You Saved My Life - One Direction

18-årige Kate Wayne lever et farligt liv. Hendes hverdag består af stoffer, alkohol og sex. Og så er der selvfølgelig også hendes arbejde som lejemorder. Hun er på en konstant flugt fra politiet, der kun er ude på at få hende spærret inde på livstid. Men da hun en dag får en opgave, som hun ikke kan gennemføre, går det hele galt. (Vil gerne lige advare jer om, at denne historie er gammel og - i følge mig - virkelig dårlig. Jeg havde ikke rigtig nogen erfaringer, da jeg begyndte på den, så jeg undskylder på forhånd!)

157Likes
107Kommentarer
17582Visninger
AA

13. "Hvor er Niall?"

Da han sad der overfor mig, smilende, mens han tog en bid af sin pandekage, kunne jeg ikke lade være med at få dårlig samvittighed. Jeg burde fortælle ham det. Det hele. Alt hvad jeg havde gjort. Alt hvad der var sket. Jeg burde advare ham om det, der kunne ske. Og ville ske, hvis ikke jeg gjorde noget ved det. Hvad, vidste jeg ikke, men noget blev jeg nødt til at gøre. Men som han sad der, helt uskyldig og glad, kunne jeg bare ikke fortælle ham det. Jeg kunne ikke ødelægge hans glæde, og plante frygt i hans mave. Jeg kunne ikke. Ville ikke. Så i stedet, sad jeg bare og kiggede smilende på ham, og spiste af min mad. Jeg blev dog revet ud af mine tanker, da en velkendt skikkelse trådte ind ad døren. Selvom jeg håbede på, at hendes hoved ikke vile dreje denne vej, og få øje på mig, ja, så ville skæbnen selvfølgelig noget andet. I det øjeblik hun svang sit mørke krøllede hår over sin skulder, mødtes vores øjne, og hendes ansigt skiftede fra fornøjet til overrasket. Eftersom Zayn sad med ryggen til hende, så han hende ikke, før hun kom hen og satte sig oven på mig. Det var bare sådan noget hun gjorde. Et hvert andet tidspunkt ville det ikke gøre mig noget at se hende, men lige nu, når jeg var ude med Zayn..

"Hej Karen," sagde jeg, og forsøgte at lyde munter, og ikke ligeså nervøs og utilpas, som jeg var. Karen arbejdede jo for Mike, og hun anede ikke, at jeg ikke havde fortalt noget til Zayn.

"Hej Kate! Længe siden! Hvorfor har du ikke været på arbejde?" spurgte hun og smilede stort. Jeg rynkede forvirret panden. Havde Mike ikke fortalt noget? Det var da mærk..

"Du sagde da at du ikke havde et arbejde.." afbrød Zayn min tankestrøm. Pis. Det var præcis sådan en situation jeg gerne ville undgå. Han kiggede undrende på mig, det samme gjorde Karen. Okay, hvordan skulle jeg så redde mig ud af det her?

"Kan jeg lige tale med dig Karen? Alene?" spurgte jeg, og sørgede for at ignorere Zayns undrende blikke. Karen nikkede, og vi gik ud foran caféen.

"Nå, hvad så?" spurgte hun med et lille smil. Jeg stod og gloede lidt på hende, mens jeg tænkte. Kunne jeg fortælle hende det? Vi havde altid haft et temmelig godt forhold til hinanden, men hun var også ret gode venner med Mike. Så jeg bestemte mig for at opdigte en historie, og håbe på at hun ville hoppe på den.

"Øh.. Jeg har sagt op. Jeg vil gerne arbejde som.. sygeplejerske," fandt jeg på. Hun så overrasket på mig, men smilede så.

"Held og lykke med det så! Men alle dine ting ligger jo derhenne.."

Jeg nikkede. Det vidste jeg udemærket, og det var virkelig irriterende.

"Mike blev lidt sur på mig over at jeg sagde op, så jeg turde ikke komme og hente dem.." svarede jeg. Det var jo sandt. Hun tænkte lidt.

"Jeg kan godt hente dem for dig, hvis du vil have det!" smilede hun.

"Det ville være fantastisk!" hvinede jeg glad. Bare tanken om alt mit tøj, alle mine ting, gjorde mig i fantastisk humør. Jaja, jeg elskede mit tøj. Og mine sko. Jeg havde efterhånden fået alt for mangle vabler af at gå i mine pumps. Hun smilede, og kiggede ned på sin arm, hvor hun havde et lille ur siddende.

"Skal vi ikke sige, at jeg ringer senere? Jeg bliver nødt til at gå nu.." spurgte hun. Jeg nikkede, og hun begyndte at gå.

"Øv, nu kan jeg ikke nå at få morgenmad.." kunne jeg høre hende mumle. Jeg fniste lidt af hende og gik ind på caféen. Nu var det tid til at finde på en undskyldning til Zayn. Han kiggede på mig, og jeg gættede på at han havde siddet og forsøgt at følge med i vores samtale. Så håbede jeg bare at han ikke var så god til mundaflæsning. Jeg satte mig over for ham med et nervøst smil.

"Nå, hvem var det så?" spurgte han nysgerrigt.

"Bare en gammel kollega," svarede jeg, hvilket jo ikke var helt løgn. Han nikkede bare med et lille smil. Pyha.

"Så.. hvor arbejdede du så før?" spurgte han. Fuck det. Gud, hvorfor hader du mig så meget? Jeg gennemrodede min hjerne efter et godt svar, men kunne kun tænke på Niall. Damn. Hvad skete der for det?

"I en tøjbutik.." svarede min mund uden at have fået grønt lyd fra min hjerne. Lortemund. Ikke bogstaveligt talt, men altså..

"Nå, okay.."

Jeg smilede til ham, og han smilede tilbage. Han var - endnu en gang - hoppet på den med en tøjbutik. Hvorfor jeg hele tiden brugte 'tøjbutik', vidste jeg ikke. Men mit smil blev lidt anstrengt, da jeg igen fik en knugende fornemmelse i maven af dårlig samvittighed. Zayn fortjente bedre. Han stolede på mig, men jeg betroede mig ikke til ham. Jeg fortjente slet ikke at være sammen med ham. Han var for god til sådan en som mig. Han kiggede lidt på mig. Okay, kiggede var vist ikke det rigtige ord. Han stirrede med et skævt smil. Han savlede. Ej. Jeg grinede lidt.

"Hvad glor du på?" spurgte jeg med et smil.

"Dig."

Nej, virkelig?!? Godt svar. Jeg himlede med øjnene af ham, men smilede stadig. Han stirrede på mig, og jeg stirrede tilbage. Seriøst, de øjne der..! Det føltes som om jeg blev suget ind i dem. De havde den flotteste mørke farve.

"Er du færdig med at spise?" spurgte han, og jeg vendte tilbage fra min lille flyvetur ind i hans øjne. Jeg nikkede hurtigt. Han gik op for at betale, og kom lidt efter tilbage til mig igen.

"Skal vi gå?" spurgte han med et lille smil. Jeg nikkede og rejste mig op, for at følge efter ham ud af caféen.

 

*******************

 

"Nå.. Har du nydt dagen indtil videre?" spurgte Zayn og så mig direkte i øjnene med et lille smil. Jeg nikkede og smilede tilbage. Det havde været rigtig hyggeligt. Vi havde bare rendt lidt rundt i London og kigget på butikker og sådan noget. Nu var vi på vej hjem til Zayn, hvor de andre drenge ventede på os, og havde lavet aftensmad. Rettelse; Vi stod foran hans dør, og ventede på at en af de andre ville lette røven og lukke op for os. Der lød pludselig skridt på den anden side ad døren, og lidt efter gik den op. I døren stod Liam med et stort smil.

"Hejsa!" sagde han glad, og lod os komme ind. Jeg tog mine pumps af - endelig! - og gik ind i stuen. For første gang. Wuhu! Den mindede ret meget om Harry og Louis' stue. Nogen sofaer, et tv, et spisebord - alle de sædvanlige stue-agtige ting. Harry og en fremmed krølhåret pige - der var virkelig køn - sad i en sofa og snakkede. Ude i køkkenet kunne jeg høre Louis synge. Han var altså mærkelig nogen gange. Liam gik ud i køkkenet til ham, og Zayn gik hen og smed sig i en anden sofa. Den fremmede pige kiggede op og fik øje på mig.

"Hej! Du må være Kate! Jeg er Danielle. Liams kæreste," sagde hun med et stort smil. Jeg nikkede smilende.

"Jep, det er mig! Hej!"

Zayn havde lagt sig ned så han fyldte hele sofaen, så jeg satte mig tungt på hans mave.

"Av.."

Jeg grinede af ham, og han satte sig ordenligt så der også var plads til mig.

"Så er der mad!" råbte Louis og kom gående ud af køkkenet med en stor gryde. Bag ham kom Liam med endnu en gryde.

"Hvad skal vi have?" spurgte Zayn nysgerrigt. Liam og Louis smed sig i den sidste sofa.

"Pasta med kødsovs.. Du havde ikke så meget andet," grinede Louis. Jeg bemærkede at der manglede en.

"Hvor er Niall?" spurgte jeg. Han måtte lave et eller andet meget vigtigt, for hvis jeg ikke tog meget fejl, var han den mest madglade person af os alle sammen.

"På date.." svarede Harry og sukkede. Hvorfor sukkede han? Louis kiggede hen på ham med et smil.

"Harry er vist lidt misundelig. Op med humøret, Hazza!" sagde han opmuntrende. Harry sendte Louis et dræberblik og kiggede væk. Hvorfor var han misundelig?

"Med hvem?" spurgte jeg for at lette stemningen lidt.

"Sally.."

Jeg kiggede hen på Liam, der havde svaret mig, og løftede forvirret øjenbrynene.

"Min Sally?" spurgte jeg. Han nikkede. Wauw. Det havde lykkedes hende at score Niall. De passede nu altså stadig meget godt sammen. Totalt overgearede. Jeg kunne ikke lade være med at smile på deres vejne.

 

**************

 

Heeeeeeeej...

Jeg er ked af at der gik så lang tid, før kapitlet kom, men jeg har haft ret travlt..

Så.. undskyld!

Og nu, hvor jeg endelig havde tid, endte det selvfølgelig med at jeg faldt i søvn, da jeg var halvvejs med kapitlet. Ved ikke hvad der sker, er mega træt her for tiden. Det kunne godt have noget at gøre med at nogen, jeg næver ingen navne, VICTOR, vækker mig hver morgen.. aalt for tidligt.

Nå, men jeg er glad for at se, at der er nogen der læser, det gør mig glad når I beder om mere.. hehe..

Forresten; hvad tror I at der sker? Har I nogen idé overhovedet? Hvad skulle Karen, siden at hun havde så travlt? Hvorfor var Harry misundelig? Kommer det til at fungere mellem Niall og Sally?

Nå, hej hej! (:

Nå ja, by the way, 65 FAVORITLISTER! ER GLAAAD! Tror I at vikan få den op på 70??

KEEP LIKING!

BYE!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...