Udstødt

Mit navn er Lily. Jeg er en ganske normal pige, altså udover at jeg er forældreløs og har en bror der hader mig. En dag da min bror og hans venner vil dræbe mig i "søen", vælder der en stor kræft ind i mig, og jeg får vredet mig ud af deres greb, og kaster min bror tværs gennem luften. Og derefter besvimer jeg ...
Vent, hvor kommer den kræft fra?
Spørgsmålet lurer i mit baghoved, men jeg har ikke tid til at tænke det ordenligt igennem, for da jeg vågner, ligger jeg i Kapsers seng! Ja, hvem er Kasper? Det er såmænd bare min brors bedste ven ... tja, hvad kan jeg sige? Måske er jeg ikke så normal alligevel ...

23Likes
19Kommentarer
2028Visninger
AA

4. Kapitel 3: Hvorfor?

 

Kasper

 

Vi listede lydløst efter hende.

Christian virkede mere oprevet end ellers i dag.

Han gjorde tegn til at vi skulle fange hende.

Jeg løb hen og tog hendes højre arm, og de andre kom lige bag mig. 

”Nå, lille Lily, vi så dit løb i går …” begyndte jeg hånligt som Christian havde bedt mig om.

Hun så overrasket rundt på os.

”… og vi forstår ikke hvordan du kunne vinde! Så nu vil du få denne lille straf, du skal …”

”I Søen …” afsluttede Christian.

Jeg gispede og det gjorde de andre også.

Det havde jeg ikke regnet med.

Hun ville jo dø, hvis vi kastede hende i Søen!

HVAD!” udbrød hun. ”Du må være komplet sindssyg!”

”Nej, kom så drenge.” var hans svar. Han førte os an.

”Slip mig!” skreg hun. ”Slip mig, slip mig slip mig.” hendes stemme blev hæsere, hendes ord endte i en stille hvisken.

Så begyndte hun at græde.

”Slip mig …” hulkede hun, ”jeg vil ikke dø!”

Ordet dø, skar i mit hjerte, stakkels Lily.

Jeg så hen på Christian Hans ansigt var udtryksløst, men han virkede mere bleg end ellers, og det samme gjorde de andre.

Jeg kiggede ned på Lilys kønne ansigt.' Hendes øjne var lukket og hun så helt fredet … pludselig åbnede hun øjnene, og så rædselsslagen ud.

Vi var tæt på søen.

”Er du sikker på det her, mand?” spurgte jeg usikkert.

”JA! Er du bange er det dét du siger?”

”Nej, nej …” svarede jeg surt. Lily, begyndte at kæmpe imod.

”Slip mig …” hviskede hun hæst.

Hun så over på mig, og en undren lyste ud af hendes øjne.

Hvorfor spilde sådan en smuk og sød piges liv?

Nu så hun direkte på mig.

”Hjælp mig …”

Jeg vil ønske jeg kunne, men han er stærkere end os allesammen ... måske endda tilsammen ...

Mine øjne blev smalle.

Han kan ikke bare gøre det her … mod sin søster!

”Hvad fanden tænker du på?!” råbte jeg vredt.

”Mig?” spurgte Christian overrasket.

”Ja dig, det er din søster for helvede hvad tænker du på?! Hvad har hun gjort dig?”

Jeg stirrede på Christian.

”Hun dræbte min mor!”

Jeg gispede.

Han lyver! Han har altid sagt at de døde til en koncert!

"Hvordan?"

"Hun blev født! Min mor døde fordi hun skulle føde dig!" siger han og peger på Lily.

”NEJ!” skreg Lily pludselig.

Hun vred sig løs af vores greb med stor kræft og kastede sig mod Christian. Hun tog fat i hans krave og løftede ham op i luften.                                                                                                                               

”Jeg dræbte ikke mor!” råbte hun ind i ansigtet på ham, og smed ham hen af jorden.

Pludselig sank hun i knæ.

Det her er min chance!

Jeg løb over til hende, og rakte min hånd frem.

Hun tog tøvende imod den, og jeg trak hende op.

Hun faldt sammen ved min skulder, og begyndte at græde, en stille lille gråd. Og så faldt hun tungt sammen, og hendes vejrtrækning blev mere normal.  

Hun var faldet i søvn.

Jeg tog fat under hendes ben og løftede hende helt op.

Hvor skal jeg tage hende hen? I hvert tilfald ikke hjem til hende selv … jeg tager hende hjem til mig, så kan hun sove i den anden side af min dobbeltseng …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...