Udstødt

Mit navn er Lily. Jeg er en ganske normal pige, altså udover at jeg er forældreløs og har en bror der hader mig. En dag da min bror og hans venner vil dræbe mig i "søen", vælder der en stor kræft ind i mig, og jeg får vredet mig ud af deres greb, og kaster min bror tværs gennem luften. Og derefter besvimer jeg ...
Vent, hvor kommer den kræft fra?
Spørgsmålet lurer i mit baghoved, men jeg har ikke tid til at tænke det ordenligt igennem, for da jeg vågner, ligger jeg i Kapsers seng! Ja, hvem er Kasper? Det er såmænd bare min brors bedste ven ... tja, hvad kan jeg sige? Måske er jeg ikke så normal alligevel ...

23Likes
19Kommentarer
2000Visninger
AA

7. Kapitel 6: Bowling!!

Lily

 

”Hej,” sagde en stemme.

Jeg så irriteret op på personen.

”Hvad?” spurgte jeg surt.

”Tja øhh … jeg er ny her i byen, og jeg ville høre om øhh … du vidste hvor bowlingcenteret er?” fyren klør sig nervøst i nakken.

Han havde brunt hår, gyldenbrune øjne, han var omkring de 180, og efter hvad jeg kunne se, havde han vaskbræt.

”Ja, jeg ved godt hvor bowlingcenteret er,” svarede jeg, og så ned i blokken igen.

Han puster luft ud mellem tænderne.

”Hmm, du gør ikke der her specielt nemt …”

”Hvad nemt?” spurgte jeg fjernt.

Hvorfor kunne jeg løbe så hurtigt …?  tænkte jeg.

Der gik et stykke tid før jeg registrerede at fyren havde sagt noget.

”Undskyld, hvad sagde du?”

”Øhh, ja …  jeg sagde bare …” han trippede nervøst på stedet. ”Hej, jeg hedder David …” han rakte den ene hånd frem.

”Lily,” svarede jeg, og tog hans hånd. ”Kan jeg hjælpe dig med noget?” spurgte jeg.

”Ja, kan du følge mig over til bowlingcenteret?”

Nåh ja, hvor dum kan man være?!

”Jo okay, det kan jeg godt …” Jeg lagde blokken i tasken, og slyngede den over den ene skulder.

”Det er den her vej,” sagde jeg, og gik hen mod parkens udgang.

Han nikkede og gik op ved siden af mig.

En pinlig tavshed udviklede sig, og jeg siger dig, jeg havde lyst til at bryde den … men hvad skulle jeg sige?

”Øhh … hvor gammel er du?” spurgte David pludselig.

Jeg bed mig i læben for ikke at fnise.

Ej virkelig? Hvor gammel er du? Ha!

”Fjorten. Dig?”

”Samme.”

Endnu engang opstår der en pinlig tavshed, men denne gang afbrød jeg den.

”Så er vi her,” sagde jeg.

”Tak for det.” ”Nå, det var hyggeligt at møde dig, David,” sagde jeg, vendte om på hælene og begyndte at gå.

”Vil du med ind og spille et spil …?” spurgte han tøvende.

”Jeg gad godt, men jeg har ingen penge …”

”Jeg giver … jeg slæbte dig jo hele vejen her over, og desuden er der kun mig og en af mine venner.”

”Øhh, okay. Men kun ét spil.” han nikkede og åbnede døren.

”Damerne først,” sagde han og bukkede dybt.

Okaaay …

Jeg gik hen til baren.

”Hej Anne,” sagde jeg.

Hun var min bedste veninde i børnehaven, men hun var et år ældre og startede i skole før mig, og da jeg så startede flyttede hun skole, pga. mobning. Men vi holdte kontakten.

”Hej Lily, hvad laver du her? Jeg har aldrig set dig her før …?”

”Nej, jeg har faktisk aldrig været her inde …” jeg lænede mig frem og dæmpede stemmen. ”Jo, jeg har faktisk været her inde for at tisse et par gange.

Hun fnisede.

”Hvad laver du så her?” spurgte hun.

”Jeg skulle vise ham fyren der vej, og så spurgte han om jeg ville spille et spil …” Hun kiggede over på David og fløjtede dæmpet.

”Okay, vi må hellere ringe 1-1-2, for ham der er brændende varm!”

Jeg himlede med øjnene da hun kastede sit lange sorte hår over skulderen.

”Har du sagt helle for, eller kan jeg stadig nå det?” hendes mørke øjne studerede mig.

”Øhh Lily?” hørte jeg David sige.

”Ja?” spurgte jeg, vendte mig om og så på ham.

Han kløede sig igen i nakken, hvilket løftede op i hans T-shirt, og man fik et glimt af han mave.

”Min ven … han øhh … han har lige aflyst …” sagde han og løftede undskyldende sin Iphone 4 op i luften.

”Nå, okay, så må det vel blive en anden gang,” sagde jeg og begyndte at gå hen mod døren.

Vi kan jo godt tage et spil?”

Jeg sukkede mentalt.

”Okay, men jeg advarer dig, jeg har aldrig prøvet at bowle før, så jeg er sikkert farlig med en af de der kugler,” sagde jeg.

”Okay, tak for advarslen,” griner han, og jeg må hellere indrømme at hans latter er ret så sexet!

Han rækker Anne nogle sedler.

”Bane syv,” siger hun.

Jeg gik over til skostativerne, og fandt en størrelse 37 frem.

”Hold da kæft, de her sko ser store ud …”

Jeg prøver den på, og de var for store, så jeg fandt en 36’er, og tog skoene på.

”Du har godt nok små fødder,” sagde Davis.

”Er det sådan noget du lægger mærke til?”

”Øhh nej … tror jeg ikke.”

Jeg grinede og gik over til bane syv.

Jeg fandt tre, syv kilos kugler frem, og lagde dem på den der dims der stod ved siden af stolene , og bagved et underligt tastatur.

David havde fået to på, tog tre, ti kilos kugler.

Blære røv … tænkte jeg.

Jeg synes han er ret lækker …

Hey, hvor blev du af da jeg ville høre hvad …

Shh! Ikke nu, og ikke her!

Hvorfor?

Vi skal være alene …

Jeg brummede mentalt, og vendte tilbage til den virkelige verden.

”Du skal starte Lily,” sagde David.

”Okay, men husk nu min advarsel.”

”Det skal jeg nok,” sagde han og smilede. ”Kender du reglerne?”

”Jeg skal kaste den der kugle, og ramme de der kegler med den.” ”Godt okay.”

Jeg tog en af kuglerne, og så husker jeg … jeg ved jo ikke hvordan man gør det her!

”Øhh, jeg ved altså ikke hvordan …”

Han kommer over til mig.

”Du skal sætte de tre fingre ned i hullerne,” sagde han, og viste mig de tre fingre jeg skulle bruge.

Jeg nikkede og gjorde som han sagde.

Han førte mig hen til stregen.

Han tog fat i min hånd, der havde fat i kuglen.

”Du skal svinge armen tilbage,” hviskede han ind i mit øre.

Jeg skælver let, men koncentrer mig om de ti kegler.

”Og så svinger du den frem igen, og slipper kuglen.

Han førte min arm tilbage og så frem igen, og jeg slipper kuglen.

Nå okay, jeg kan så ikke nå at sige helle for … hørte jeg Annes stemme sige inde i mit hoved.

Jeg stivnede, men det gik hurtigt op for mig at jeg lige havde læst hendes tanke, ligesom med Kasper.

Den triller hurtigt ned af banen, og rammer otte ud af ti kegler, og jeg nikker tilfreds.

”Uhh, det var ikke så godt, ” sagde David.

”Jo, det var da meget godt!” protesterede jeg.

”Nej, det er jo split, så hvis du vil vælte dem begge to, skal du ramme den ene præcist, så den ryger over og vælter den anden …”

Nu lød han jo som en kloge åge!

Jeg tog en kugle, og slyngede den tilfældigt af sted.

Den ramte den førte kegle, og gjorde præcist det som David lige havde forklaret.

”Hold da op, det var da meget svært,” sagde jeg.

”Er du sikker på at du aldrig har prøvet at bowle før?” spurgte han åndeløst.

”Ja, jeg er sikker … hvad sker der egentlig når man rammer alle keglerne med to kugler?”

”Det er en Spare, men hvis man rammer alle keglerne med en kugle hedder det en Strike.”

”Og det er bedst at få Strike?”

”Ja.” ”Okay, det vil jeg sørger for at får.” Han grinte, tog en af bowlingkuglerne, og slyngede den elegant af sted.

Han rammer alle keglerne og smilede triumferende.

”Hvor tit spiller du bowling?” spurgte jeg.

”Tit,” svarede han.

Jeg tog en kugle, og koncentrerede  mig om de ti kegler.

Jeg vil have en Strike!

Jeg slyngede kuglen af sted.

Den begyndte at dreje til venstre , og jeg lægger hovedet mod højre, som om jeg med tankens kraft kunne få den til at dreje.

Kom nu! Kom nu!

Den triller tilbage på midten, og ramte plet.

Alle keglerne væltede.

”Yes!” råbte jeg og kastede triumferende armene i vejret.

”Flot! Jeg tror du er et naturtalent!”

”Mange tak,” sagde jeg og nejede.

 Jeg mærkede rødmen brænde i kinderne.

Han tog en kugle og skød.

Han ramte fem.

Han skød igen og ramte tre.

Jeg hævede øjenbrynene og han trak på skulderne.

”Selv naturtalenter skal have chancer første gang.” Jeg himlede med øjnene og tog en kugle.

 

Da vi havde skudt ni gange hver, havde jeg fået fire Strikes og tre Spares, og han havde fået tre Strikes og fire spares.

Jeg førte med et point!

Jeg tog en kugle og slyngede den mod den midterste kegle … STRIKE!!

Jeg løb tilbage til David.

 Vi high-fivede og han tog sin kugle, og skød.

Han fik også Strike.

”Og naturtalentet vandt!” sagde han og smilede.

Jeg lo.

”Nå, men mange tak for spillet. Det var virkelig hyggeligt,” sagde jeg. ”Og nu ved jeg hvor jeg skal tage hen hvis jeg keder mig.”

Han smilede.

”Ja, det var meget hyggeligt … og jeg er glad for at have mødt dig, Lily,” sagde han.

”I lige måde David.”

Han er da en rar fyr … sagde min anden mening.

Tja …

Måske ender det her ikke i et trekantsdrama, men et firkantsdrama!

Åh, så lad da vær!

Jeg rakte hånden ud mod Davis.

”Vi ses,” sagde jeg.

Men i stedet for at fatte budskabet og bare tage min hånd, trak han mig ind i et kram.

”Farvel Lily.”

Hans varme beroligede mig, og jeg gengalder krammet.

Han trak sig tilbage og så undrende på mig.

”Må jeg gerne få dit nummer?” spurgte han.

”Ja, selvfølgelig,” svarede jeg og fandt min gamle Nokia frem.

Jeg gav ham mit nummer og han gav mig sit.

”Hvilken skole skal du gå på?” spurgte jeg, da vi gik ud af døren.

”Den der ovre ved parken … jeg kan ikke lige huske hvad den hedder …” han ser undskyldende på mig.

”Det er den skole jeg går på!” udbrød jeg.

”Fedt! Jeg skal gå i A klassen, hvad går du i?”

 ”B, men vi kan stadig mødes i frikvarterende, ikke?”

”Det kan vi helt sikkert.” ”Godt okay … nå men vi ses David …”

”Vi ses Lily.”

Og med det vendte han sig om og begyndte at gå.

Jeg så efter ham, indtil han drejede om et hjørne og jeg ikke længere kunne se ham.

Jeg har brug for en løbe tur … tænkte jeg.

Hvor vil du løbe hen?

Jeg har ingen anelse … hvor end mine fødder fører mig hen …

Okay.

Men aller først skal jeg hjem og få mit løbetøj på.

Det synes jeg er en god ide …

Det synes jeg også.

Min anden mening lo.

Hvad skal jeg egentlig kalde dig? Lige i øjeblikket bliver du kaldt min anden mening …?

Lissa.

Lissa? Hvor kommer det fra?

Øhhh …

Lissa, hvor kommer det navn fra?

Lige meget.

Nej sig det!

På et andet tidspunkt …

Nej, hvorfor?!

Derfor!!

Jeg stoppede overrasket op.

Lissa havde aldrig hævet stemmen før!

Undskyld … sagde jeg i tankerne.

Det er okay … men skynd dig nu at komme hjem, og få det løbetøj på.

Jeg begyndte at jogge, som hurtigt blev til løb.

Hjem kære hjem … tænkte jeg træt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...