blev nødt til at finde en løsning. Jeg blev nødt til det. Ellers ville vi begge dø.

 

***********************

Heej!

I må undskylde at der hverken kom noget i går eller i forgårs, men jeg har haft afsindig ondt i hovedet, så har stort set ikke lavet andet end at sluge panodiler og sovet..

Husk at like! Så er I bare de bedste! (:

Nå ja, DEN ER PÅ 45 FAVORITLISTER! MANGE TAK TIL JER ALLE SAMMEN! Havde slet ikke regnet med at der ville være nogen læsere overhovedet... Men jeg er rigtig glad for det, det er jo bare dejligt! (:

Farvel!

XXX CHRISTINA!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...