You Saved My Life - One Direction

18-årige Kate Wayne lever et farligt liv. Hendes hverdag består af stoffer, alkohol og sex. Og så er der selvfølgelig også hendes arbejde som lejemorder. Hun er på en konstant flugt fra politiet, der kun er ude på at få hende spærret inde på livstid. Men da hun en dag får en opgave, som hun ikke kan gennemføre, går det hele galt. (Vil gerne lige advare jer om, at denne historie er gammel og - i følge mig - virkelig dårlig. Jeg havde ikke rigtig nogen erfaringer, da jeg begyndte på den, så jeg undskylder på forhånd!)

157Likes
107Kommentarer
17580Visninger
AA

11. "Alt er perfekt.. på grund af dig."

Jeg stod på en strand. Ude i horisonten kunne jeg se en masse smukke farver hvirvle om den nedgående sol. Det var varmt, og blæste svagt og fik bølgerne til at strømme op på stranden og ned igen. Jeg kunne se en silhuet af en person mod solen, komme gående op ad vandet. Personen kom nærmere, og jeg indså at det var Zayn. Han var nu næsten nået helt hen til mig, han var faktisk så tæt på at jeg kunne se hver en detalje på hans krop. Han var topløs og havde nogen gennemblødte shorts på. Jeg skulle lige til at sige noget til ham, hvad som helst, da jeg jeg kunne mærke en vibrerende følelse i min lomme. En melodi, der stadig var ekstremt irriterende begyndte at spille, og Zayn stoppede op med et underligt ansigt få skridt fra mig. Årh, hvorfor skulle min telefon også ringe lige der? Jeg stak hånden ned i lommen for at tage den, men den var der ikke. Alligevel kunne jeg stadig mærke den. Jeg løftede forvirret øjenbrynene, og i samme øjeblik hvirvlede det hele rundt. Vandet, himlen, Zayn. Og jeg satte mig op i min seng med et sæt. Det var en drøm. Øv. Det ville nu have været meget rart hvis det var virkeligt. Jeg kunne stadig mærke min telefon vibrere og kunne høre melodien spille. Jeg mærkede i min lomme, og denne gang var den der. Hurtigt trak jeg den op og lod min finger glide hen over skærmen så jeg godkendte opkaldet. Jeg tog telefonen op til øret med en elegant bevægelse.

"Hallo?" sagde jeg. Jeg havde fået en dårlig vane med bare at sige hallo når jeg tog en telefon, og alle syntes at det var vildt irriterende, men de vidste vel forhelvede godt hvem de ringede til..

"Kate?" spurgte en velkendt stemme.

"Zayn!" udbrød jeg glad, og indså så mit fejltrin. Nå ja, måske var jeg liiidt (meget) vild med hem, men jeg skulle sgu da ikke virke totalt desperat. Men han grinede bare. Jeg kendte ham efterhånden godt nok til at kunne høre når noget gik ham på. Og hans grin lød anstrengt. Så jeg vidste at der var en grund til at han ringede. Tålmodigt sad jeg og ventede på det, men det kom ikke. Han sukkede opgivende.

"Zayn, hvad er der?" spurgte jeg bekymret. Jeg kunne ikke lide når han var sådan. Han sukkede igen.

"Jeg ved ikke om du har set det, men der er nogen billeder af os to på nettet, og sådan.." begyndte han, men stoppede sig selv. Jeg kom i tanke om de billeder jeg så i går.

"Jo, dem har jeg set."

Han svarede ikke men sukkede bare - igen. Okay, nu var det vist på tide at jeg fik det ud af ham, som han ville sige.

"Zayn, hvad er der galt?" spurgte jeg, og kom til at lyde lidt hård i det, hvilket slet ikke var meningen.

"Kate. Ved du hvad det indebærer at omgås mig?" spurgte han, og jeg var lige ved at grine. Det lød ret sjovt da han sagde det. Men jeg holdt grinet inde, for han mente det alvorligt.

"Hvad mener du?"

"Altså.. For det første er der jo papparazzierne. Og så er der fans'ene. Og en masse andre ting.." mumlede han. Jeg forstod godt hvad han mente. Hvis vi rendte rundt sammen, ville folk jo lægge mærke til det, og så ville jeg jo blive lidt kendt. Især hvis vi blev mere end bare venner. Hvilket jeg jo håbede på. Han havde jo trods alt kysset mig. Og sagt at han godt kunne lide mig. Og jeg blev efterhånden mere og mere sikker på at jeg også kunne lide ham.

"Ja..?" sagde jeg spørgende, for jeg vidste at der var mere. Han sukkede. Kunne han ikke lade være med det sukkeri?!

"Nogen af vores fans vil måske blive lidt.. sure på dig og sådan. Det kan også være at du ender med at få nogen dødstrusler.."

Ahaa.. Nu forstod jeg hvad han var så ked af det over. Han troede at jeg ikke ville være sammen med ham på grund af dødstruslerne. Men det var jo ikke ligefrem fordi jeg var bange eller noget.

"Zayn.. Jeg er ligeglad med om jeg får dødstrusler. Det gør mig ikke noget!" svarede jeg i en beroligende tone.

"Er du sikker?" spurgte han forsigtigt, og lød en smule lettet. Jeg nikkede, men kom i tanke om at han ikke kunne se mig.

"Ja, Zayn. Dét at rende rundt sammen med dig, er alle dødstruslerne værd," grinede jeg.

"Det er jeg glad for at du synes.." sagde han med et smil i stemmen, og lød nu helt glad.

"Det er jeg også.."

"Men jeg bliver nødt til at smutte nu.." mumlede han og lød lidt trist.

"Okay.." svarede jeg bare.

"Men jeg har fri i morgen. Har du ikke lyst til at lave noget der?" spurgte han og lød glad igen.

"Jo, selvfølgelig!" smilede jeg. Han grinede.

"Så er det en aftale. Vi ses der."

"Jep. Hej hej," sagde jeg og lagde på. Jeg rejste mig op og gik hen til spejlet. Jeg var stadig fuldt påklædt, og kunne desuden heller ikke huske hvordan jeg kom hjem igår. Mit hår var lidt uglet, men det var ikke så slemt. Jeg kørte hurtigt mine fingre igennem det for at rede det lidt ud, og gik så ud af værelset og ud i køkkenet. Der var ikke nogen derude, så Sally sov nok stadig. Jeg lavede noget kaffe og ristede noget brød, og satte mig så til at spise det. Da jeg var færdig tændte jeg for fjernsynet, og fandt en kanal hvor de sendte en eller anden underlig film. Da jeg havde set den i cirka ti minutter kom Sally vraltende ind i stuen, og hun lignede bogstaveligt talt lort. Hun gik ud i køkkenet og tog en kop kaffe, og satte sig derefter ved siden af mig i sofaen.

"Hva' så? Du ser træt ud.." grinede jeg, men hun sendte mig bare et dræberblik og kiggede hen på fjernsynet. Nånå. Vi så filmen færdig, og da hun først havde fået drukket sin kaffe vågnede hun lidt mere op, og blev lidt mere glad, så vi snakkede lidt sammen.

"Men hvad så med ham du dansede med i går? Hvad skete der med ham?" spurgte jeg nysgerrigt. Hun smilede skævt.

"Han var bare en røv, så ham droppede jeg. Han gik og flirtede med alle dem han gik forbi, hunkøn såvel som hankøn.." sagde hun, og så grinede vi begge. Pludselig, ud af det blå, fik jeg en sang på hjernen. Jeg kunne huske at have hørt den i går, men havde ingen anelse om hvad den hed.

"Tweet tweet, tweet tweet tweet.." sang jeg stille. Sally kiggede sjovt på mig og fniste.

"Har du egentlig en Twitter?" spurgte hun pludselig. Jeg rystede på hjernen. Faktisk anede jeg ikke hvad Twitter var, jeg havde kun hørt at man kunne skrive alt muligt derinde.

"Så laver vi en Twitter til dig!" sagde hun ivrigt.

"Øh.. Okay.."

Hun fandt sin bærbare computer, åbnede internettet og gik ind på Twitter, hvor hun gik i gang med at lave en bruger til mig.

"Hmm.. Vi bliver nødt til at finde et godt billede af dig.." mumlede hun for sig selv. Hun tog sin telefon op ad sin lomme og lavede et eller andet jeg ikke kunne se, fordi telefonen vendte den forkerte vej. Lidt efter poppede der et billede op på hendes computer. Det var mig, den dag vi skulle besøge alle drengene, og spiste pizza og alt det der. Jeg havde mine stramme jeans og den sort/hvid stribede top på, og stod og smilede. Jeg kunne genkende stedet som Harry og Louis' stue. Det var faktisk et meget godt billede, men..

"´Hvornår tog du det?!" spurgte jeg forvirret. Jeg kunne ikke huske at hun havde taget billeder. Hun smilede bare hemmelighedsfuldt og satte sig til at klikke videre på sin computer.

"Så! Færdig!" sagde hun stolt og smilede. Jeg kiggede hen på skærmen.

"Og hvad så nu?" spurgte jeg forvirret, og hun grinede lidt.

"Så skal du følge folk, få dem til at følge dig, og skrive alle mulige ting og sager!" svarede hun begejstret. Hun klikkede i søgefeltet tænkte lidt, og skrev så 'Zayn' så der dukkede alle mulige forslag op. Hun trykkede på en af dem, så vi kom ind på en profil. Der var et billede af Zayn og han havde skrevet en hel masse ting.

"Når der er sådan et blåt flueben, betyder det at det er en ægte Twitter-profil. Så det her er Zayns RIGTIGE Twitter.." forklarede hun og smilede. Jeg nikkede, og hun klikkede på en knap, så jeg fulgte ham. Hun skulle til at klikke væk, men hurtigt stoppede jeg hende. Jeg var nysgerrig efter at se hvad han havde skrevet derinde. Så jeg rullede lidt ned ad siden, og læste. For to dage siden havde han bare skrevet at han var glad. I går havde så skrevet at han havde været i studiet. Og for et par timer siden skrev han at han var bekymret og lidt trist. Og for tyve minutter siden, skrev han at alt var perfekt.

"Aawww..." mumlede Sally bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede spørgende på hende. Hun smilede.

"Hvad?" spurgte jeg. Hun grinede.

"Alt er perfekt.. på grund af dig."

 

**************

 

Hej!

Jeg kom hjem fra SWEDEN i går, men jeg var ret træt, så jeg fik ikke skrevet kapitlet færdigt..

Men nu er det færdigt, så..

Lidt mærkeligt tidspunkt, I know..

Husk at trykke 'like'!

Taaaak! (-:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...