You Saved My Life - One Direction

18-årige Kate Wayne lever et farligt liv. Hendes hverdag består af stoffer, alkohol og sex. Og så er der selvfølgelig også hendes arbejde som lejemorder. Hun er på en konstant flugt fra politiet, der kun er ude på at få hende spærret inde på livstid. Men da hun en dag får en opgave, som hun ikke kan gennemføre, går det hele galt. (Vil gerne lige advare jer om, at denne historie er gammel og - i følge mig - virkelig dårlig. Jeg havde ikke rigtig nogen erfaringer, da jeg begyndte på den, så jeg undskylder på forhånd!)

157Likes
107Kommentarer
17618Visninger
AA

14. "I'M HOME!"

Jeg blev vækket af en irriterende lyd, der selvfølgelig kom fra min mobil. Jeg satte mig op i sengen, der tilhørte Zayn. Og så ved jeg godt hvad I tænker. Og I tager grueligt fejl. Klokken var bare blevet ret mange i går, så Zayn tilbød mig at sove her. Og så gav han mig et lille godnatkys. Hihi. Og that's it. Hvor Zayn var blevet af, var dog et mysterium for mig. Han havde da ligget ved siden af mig i går aftes? Nå, han var sikkert bare stået op. Jeg rakte ud efter min mobil, og svang benene ud over kanten af sengen, og hvis ikke at jeg havde kigget derned, ville jeg nok have trådt på Zayn. Havd fanden lavede han dernede? Han lå bare der, i boxershorts og t-shirt, og med savl ud af munden. Dynen havde jeg jo ligget med. Jeg sørgede for ikke at træde på ham, og gik ind i stuen, hvor jeg tog telefonen.

"Hallo?" sagde jeg.

"Hej Kate!" lød det fra telefonen. Karen.

"Heej.."

"Skal jeg komme hen med dine ting i dag?" spurgte hun glad.

"Uh, det må du gerne! Hvad tid?"

"Hmm.. Skal vi sige klokken fem?"

"Ja, det lyder fint. Så ses vi der, jeg sender min adresse i en sms," svarede jeg og lagde på. Jaah! Så var der kun - jeg kiggede på klokken på min mobil - syv og en halv time til at jeg skulle se mine ting! Jeg stod lidt og overvejde om jeg skulle vække Zayn og få ham til at lave morgenmad, eller om jeg skulle vente, da jeg bestemte mig for at tjekke Twitter. Jeg måtte indrømme at jeg var blevet lidt afængig af det, siden Sally viste mig det. Jeg havde fået en del følgere, og var ved at skrive at jeg lige var stået op, da et par arme pludselig lagde sig om mit liv. Selvfølgelig sprang jeg to meter op i luften af forskrækkelse.

"Forskrækkede jeg dig?" spurgte Zayn med et lille grin i stemmen. Jeg vendte mig om og så ham strengt i øjnene.

"Ja, det gjorde du faktisk."

Han grinede af mig, og gav slip. Jeg gav ham hurtigt elevatorblikket. Han havde bare det samme på, som før. Hihi.

"Hvorfor lå du egentlig på gulvet?" spurgte jeg nysgerrigt. Igen begyndte han at grine. Jeg stod bare og gloede alvorligt på ham, og ventede på at han blev færdig.

"Altså.. du sparkede mig ned. Og da jeg prøvede at komme op, sparkede du bare igen. Og så gav jeg op, og sov på gulvet i stedet," svarede han, da han endelig blev færdig med sit grineflip. Jeg kunne faktisk godt se det sjove i det..

"Du kunne da bare have vækket mig," sagde jeg med et skævt smil.

"Det har du selvfølgelig ret i.."

"Så ved du det til næste gang," sagde jeg, og skulle lige til at blinke, men stoppede mig selv. Det ville bare være for mærkeligt. Så indså jeg, hvad jeg lige havde sagt. Det var jo slet ikke sikkert at der ville blive en 'næste gang'. Men han lod heldigvis ikke til at bide mærke i det, for han vendte sig bare om og gik ud i køkkenet. Jeg fulgte efter ham, bare for at have noget at lave.

"Er du sulten?" spurgte han, og begyndte at rode i nogen skabe. Jeg nikkede. Han fandt to tallerkener og noget bestik frem, og bagefter nogle æg, bacon og brød. Jeg hjalp lidt til, og ikke længe efter lå der en dejlig omgang morgenmad på vores tallerkener, som vi satte os til at spise.

 

*************

 

"Vi ses snart igen," sagde jeg med et lille smil, og tog mine sko på. Zayn nikkede og smilede tilbage. Jeg krammede ham farvel, og lige da jeg skulle til at trække mig tilbage, lagde han sine læber på mine. Jeg kyssede glad med, og prøvede lidt efter at trække mig væk igen, og denne gang lod han mig gøre det. Jeg smilede stort og vinkede, og gik ud ad døren.

 

(Ved godt at det var et meget kort stykke, men det var nødvendigt..)

***************

 

"I'M HOME!" råbte jeg glad, da jeg gik ind i stuen. Jep, jeg kunne godt lide at gøre en god entré. Sally sad i sofaen og så tv, men vendte hurtigt hovedet hen mod mig, da jeg råbte. Et stort smil dannede sig på hendes læber, og jeg gik hen og smed mig ved siden af hende.

"Nå, fortæl mig det hele. Med detaljer!" hvinede jeg, og hun rystede grinende på hovedet.

"Jeg aaaner ikke hvad du taler om," løj hun. Jeg himlede med øjnene af hende.

"Din date! Med Niall!"

Hun sukkede opgivende.

"Okay, okay, jeg skal nok fortælle det. Altså.. Niall spurgte om mit nummer da vi var hjemme hos dem, og så ringede han i går, lidt efter du gik.." begyndte hun. Jeg nikkede for at få hende til at fortsætte.

"Jaa..?"

"Så spurgte han om jeg ikke havde lyst til at tage ud at spise.. Og han virkede jo meget sød, og jeg har altid haft en svaghed for fyre med blå øjne, det ved du jo.. Så jeg sagde ja, og.. det gik faktisk rigtig godt! Vi har aftalt at mødes igen snart," sluttede hun med et smil. Jeg hoppede op og ned i sofaen og klappede i hænderne.

"Sally, det er jo mega godt!" hvinede jeg glad. Hun smilede stort.

"Synes du?"

"Ja! I passer altså virkelig godt sammen!" svarede jeg ærligt, og kiggede dybt ind i hendes flerfarvede øjne, der dog var mest grønne. Hun smilede igen, og grinede lidt.

"Forresten, der var en pige forbi lidt tidligere med en masse poser, og hun bad mig om at sige til dig, at hun blev nødt til at aflevere det tidligere, af en eller anden grund.." fortalte hun, og lød lidt forvirret. Men jeg var ligeglad, for jeg kunne mærke glæden ved at skulle se mine elskede ting, strømme rundt i kroppen på mig. Jeg sprang op af sofaen og ind på mit værelse, hvor der stod fire sorte sække fyldt til randen med tøj. Jeg løb hen til dem og krammede dem. Endelig! Jeg havde ventet på dette øjeblik! Sally kom gående ind på mit værelse, og grinede lidt af mig.

"Jaja, grin du bare af mig, der sidder og krammer fire sorte sække med tøj i," sagde jeg ligeglad, og krammede videre. Hmm, måske skulle jeg pakke noget af det ud. Jeg åbnede den ene pose, og så min elskede telefonoplader ligge øverst. Den havde jeg savnet. Heldigvis havde både Sally og jeg en iPhone, så jeg havde lånt hendes, men vi havde haft nogle kampe om den. Jeg tog den op, satte den i en stikkontakt og satte min telefon til. Jeg opdagede at jeg havde fået en sms, så jeg åbnede den, nysgerrig efter at se hvad der stod.

'Hej Kate,

Mike ville have mig til at arbejde klokken fem,

så jeg kom med dine ting lidt tidligere,

håber det var okay.

Forresten, Mike vil altså gerne tale med dig,

han siger at han er ked af at du sagde op,

måske skulle du ringe til ham..?

Kh. Karen'

Mine hænder rystede da jeg lagde min telefon på bordet. Havde hun sagt det.. til Mike?

 

*************'

 

Heeeeeeej...

I må undskylde for det kedelige kapitel, men det var nødvendigt..

Jeg er ked af at jeg ikke har skrevet hver dag, her på det sidste, men jeg har fået en biologirapport, en roman og et essay for, så har ikke haft så meget tid til at skrive..

Men jeg skriver så tit jeg kan, hver gang jeg bare har fem minutters fri (:

Nå.. Tror I at det kommer til at fungere mellem Sally og Niall? Har Karen virkelig fortalt det til Mike?  Kommer det til at fungere mellem Zayn og Kate? Og sparker Kate virkelig om natten?

Husk at klikke på den lille grønne 'like' knap hvis I kan lide den! (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...