You Saved My Life - One Direction

18-årige Kate Wayne lever et farligt liv. Hendes hverdag består af stoffer, alkohol og sex. Og så er der selvfølgelig også hendes arbejde som lejemorder. Hun er på en konstant flugt fra politiet, der kun er ude på at få hende spærret inde på livstid. Men da hun en dag får en opgave, som hun ikke kan gennemføre, går det hele galt. (Vil gerne lige advare jer om, at denne historie er gammel og - i følge mig - virkelig dårlig. Jeg havde ikke rigtig nogen erfaringer, da jeg begyndte på den, så jeg undskylder på forhånd!)

157Likes
107Kommentarer
17615Visninger
AA

6. "Don't attack me."

Min telefon ringede, og jeg tog den hurtigt.

"Hallo?" sagde jeg venligt. Sally, en tidligere medarbejder, der nu arbejdede på en café, sad overfor mig og smilede. Jeg havde fået lov til at bo hos hende i et par dage.

"Hej Kate!" sagde en glad, velkendt drengestemme, og straks smilede jeg, selvom han ikke kunne se det.

"Hej Zayn!"

Sally fniste lidt og løftede øjenbrynene mens hun lavede mærkelige ansigter til mig. Jeg himlede med øjnene af hende.

"Jeg tænkte på.. Skal du noget i aften?" spurgte Zayn, og straks begyndte sommerfuglene at flapre rundt i min mave.

"Nej, jeg har ingen planer.." sagde jeg svævende. Sally grinede dæmpet af mig, men jeg lavede bare nogle fejende armbevægelser for at få hende til at smutte.

"Altså, nu ved jeg jo ikke om du foretrækker at spise på restaurant, eller noget der er mindre formelt.." mumlede han for sig selv. Jeg grinede.

"Jeg må indrømme, at jeg jeg foretrækker det mindre formelle.."

"Har du så ikke lyst til at komme hen til Harry og Louis og spise med? Liam og Niall kommer også..Vi skal bare have pizza, men det plejer at være rigtig hyggeligt!" spurgte han glad. Sally stod i døren og lavede tommel op, men jeg sendte hende bare et dræberblik, så hun vendte sig om i døren og gik med et lille grin.

"Jo, selvfølgelig!" svarede jeg da Sally var forsvundet helt.

"Okay, bare kom klokken syv."

"Det skal jeg nok. Vi ses!" svarede jeg glad.

"Ja, vi ses."

I det øjeblik han lagde på, hoppede, dansede og skreg jeg af glæde. Sally kom ind i stuen igen og grinede af mig.

"Hvad så, hvem er ham Zayn?" spurgte hun da jeg var faldet lidt ned.

"Det er bare en fyr jeg har mødt.. Han er vildt sød!" løj jeg. For det var jo ikke helt sandt. Men jeg havde faktisk ikke fortalt Sally om hvorfor jeg ikke boede hende på clubben.

"Ej, jeg vil se ham!" halvråbte hun skingert. Det var det jeg godt kunne lide ved Sally. Hun var virkelig sød, og så interresede hun sig også for andre.

"Altså.. Jeg kan da spørge om du må komme med..?"

"Aarj, det er jeres date, jeg vil ikke komme og forstyrre jer.." grinede hun. Jeg rytede på hovedet.

"Hans venner er der også, og hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg ikke have noget imod at have en veninde med.."

"Jamen så spørg dog!" skreg hun. Jeg grinede af hende. Hurtigt fandt jeg min mobil frem, og skrev beskeden. Jeg trykkede send, og kiggede så op på Sally igen. Hun stod og dansede lidt, jeg var ikke helt sikker på hvorfor. Hun var sikkert bare glad for at komme ud og snakke med nogen drenge. Hun opdagede at jeg gloede på hende, og stoppede så sin dans mens hun grinende førte fingrene gennem sit hår. Åh, jeg elskede hendes hår. Det var en rigtig flot rød farve, kort, lidt den samme frisure som Victoria Beckham. Det klædte hende bare virkelig godt! Jeg kunne mærke min telefon vibrere, og hurtigt tog jeg den op, og læste beskeden.

 

Selvfølgelig kan hun komme med!

Drengene bliver garanteret glade! :D

 

Jeg smilede lidt for mig selv. Jeg havde også modtaget en sms med adressen. Nå ja. Jeg anede jo faktisk ikke hvor det var henne.

"Du kan godt tage med," sagde jeg så til Sally. Hun smilede og nikkede.

"Men.. skal vi så ikke finde noget at tage på?" spurgte hun glad, og lød en smule overgearet. Det var bare en typisk Sally-ting. Sally var altid overgearet.

"Jo, kom!"

 

*******************************

 

Jeg havde lånt noget tøj af Sally, for jeg havde faktisk rendt rundt i det samme tøj i tre dage nu. Lidt klamt egentlig. Men jeg havde jo ikke haft adgang til mit tøj. Så da jeg havde taget mig et forfriskende bad, var jeg straks trukket i et par stramme jeans og en lang sort/hvid stribet top. Lidt hverdagsagtigt. Men Sally og jeg brugte ikke samme størelse sko, så igen blev jeg nødt til at tage mine sorte pumps på. Jeg tørrede og redte mit hår, lagde en pæn makeup, og så var jeg klar. Jeg gik ad af gæsteværelset, som jeg sjovt nok var flyttet ind på, og gik ind i stuen. Sally stod derinde og snakkede i telefon. Hun havde et par stramme jeans, en sort top og en mørkegrå blazer på, sammen med et par pumps. Hun så faktisk rigtig godt ud. Håret der normalt bølgede lidt, var blevet glattet, og hun havde smokey eyes. Da hun blev færdig med at snakke i telefon, smilede jeg og lavede tommel op.

"Du ser godt ud!" sagde jeg, og hun smilede også.

"Siger du? Skønhedens dronning! Ikke så mærkeligt at ham der Zayn faldt for dig, smukke.." svarede hun og blinkede til mig. Jeg himlede med øjnene af hende, men smilede alligevel stort.

"Skal vi gå?" spurgte jeg og greb hendes bilnøgler.

"Yep, let's go, babe!"

 

Ti minutter senere stod vi foran Harry og Louis' dør. Jeg trykkede på ringeklokken, og kort efter hørte vi skridt på den anden side af døren, og den gik op. I døråbningen stod en dreng, som jeg ikke kunne genkende. Han havde krøllet hår, og så meget glad ud. Utrolig glad, faktisk. Jeg gad vide hvad han var så glad over? Men det måtte jo være enten Harry eller Louis, mendmindre vi var gået forkert, selvfølgelig.

"Hejsa!" sagde han friskt. Jeg smilede venligt.

"Hej," svarede jeg hurtigt.

"Kate og Sally, gætter jeg på?"

"Jep, det er os!" svarede jeg med et smil. Han nikkede og flyttede sig så vi kunne gå ind. Jeg gik hurtigt forbi ham, og Sally fulgte tavs efter. Drengen førte os ind i en stor stue med tre store sofaer, der så virkelig indbydende ud. Fire drenge lå og slængede sig i dem, tre af dem genkendte jeg.

"Hej Kate!" sagde Zayn med et stort smil på sine læber. Jeg smilede igen.

"Hej Zayn!"

Han rejste sig op og kom hen og gav mig et kram. Jeg krammede igen, og så at de andre drenge også havde rejst sig. Liam kom hen og krammede mig efter jeg havde sluppet Zayn, og bagefter kom Niall også. Lidt akavet, men det lagde de andre vist ikke mærke til. Drengen fra døren kom også hen til mig, og rakte sin hånd frem mod mig.

"Jeg hedder Harry," sagde han venligt. Jeg rystede hans hånd.

"Kate."

"I know," grinede han. Bagefter kom der en anden dreng, som jeg heller ikke kendte.

"Hej. Jeg hedder Louis!" sagde han med et stort smil. Jeg nikkede.

"Hej. Kate."

Vi gav hinanden hånden. Jeg kiggede hen på Sally, der havde et meget underligt og ulæseligt ansigtsudtryk, og som stod og gav Liam hånden. Men nu hvor vi alle havde sagt hej, kunne Niall vist ikke vente længere.

"Skal vi ikke snart spise?!?!?" udbrød han utålmodigt, og han så ud som om at han led. Vi grinede alle lidt af ham. Som svar på hans spørgsmål ringede det på døren.

"Det må være pizzamanden. Hvem åbner?" spurgte Harry. Sally så pludselig ud som om hun vågnede af en trance.

"DET GØR JEG!" råbte hun. Jeg kiggede overrasket på hende. Hvad skete der lige for hende? Hun gik ud mod døren med vores blikke i ryggen. Ligeså snart hun var ude af syne, kom der et mærkeligt halvskrig (er der noget der hedder det??) og vi kiggede alle mærkeligt på hinanden. Fordi vi alle var så stille, kunne vi tydeligt høre døren blive åbnet og lukket, og lidt efter kom Sally tilbage igen. Hun havde en hel stak pizzaer i favnen, som hun lagde på bordet, og satte sig derefter i en tomandssofa. Alle drengene gik også hen og smed sig i sofaerne, så Niall sad ved siden af Sally, Louis, Liam og Harry sad i en anden sofa, og Zayn i en tredje. Da det var den eneste sofa hvor der var plads, satte jeg mig ved siden af ham. Ikke at jeg havde noget imod det. Nok nærmere det modsatte. Niall kastede sig som den første over pizzaerne, og lidt efter sad vi alle sammen og spiste mens vi snakkede. Sally så lidt skræmt ud hver gang nogen snakkede til hende, hvilket var lidt mærkeligt, for hun var ikke den generte type. Hun elskede normalt opmærksomhed. Men jeg tænkte ikke nærmere over det.

"Så hvad arbejder I to så med?" spurgte Louis nysgerrigt. Han hentydede til Sally og jeg. Jeg gik lidt i panik og vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg kiggede på Sally for at få hende til at svare. Hun vågnede lidt op og kiggede så på Louis.

"J-jeg arbejder på en café," stammede hun. Louis nikkede og kiggede så på mig. Åh, pis! Hvad fanden skulle jeg svare?

"Jeg, øh.. Jeg er arbejdsløs," løj jeg. Han nikkede igen. Hvorfor nikkede han hele tiden?!

"Jeg skal lige have noget at drikke. Kate, går du ikke med?" spurgte hun og lavede et underligt ansigt der sagde mig, at der var noget hun ville sige. Uden et ord nikkede jeg og gik efter hende ud i køkkenet. Hun lukkede døren efter os, og vendte sig om mod mig med et vildt ansigtsudtryk. Jeg så forskrækket på hende.

"Hvorfor fortalte du mig ikke at det var dem?!?" halvråbte hun. Jeg løftede forvirret øjenbrynene.

"Dem?"

"Ja! One Direction! Hvorfor fortalte du mig det ikke?!?" råbte hun, og jeg var ikke sikker på om hun var glad eller sur.

"Øh.. One Direction? Og det er..?" spurgte jeg, endnu mere forvirret end før. Jeg fattede ingenting.

"DET ER FORHELVEDE ET VERDENSKENDT BOYBAND! OG.. DE SIDDER LIGE DER! INDE I STUEN!" råbte hun og pegede på døren.

"Øh.. Nå. Det vidste jeg ikke. Jeg har ikke lyttet til musik i fire år.." mumlede jeg. Hvilket var sandt. Ja, jeg havde hørt musik i clubben, men jeg havde ikke lyttet til det. Det var bare baggrundsstøj. Ikke noget jeg lagde mærke til.

"Ja, så giver det også lidt mere mening.. Men alligevel! Prøv at se mig! Jeg ligner bare en almindelig pige!" råbte hun og pegede på sig selv. Jeg kiggede ned ad hende.

"Jeg synes altså at du ser godt ud.." grinede jeg. Det trak lidt i hendes mundvige. Hendes alvorlige facade var ved at forsvinde, og lidt efter var hendes ansigt bare et stort smil.

"Pff, og det skulle komme fra dig. Du ligner sgu altid en der lige er kommet ud fra et photoshoot, din lækre pige! JEG ER MISUNDELIG!" halvråbte hun grinende. Jeg grinede med, glad for at hun ikke længere var sur.

"Men hvordan skal man opføre sig når man er sammen med kendte mennesker?" råbte hun dæmpet og lød fortvivlet. Jeg himlede med øjnene af hende.

"Bare vær dig selv. Det vil de nok foretrække.."

Hun nikkede og smilede. Jeg smilede tilbage, og vendte så om for at gå ind i stuen. Da vi trådte ind, hvilede alle drenges blikke på os. Okay, de havde så meget hørt at Sally råbte. Men fuck det. Jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Zayn, og Sally satte sig ved siden af Niall. Denne gang havde hun et stort selvsikkert smil klistret i fjæset.

"Skulle du ikke have noget at drikke?" spurgte Niall hende. Hun trak ligegyldigt på skuldrene. Liam rejste sig op.

"Skal vi ikke se en film?" spurgte han og smilede. Jeg nikkede, nogen af de andre mumlede også noget der lød som ja. Så han gik hen til deres filmhylde og kiggede lidt.

"Har I ikke 'I am legend'? Will Smith er bare SÅ lækker!" udbrød Sally.

"Jo. Den kan vi da godt se. Det er også et stykke tid siden vi så den sidst.." mumlede Liam mens han lod bikket gennemsøge de lange rækker film, hvor han til sidst fandt den.

"Jeg skal have noget slik!" råbte Niall og lød mega overgearet. Var han bare ligesom Sally? Altid overgearet? Han gik ud i køkkenet og kom tilbage lidt efter med et gigantisk bjerg af slik i favnen. Hold da kæft.

"Så meget kan vi sgu da ikke spise.." mumlede jeg, men han hørte det. Han sendte mig et surt blik.

"Det er ikke til deling. Det er kun til mig."

Jeg løftede mistroisk øjenbrynene.

"Okay, og du havde tænk dig at spise det hele?" spurgte jeg og smilede skævt. Han nikkede.

"Selvfølgelig!" svarede han.

"Pff, det kan du jo ikke."

"Er det en udfordring?" spurgte han med et glimt i øjet. Jeg nikkede.

"Åh ja, det kan du lige tro det er," svarede jeg og sendte ham et dræberblik. Han 'dræbergloede' tilbage, og vi havde en lille stirrekonkurrence. Til sidst gav han op og blinkede. HA!

"Hvis jeg vinder skal du være min tjener for en dag. Hvis du vinder, er jeg din tjener," sagde han så. Jeg nikkede.

"Deal."

"Jeg starter filmen nu.." kom det fra Liam af. Drengene hade vist siddet og fulgt med i vores samtale, men de sagde ikke noget til det. Jeg var het sikker på at jeg ville vinde. Hvis Niall spiste alt det slik ville han brække sig. Selvtilfreds kiggede jeg hen på skærmen hvor filmen var gået i gang. Jeg satte mig lidt op af Zayn og lagde mt hoved på hans skulder. Det sagde han heldigvis ikke noget til.

 

Filmen var snart færdig vidste jeg, for jeg havde set den en del gange før. Men jeg var blevet lidt nysgerrig efter at se hvor langt Niall var kommet. Problemet var bare, at jeg nærmest lå i Zayns skød, så jeg kunne ikke se noget som helst. Og fordi der kom en svag snorkelyd fra Zayn af, gættede jeg på at han var faldet i søvn. Så meget forsigtigt prøvede jeg at sætte mig op, for jeg ville helst ikke vække ham. Det lykkedes meget godt, og endelig kunne jeg se noget. Og jeg kunne ikke lade være med at gispe. Der var kun et par vingummier og en pose chips tilbage af den kæmpestore bunke! FUCK. Så ville jeg sgu da tabe! Niall havde et sjovt ansigtsudtryk, som om han var ved at kaste op, men han spiste ihærdigt videre. Sally var rykket lidt væk fra ham. Han sad bare og proppede vingummier i munden. Uden at tænke over det, greb jeg posen med chips. Så kunne han ikke spise dem, og ergo ville han tabe.

"Hwa'aver duh?" spurgte han med munden fuld af vingummier. Lidt frastødende egentlig.

"Jeg tager dine chips så du ikke kan vinde," svarede jeg ligegyldigt. Han sank vingummierne.

"Det er snyd!" halvråbte han. Jeg rystede på hovedet.

"Vi har ikke lavet nogen regler. Ergo, er alt inden for lovens grænser tilladt."

Hvorfor skulle jeg lige sige det. Vi stod begge to og gloede lidt på hinanden. Hvorfor var det så akavet? Nok fordi vi begge to vidste at vi havde overtrådt loven og så videre. Det var som om vi havde en lille samtale med øjnene, og til sidst blev vi enige om at vi bare skulle glemme det og lade som ingenting. Jeg grinede som om jeg havde sagt det for sjov, bare så de andre ikke blev mistænksomme.

"Giv mig så mine chips," udbrød Niall pludselig. Jeg blev opmærksom på den pose jeg stod med i hånden, og kiggede så tilbage på Niall med et ondt smil.

"Næh!"

Og så overfaldt han mig. Eller, han forsøgte. Jeg havde temmelig hurtige reflekser, og var blevet overfaldet en del gange før. Og selvom jeg slet ikke ville ham noget ondt, kom jeg til at gøre det alligevel. Så et halvt sekund efter at han var fløjet op, lå han nede på gulvet og ømmede sig. Jeg tror at jeg var kommet til at sparke ham mellem benene. Hovsa.

"Auuuuuv....!" peb han. Jeg kiggede først lidt på ham, og tænkte så, at det ville være en god idé at gøre noget. Så jeg rakte en hånd frem med et lille smil.

"Don't attack me. Så ved du det."

Han sendte mig et dræberblik, men tog imod min hånd. Jeg hev ham op at stå, og han humpede hen til sofaen hvor han dumpede ned. Jeg gik hen til den anden sofa og ignorerede at alle drengene sad og gloede underligt på mig. Nå ja, udover Zayn, han sov stadig. Han så faktisk ret sød ud. Jeg satte mig ned og kiggede på tv'et. Jeg vidste allerede, at jeg havde tabt kokurrencen. Men det var vel okay. Det var kun EN dag. Åh gud. Kill me!

"Går du til kampsport?" lød det pludselig fra Louis af. Jeg kiggede hen på ham og rystede så på hovedet.

"Nope. Jeg har bare hurtige reflekser."

Han nikkede. Igen. LAD SÅ VÆRE MED BARE AT NIKKE. Jeg så hen på fjernsynet igen, og følte mig lidt træt. Uden at tænke over det, lagde jeg mig i Zayns skød igen, og ikke længe efter faldt jeg i søvn.

 

*****************************

 

Heej!

Jep, jeg kom hjem fra ferien i søndags, men jeg var virkelig træt, så kapitlet blev først skrevet i dag..

Men til gengæld blev det lidt længere!

Så jeg håber at det er okay!

Skriv endelig jeres mening :-)

Og husk at trykke 'Like', så bliver jeg glaaad!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...